Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41222Visninger
AA

11. Det specielle sted og en personlig snak

”Så er vi her!” sagde Justin lige da han havde slukket bilen. Jeg kunne sagtens genkende stedet. Mange mennesker drømte om at opleve præcist det sted, hvor Justin og jeg befandt os nu – foran det store HOLLYWOOD skilt som lå på bakken ved siden af Hollywood. Det var egentligt ikke et skilt, men nærmere en stor udstilling, og for den sags skyld var det også en rigtig berømt turistattraktion her i Los Angeles. ”Det er et smukt sted, du har valgt at tage mig med hen til,” smilede jeg og vi gik stille det sidste stykke op til ”skiltet”. ”Ja ikke? Her kan jeg bedst tænke. Hvert fald et af de steder, hvor jeg bedst kan tænke,” konstaterede han hurtigt og resten af vejen op til skiltet var der en stille tavshed mellem os. Faktisk en behagelig tavshed mellem os! Justin satte sig hurtigt ned da vi endelig nåede vores mål. Jeg fulgte hurtigt trop og satte mig ned ved siden af ham, dog med et stykke afstand mellem os. ”Hvad er der så du syntes jeg skal vide om dig?” spurgte han pludseligt om og jeg kiggede bare over på ham. ”Jeg hedder Victoria Wright McCartney. Jeg bor her i Los Angeles. Jeg er seksten år, og har fødselsdag i starten af sommerhalvåret. Jeg har en mor, en far og en lillesøster.. Er der mere du vil vide, eller er der mere som er nødvendigt at vide om mig?” smilede jeg og snakkede meget langsomt så jeg var sikker på, at det jeg fortalte trængte ind i hjernen på ham. ”Hvad kan du godt lide at lave? Har du en hobby eller sådan noget?” Jeg nikkede kort. ”Jeg kan godt lide at spille på guitar, jeg elsker at være kreativ og så elsker jeg også at male. Andet?” sagde jeg og nød den smukke udsigt som strakte sig så langt ud som jeg kunne skimte. ”Det tror jeg ikke. Ellers kan jeg jo altid få det af vide af dig.” Han blinkede med det ene øje til mig og jeg rullede bare med øjnene. ”Hvad med dig? Fortæl noget om dig!” Jeg blinkede også med det ene øje til Justin bare for at efterligne ham selv. ”Hvad er der af sjove ting at vide om mig? Jeg hedder Justin Drew Bieber. Jeg er også seksten år og har fødselsdag den 1. marts. Jeg har også en mor og en far - dog er de skilt. Så har jeg nogle halvsøskende som hedder Jazmyn og Jaxon. Jeg er en meget kendt sanger..” Jeg afbrød ham hurtigt: ”Ja tak! Det har jeg ligesom fundet ud af!” Jeg hentydede til det med, at han var en verdenskendt sanger. ”Så kan jeg godt lide at skrive sange, synge, spille på klaver, spille trommer og spille på guitar. Det ser da ud til at vi har en del til fælles.” Mens han snakkede rykkede han lidt tættere på mig, dog rykkede jeg bare længere væk fra ham, hver gang han rykkede tættere på mig. ”Ja vi har da bare vildt meget til fælles,” mumlede jeg ironisk og kort. ”Syntes du ikke?” Han stoppede med at rykke tættere på mig, da han nok havde opdaget at det ikke hjalp. ”Nej! Det eneste vi har nogenlunde til fælles er ved vores familie og dog, og så kan vi også begge to lide at spille på guitar. Det er vel nok det eneste. Og lad være med at blinke med dit ene øje til mig.” Jeg hævede stille stemmen så han forstod hvor jeg ville hen med samtalen. ”Du blinkede da også med dit ene øje til mig,” sagde han forvirret og jeg nikkede kort. ”Jeg fik vel bare noget i øjet. Det sker jo af og til,” smilede jeg og han puffede stille til mig. Jeg puffede hurtigt igen og så skete der noget der bare ikke måtte ske!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...