Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41149Visninger
AA

41. Bestikkelse og et billede som vækker minder frem!

”Hvordan fik du Justin til at lave morgenmad? Det har jeg aldrig før oplevet! Hvor meget jeg så end har plaget ham, så har han aldrig villet lave morgenmad til mig frivilligt,” grinede Chris, da vi var i fuld gang med at tygge vores morgenmad i os. Vi sad inde på vores senge og spiste den morgenmad, som jeg havde serveret sammen med Justin. ”Det var da ikke så svært. Han skulle bare have et kys så var han klar på at hjælpe mig,” konstaterede jeg hurtigt og alle de andre brød ud i grin udover Justin, som kastede sig over mig, som et eller andet vildt dyr. ”Det passer hvert fald ikke,” sagde han og kildede mig under halsen. Det var det sted, hvor jeg var mest kilden. Jeg hadede at blive kildet under halsen. ”Jo det gør,” svarede jeg igen og prøvede på at stoppe ham. ”Stooop!” grinede jeg lidt efter, og til mit store held stoppede han, da jeg bad ham om det. ”Okay så! Du bestak mig med et kys,” indrømmede Justin hurtigt og tog forsigtigt min hånd. ”Justin! Jeg tror faktisk jeg har nogle lektier jeg skal have lavet. Er det sådan at du vil hjælpe mig? Du kan få et kys for det?” sagde Ryan inden han brød ud i grin. Justin puffede Ryan hårdt i siden mens han grinede. ”Det var så ikke sjovt, Ryan!” sagde Justin hurtigt og smilede. ”Jeg tror faktisk også jeg har brug for hjælp Justin. Er det sådan at du vil slå græsplænen for mig? Det er nemlig min tur i denne her uge!” blev Chris ved, og til sidst var det kun Caitlin og jeg som ikke var indblandet i drengenes åndssvage samtale. ”I er skøre drenge,” sagde Caitlin og tog fat i min arm. ”Kom med,” hviskede hun til mig, og jeg nikkede hurtigt, hvorefter jeg fulgte efter hende. Vi smuttede op på hendes værelse og jeg kunne ikke lade være med at smile, da vi var kommet ind på hendes værelse. Hun havde et billede af tre genkendelige personer: Christian, Justin og hende selv. Jeg kunne se på billedet at de ikke var i teenageårene endnu, og de var virkelig søde. ”Ej hvor er i søde,” sagde jeg så til sidst, og Caitlin vidste med det samme hvad jeg snakkede om. ”Det er godt nok ved at være lang tid siden, det billede er blevet taget,” smilede hun og gik hen til mig. ”Dengang Justin og dig var kærester?” sagde jeg hurtigt og kiggede over på hende. Hendes ansigts frøs til is. ”Har han sagt det til dig,” mumlede hun og jeg kiggede hurtigt ned i jorden. ”Ja, men hey!” Hun havde i mellemtiden sat sig ned i sin seng. Jeg gik stille hen og satte mig ned ved siden af hende. ”Det var ikke meningen jeg ville ødelægge stemningen mellem os,” hviskede hun og jeg kunne høre på hende, at hun var ked af det. ”Det var ikke dig. Det var mig som bragte emnet på banen, og det må du undskylde,” konstaterede jeg hurtigt og kiggede over på hende. ”Du skal vide at jeg virkelig ikke anklager dig for noget som helst, Caitlin,” sagde jeg hurtigt og sendte hende forsigtigt et smil da hun kiggede op på mig. ”Men vi er jo ekskærester. Justin og jeg!” ”Det ved jeg godt i er, men i ser ud til at komme godt ud af det med hinanden. I kan fjolle sammen, i kan have det godt sammen. Man kan virkelig se hvor meget i stadig holder af hinanden.” Det sidste hviskede jeg kort, men jeg beskyldte hende virkelig ikke for noget. ”Vi holder stadig af hinanden ja, men det er kun venskabelige følelser. Det lover jeg dig, Victoria. Den tid som Justin og jeg havde sammen som et par, den tid er ovre. Vi er bare meget nære venner nu. Han har jo også dig nu, og hvis jeg skal sige det, så har jeg aldrig set ham være så glad før. Han elsker virkelig at være i dit selskab, og han elsker dig virkelig højt. Det har han selv sagt til mig,” sagde hun med gråd i stemmen, og jeg fik med ét medlidenhed med hende. Jeg lagde mine arme om hende, og trykkede hende ind til mig. ”Caitlin.. Han holder virkelig også af dig, det ved jeg. Du skulle have hørt hvordan han beskrev dig, da han sagde at vi skulle herover. Ordet bedsteveninde blev hvert fald brugt.” Jeg kunne også mærke hendes arme om mig, og jeg slappede lidt mere af. ”Jeg håber ikke det her ødelægger det venskab som vi er ved at bygge op sammen,” indrømmede hun hurtigt og jeg smilede af ren refleks. ”Selvfølgelig gør det ikke det. Jeg holder virkelig meget af dig, trods vi næsten lige har mødt hinanden. Tænk hvis det ikke havde været for dig og Justins tidligere forhold, så kunne det måske være, at vi ikke sad og snakkede sammen lige nu,” konstaterede jeg hurtigt, og hun erklærede sig med det samme enig. ”Men du skal vide at der ikke er noget mellem Justin og jeg mere. Det er ved at være et par år siden vi slog op, og siden den gang har vi bare været meget tætte venner.” ”Det ved jeg godt, Caitlin. Jeg tror på dig, og jeg tror på Justin. Jeg stoler på jer begge.” VI krammede hurtigt og jeg havde virkelig en god fornemmelse på, at jeg havde fundet mig en vidunderlig og fantastisk veninde i Caitlin. ”Jeg stoler også på dig,” sagde hun og vi blev afbrudt i vores ”veninde-snak” ved at det bankede på døren. Jeg kiggede hurtigt hen mod døren, og smilede bare. ”Kom bare ind,” sagde Caitlin muntert. Hendes humør var lige steget på nul komma fem. Døren åbnede sig stille og et trist ansigt kom til syne. Det her så ikke ligefrem lovende ud.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...