Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41146Visninger
AA

38. Christian Beadles, Ryan Butler & Caitlin Beadles


Så ville det gå løs nu. Jeg stod og trippede lidt med mine krykker, og ventede bare på, at de ville åbne døren indtil. Justin havde allerede banket på op til flere gange endda. Jeg så at der blev taget i dørhåndtaget, og lidt efter åbnede døren sig. ”Hej Chris,” smilede Justin, da en dreng kom til syne i døren. Drengen så ikke til at være meget ældre end min lillesøster. ”Hej Justin!” sagde den såkaldte ”Chris!” ”Og du må så være Victoria. Hej, jeg er Christian,” sagde drengen og rakte hans hånd frem mod mig. Jeg tog hurtigt imod den, og sagde pænt goddag. ”Hej. Victoria,” smilede jeg tilbage og vi blev budt indenfor. Jeg fik taget mine sko af, dog havde jeg ikke en sko på min venstre fod, da den jo bar bundet ind i gips. Justin tog stille om mig, og vi gik ind i stuen lidt efter Chris. ”Hej Biebs,” sagde en pigestemme, og jeg vidste med det samme, at det måtte være Caitlin. En ufattelig smuk, mørkhåret pige rejste sig fra en sofa, og kom hen og krammede Justin. ”Hej,” sagde Justin, og lidt efter kom den sidste hen til os. Det måtte så være Ryan. ”Hej!” Han lavede et eller andet håndtegn med Justin, hvor vi andre bare stod og kiggede på. ”Hej Victoria. Jeg er Caitlin. Det her er Ryan,” sagde pigen, og kom hen til mig. Hun havde en del slangekrøller i hendes smukke brune hår, og hun havde i det hele taget bare været ufatteligt heldig med sit udseende. Hun var virkelig pæn. ”Hej! Victoria,” smilede jeg så godt jeg kunne. Jeg sagde ikke så meget ellers, men blev placeret i en sofa ved siden af Justin og Caitlin. De fire andre snakkede på livet løs, men pludselig blev der stille, og de kiggede alle sammen på mig. ”Hvordan kan det egentligt være, at du har brækket foden? Jeg kan se du går med krykker?” spurgte Caitlin om, og jeg kiggede ned på gipsen på min fod. Jeg vidste ikke om Justin ville have mig til at fortælle det, men da jeg mærkede et lille klem på min hånd, vidste jeg, at det var iorden. ”Jeg havde lidt været til Americas Music Award med Justin, hvorefter han så ville vise mig noget bagefter. Han tog mig ud til et rigtig smukt sted ude ved stranden. Ude ved en badebro. Her blev der så et drilleri mellem os, og jeg ville løbe fra ham, så jeg løb ned af badebroen i mine sko og min kjole. Der skete så bare det, at den ene hæl på min sko sad fast i et hul i en brædde på broen, så jeg startede med at vrikke rundt på den ene fod, og derefter slå hovedet ned i brædderne og få hjernerystelse.” Jeg stoppede med at snakke, og det så ud til at de alle sammen lyttede efter mig. ”Du skal til at passe på hende Justin. Det er ikke hver dag du finder sådan en som hende,” sagde Chris og puffede til Justin. ”Jeg ved det. Jeg føler også, at det er min skyld..” Jeg afbrød hurtigt Justin. ”Det er ikke din skyld. Jeg kunne da bare have ladet være med at løbe i sådan noget fodtøj. Det var da også for dumt,” mumlede jeg og de andre smilede bare til mig. ”Justin! Viste du hende det sted, som du havde snakket om?” sagde Caitlin og kiggede over på Justin. ”Ja! Jeg fik hende med ud på det sted, som vi snakkede om.” Som de snakkede om? Havde han løjet overfor mig, og havde han så haft hende med derude engang? Justin så vidst, at jeg kiggede lidt mærkeligt rundt, så han valgte at forklare hele sagen for mig. ”Ser du, Shawty! Caitlin er min bedste veninde, og siden jeg gerne ville gøre noget romantisk for dig, så fik jeg hende til at hjælpe. Hun er trods alt også en pige, så jeg tænkte, at hun lige vidste, hvad en pige syntes ville være romantisk.” Han lænede sig langsomt over mod mig, og kyssede mig hurtigt i panden. ”Så er det faktisk Caitlins skyld at du er så romantisk?” jokede jeg og de andre grinede i takt. ”Det kan man vel godt sige. Hun har guidet mig igennem en del af de ting, som jeg ville sige til dig. Hun har virkelig været til stort hjælp,” konstaterede Justin hurtigt og jeg kiggede over på Caitlin, som smilede stort. ”Så skylder jeg dig vidst et kram og en takketale,” indrømmede jeg og henvendte mig til Caitlin. ”Det behøver du slet ikke tænke på. Det var det mindste jeg kunne gøre. Justin ser virkelig ud til at nyde at være i dit selvskab, og for den sags skyld, så elsker han at være dig kæreste, så jeg ville hellere end gerne hjælpe ham! Og jeg vil også hjælpe dig til hver en tid, hvis det er,” foreslog hun og jeg kunne ikke lade være med at smile. Måske var hun ikke så slem alligevel, som jeg tidligere havde troet. Hun var nok noget af det sødeste menneske jeg til dato havde mødt. Denne her aften, og denne her overnatning tegnede sig måske til, at blive ret god end jeg først lige havde troet. Meget god endda!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...