Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41165Visninger
AA

50. En dejlig veninde og en knapt så god opringning

”Jeg kan ikke lige nu.” mumlede han kort. ”Nej. Det er min fridag i dag, og jeg er ikke hjemme!” Justin snakkede stadig i telefon med en jeg ikke anede hvem var. ”Jeg er i forlystelsespark med min kæreste og mine venner! Hvorfor?” Jeg smilede stort da Justin omtalte mig som sin ”kæreste!” Selvfølgelig vidste jeg godt at vi var kærester, men det skete bare ikke så tit at han omtalte mig som det. ”Det må vente! Men jeg smutter nu! Vi ses i morgen!” Justin lagde hurtigt røret på, og proppede derefter sin iPhone ned i sin bukselomme igen. ”Hvem var det?” spurgte jeg nysgerrigt om og kiggede over på ham. Han så ikke specielt glad ud, men svarede så: ”Det var bare Jasmine!” ”Og?” ”Og hun ville bare spørge om vi skulle lave noget sammen i dag, men jeg svarede at jeg var sammen med dig og de andre.” Han sendte mig et forsigtigt smil, men det smil var så falsk som noget overhovedet kunne blive. ”Jasmine? Hende du laver musikvideoen med?” spurgte jeg forsigtigt om, og han nikkede bare. ”Hun ringer tit,” mumlede han og jeg blev på en underlig måde jaloux. ”Og er det godt?” ”Ikke ligefrem! Det er ret irriterende at hun hele tiden ringer, og hun går mig virkelig på nerverne nogen gange. Men ellers er hun faktisk flink nok,” sagde han og kyssede mig hurtigt på kinden. ”Men jeg kan selvfølgelig meget bedre lide dig!” tilføjede han hurtigt og jeg kiggede bare smilende ned. ”Jeg kan nu også ret godt lide dig!” Jeg kiggede hurtigt ud til siden, og så at vi næsten var kommet ned til vores stoppested. ”Vi må nok hellere til at gøre os klar. Vi skal snart ud herfra,” konstaterede han hurtigt og jeg nikkede. Vi fik pakket den lille sølvæske sammen i min lille taske, mens jeg dog lod halskæden hænge om min hals. Der skulle den blive hængene for altid.
Da vi kom ned til vores endestation gik vi hurtigt ud, og han fik lagt sin arm om mine skuldre. ”Jeg går snart amok på de her krykker!” mumlede jeg og fik øje på Caitlin og de andre lidt længere fremme. ”Men så lad mig bære dig,” tilbød han og jeg grinede bare. ”Det kan du ikke. Så går jeg hellere videre med krykkerne.” konstaterede jeg hurtigt og vi gik det sidste stykke hen til de fire andre. ”Hvordan var turen?” smilede Caitlin stort da vi nåede hen til dem. ”God,” svarede jeg og kiggede over på Justin. ”Den var faktisk rigtig god. Og romantisk!” grinede Justin og lagde tryk på romantisk. ”Så du klarede at lave noget romantisk helt uden min hjælp?” Caitlin klappede stille Justin på ryggen, og han puffede hende bare i siden bagefter. ”Som om jeg ikke kan klare mig uden din hjælp!” ”Det har du så lige bevidst at du jo godt kan!” smilede hun og jeg brød ud i grin. Det var virkelig sjovt at se de to, Justin og Caitlin, drille hinanden. ”Jeg gav hende en ting,” mumlede Justin og jeg kunne se, at han svagt rødmede. ”Du hvad? Gav hende en ting? Sødt!” smilede Caitlin og ville straks vide hvad tingen var. ”En halskæde! Med en medaljon!” Hun smilede ekstra stort da hun åbnede den lille medaljon. Den medaljon som havde form som et hjerte. Et guldhjerte. ”Hvor er det billede godt!” indrømmede hun hurtigt og trak os begge to ind i sin favn. ”I er nu søde sammen i to! Hold godt fast i hende, Justin! Jeg lader dig ikke slippe hende! Forstået?” ”Det skal jeg nok love! Jeg skal nok høre på dig min bedste veninde!” ”Min bedste ven og bedste veninde er et par! Kan det blive meget bedre?” Caitlin kunne snakke som et vandfald hele dagen, hvis man ikke lige fik hende stoppet. ”Du er også min bedste veninde!” smilede jeg og var uendeligt glad for at vi havde fået bygget sådan et bånd op, som vi havde. Jeg havde faktisk spekuleret over, om vi egentligt var bedste veninder, Caitlin og jeg, men siden hun lige havde slået det fast, så kunne jeg ikke gøre andet end at erklære mig enig. ”Hvad skal vi så lave nu?” ”Tage en tur i tekopperne?” foreslog Ryan som hurtigt blandede sig i vores samtale. ”Dem bliver jeg rundtosset af,” konstaterede Caitlin hurtigt, og lidt efter var også Chaz og Christian blandet ind i samtalen. ”Spøgelseshuset!” sagde Chris, men her måtte jeg melde pas. ”Jeg kan ikke tage sådanne ting. Undskyld Chris!” indrømmede jeg hurtigt og de begyndte alle sammen at grine. ”Det er så i orden. Hvad så med at vi går..” ”Hen og får en is!” brød Justin ind, og vi blev alle hurtigt enige om, at det nok var den bedste idé. Dog ville Ryan hellere hen til tekopperne! Han gav ikke så lidt op den dreng! Men det måtte vi så bare gøre efter vi havde fået en is. Vi gik hvert fald hen til isboden for at få en is hver.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...