Efter døden

Malina, en smuk ung pige, bliver mishandlet af sin papfar og mobbet i skolen. Derfor begår hun selvmord. Men hun var ikke forberedt på at det var liv efter døden. Hun burde komme videre, men der er noget galt. Sammen med en masse andre døde teenagere er hun fanget mellem liv og død. Hun møder et andet mobbeoffer fra sin skole, der har begået selvmord og drengen Jonas. Måske er det ikke så slemt at være død?

14Likes
48Kommentarer
3482Visninger
AA

13. Sandheden

Carmen sad på en stub og hulkede. Jonas aede hende kejtet over håret.
"Hvad er der i vejen Carmen?" spurgte han, tydeligvis utilpas ved situationen. Hun så op og så på mig og brød ud i et vildt hulk. Hun lød ikke som om hun kunne få sin stemme under kontrol. Så svarede hun endelig.
"Hele mit liv" hun afbrød sig selv med et hulk "har jeg" hulk hulk "været" hulk... hendes stemme knækkede over.
"Træk vejret Carmen" sagde Jonas beroligende. Jeg overvejede at lægge armen om hende og til sidst gjorde jeg det af medlidenhed. Jeg ville dø, hvis jeg så Carmen og Jonas sidde og kysse hinanden ved søen.Hun fik kontrol over sin stemme
"Hele mit liv, har ingen kunnet lide mig. Jeg er blevet mobbet, mine forældre har været nogle røvhuller, jeg har aldrig hørt til. Og så dør jeg. Og endelig får jeg venner. Jeg troede du kunne lide mig Jonas" sagde hun anklagende og stirrede på ham "men så kommer MALINA" hun vrænger mit navn og jeg fjerner irriteret armen fra hendes skuldre "og er så fantastisk, giver anledning til helt nye teorier og er så speciel. Bare fordi hun følte en eller anden elastik. Og fordi hun begik selvmord. JEG begik også selvmord, men jeg mærkede ikke en elastik. For jeg er selvfølgelig ikke god nok" tårene trillede ned af hendes gyldne kinder "og så kysser du hende og og.... og jeg er bare ikke god nok mere" Hun brød ud i den vilde hulken igen
"Carmen" sagde han forbavset "jeg kan godt lide dig... Vi er venner"
Hun hulkede højt
"VENNER... Jonas jeg vil ikke være Venner!! Jeg troede der var kemi imellem os. Men så kommer Malina og alle kan mærke gnisterne. Hun har aldrig hjulpet mig, selvom hun kunne forstå hvor dårligt jeg havde det. Hun er... Hun er..." hendes ord blev kvalt af det vilde hulken.
"Jamen Carmen. Jeg kan altså ikke lide dig på den måde" sagde Jonas og så ned i jorden, og jeg kunne mærke at det gjorde ham ondt at skulle sige det til hende, en af hans gode venner.
"Nej du kan lide den MALINA" hun sagde mit navn så hånligt at jeg havde lyst til at slå hende. Jonas så også vred ud.
"Ja det kan jeg. Og det må du altså acceptere Carmen" hvæsede han. Carmen rejste sig og løb ud. Hun mindede mig om en forkælet lille pige.
"Undskyld at jeg kommer imellem jer" sagde jeg. Jeg ville glemme Carmen, fortsætte kysset, men Jonas så efter hende. Han var påvirket af skænderiet, og han tog mig slapt i hånden, og vi gik tilbage i tavshed....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...