Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41140Visninger
AA

10. En del ventetid og et travlt idol

Ventetiden for at Justin kom tilbage var lang, og til sidst var jeg ved at opgive det hele og gå hjem. Men noget fik mig til at stoppe op og blive. Jeg kunne ikke få mig selv til at gå hjem. Det ville først og fremmest være synd for Justin, da det jo var min idé om, at han skulle gå hen til hans fans, og at der så blev ved med at komme fans til, det kunne han så ikke gøre noget ved. Han tog det bare afslappet og gjorde det der skulle gøres - han tog sig af sine fans.

”Er du klar til at gå igen?” kunne jeg høre en bekendt stemme sige over hovedet på mig. Jeg havde lagt mig ned i det varme sand, mens jeg ventede på Justin. Jeg nikkede kort som svar på spørgsmålet, og rejste mig hurtigt op. ”Der står da stadig flere fans tilbage. Skal du ikke også hen til dem?” Jeg kiggede hen mod en lille flok piger som stadig stod og ventede på Justin. ”Det må blive en anden sag, for jeg har et andet ærinde som jeg bliver nødt til at udføre.” Han kiggede smilende på mig og vi fortsatte stille med at gå. ”Hvilket ærinde er det så?” smilede jeg og gik og kiggede ned i det varme sand som vi stadig gik i. Jeg gik med mine sko i hænderne, så jeg havde derfor bare tæer i sandet. ”Jeg havde lovet at holde en pige med selvskab i dag, og det løfte må jeg hellere holde så,” svarede han hurtigt og jeg kunne stille mærke hans hånd som igen tog fat om min hånd. For han havde taget mig i hånden, var da vi skulle løbe, men jeg kunne regne ud, at vi ikke skulle løbe nu, så hvorfor ville han holde mig i hånden? Jeg trak hurtigt min hånd til mig og stoppede med det samme op. ”Hvorfor er det du gerne vil holde mig i hånden? Vi kender faktisk ikke engang hinanden! Jeg ved intet om dig og du ved omvendt heller intet om mig! Vi kender ikke hinanden!” gentog jeg og han stoppede nu også op. ”Undskyld - jeg tror bare lige jeg blev grebet af hele situationen.” mumlede han halvt og kiggede undskyldende på mig. ”Bare lad være med det Ok? Måske er du allerede klar til at have noget med en pige som du lige har mødt, men jeg kan love dig for, at hende pigen ikke er ligesom dig! Jeg er ikke ligesom dig Justin!” Han var mundlam efter det jeg lige havde sagt, for han svarede ikke. ”Jeg undskylder Justin! Det var ikke meningen at lukke munden på dig, men jeg kender dig ikke engang! Jeg ved du hedder Justin og at du er en verdens kendt teenagestjerne! En kendt som alle pigerne bliver forelsket i!” sagde jeg og mødte hans varme brune øjne. Jeg havde stadig hans hat og hans solbriller i min ene hånd, så han havde ikke fået det igen. ”Jeg kan faktisk godt lide at en pige tør at lukke munden på mig. Det er første gang jeg nogensinde har prøvet det! Ingen har før turdet gøre det!” halvsmilede han og kom lidt tættere på mig. ”Justin! Gå lidt væk igen, tak!” grinede jeg og puffede ham stille væk. ”Hvad siger du?” spurgte han drømmende om og hans øjne flakkede. ”Justin!” Jeg puffede igen til ham, og han rørte hurtigt på sig. ”Undskyld! Jeg tror lige jeg var i drømmeland!” Han sendte mig et stort og charmerende smil. ”Stop med at sende mig det der blik! Jeg falder ikke for det, hvis det er det du tror! Du kan ikke bare komme her og spille hellig overfor mig, og sende mig… sende mig det der blik hele tiden!” konstaterede jeg hurtigt og hentydede til det charmerende blik, som han hele tiden sendte mig. ”Hvilket blik?” sagde han forundret og sendte mig hans blik igen. Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Hvis du bliver ved med det der, så går jeg altså! Og det mener jeg!” fastslog jeg og satte mig hurtigt ned i sandet. ”Kom med så! Jeg har et sted vi skal hen,” smilede han stort og jeg gik med ham over til en grå ferrari. ”Og det går jeg så ud fra, er din bil?” Han nikkede hurtigt. Jeg kiggede forundret på den smarte bil, og satte mig stille ind i bilen, da Justin hurtigt åbnede en af dørene i bilen for mig. ”Nu skal du se et sted som inspirere mig! Et sted hvor jeg bare kan være mig selv. Her kan vi snakke sammen, uden nogle skrigende fans, uden nogen blikke fra mig og hvor vi begge to fortæller lidt om os selv!” sagde han da han også var kommet ind i bilen. ”Det lyder godt.. Men lige en ting først! Har du kørekort? For ellers tror jeg, at jeg springer denne her køretur over,” fortalte jeg hurtigt og skulle lige til at gå ud af bilen igen, da Justins latter fyldte hele bilen. ”Selvfølgelig har jeg ikke kørekort! Jeg kører da bare uden!” Han stoppede og med et grin da han så mit skræmte ansigtsudtryk. ”Jo selvfølgelig har jeg kørekort! Ellers ville jeg ikke køre!” Han puffede stille til mig og jeg smilede bare flabet. Han startede stille bilen og så kørte vi ellers mod et sted, som kun Justin vidste hvor var!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...