Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41152Visninger
AA

53. Brændt af foran alle og enhver

Fem minutter i seks. Han havde stadig fem minutter til at møde op i, men det som undrede mig mest af alt var, at han plejede at være i god tid. Tit kom han gerne ti minutter til et kvarter før tid, og det var mærkeligt at han så ikke også gjorde det denne dag. Jeg lænede mig op af min ene krykke, hvorefter jeg bare kiggede ud i luften. Det var egentligt ret køligt udenfor, også selvom vi var i August måned. Dog var mit tøj heller ikke det varmeste, da det bestod af en lårkort kjole i en skinnende mat blå farve. Da jeg vidste at blå var en af Justins yndlingsfarver havde jeg valgt den kjolefarve, og så mindede den farve mig også om det dejlige hav. Jeg havde en hvid ballerina sko på min højre fod, da min venstre fod stadig var dækket af det ellers så tykke gips. Mit hår hang løst ned af min ryg, dog var pandehåret sat op til siden med et spænde. Jeg nynnede stile for mig selv bare for at få tiden til at gå lidt hurtigere. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle fordrive tiden med, og jeg håbede inderligt på, at Justin bare snart ville dukke op. Han havde stadig et par minutter til at dukke op i, så jeg kunne jo ikke anklage ham for at komme for sent! Han var vel nok allerede på vej herhen! Det håbede jeg hvert fald han var!

Sekunder gik, minutter gik, timer gik og der var stadig ikke kommet nogen Justin Drew Bieber. Han havde sikkert glemt vores aftale, eller rettere sagt - han havde brændt mig af! Han havde ikke holdt sin del af vores aftale, og det gjorde mig først og fremmest rigtig skuffet, men det gjorde mig virkelig også vred. Det var hans egen idé at vi skulle på denne her såkaldte date, og så dukkede han ikke engang selv op. Det var virkelig uacceptabelt. Jeg kiggede igen ned på det lille digitale ur på min mobil. 19:13 viste det. En time og tretten minutter forsinket. Jeg var sikker i min sag! Han ville ikke dukke op. Jeg havde endda regnet med at det her nok skulle blive en rigtig god og hyggeligt aften, men det måtte jeg vel bare trække i mig igen. Det var resulteret til at blive lige det stik modsatte. Denne her aften kunne knapt nok blive meget værre… Eller kunne den? Jeg kiggede ud over den blå himmel og de mange mennesker som gik så stille på gaderne. Alt var så fredeligt omkring mig. Utroligt der slet ikke havde været nogle journalister her omkring, som tilfældigvis havde opdaget mig. Hvis de havde opdaget mig, så havde de sikkert fundet på tusinde løgnhistorier, da det var det som de var bedst til. Journalisterne var bedst til at opdigte historier og rygter som slet ikke passede. Alt i alt var de bare bedst til at lyve! Bedst til at lyve som en anden person jeg kendte ret så godt – Justin! Han var virkelig også mester til at lyve. I samme sekund at jeg igen tænkte på Justin, kunne jeg pludselig høre hans varme stemme ovre på den anden side af gaden. Jeg kiggede hurtigt op, og fik med det samme en vred følelse indeni igen. Denne her dag kunne åbenbart godt blive værre, for det så ud til at Justin hyggede sig så fint uden mig! Som om han slet ikke var ked af, at han faktisk havde glemt vores aftale! Jeg rystede stille på hovedet af det dobbeltspil som Justin havde gang i! Det var forfærdeligt! Jeg fik stablet mig på benene igen, og humpede med sure irritationer og dårlige ambitioner over mod Justin! Nu skulle han en gang for alle give mig en ordentlig forklaring! Han skyldte mig en ufattelig god forklaring på det som han havde gang i her for tiden! Og den forklaring kunne hverken blive for god eller for kort!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...