Efter døden

Malina, en smuk ung pige, bliver mishandlet af sin papfar og mobbet i skolen. Derfor begår hun selvmord. Men hun var ikke forberedt på at det var liv efter døden. Hun burde komme videre, men der er noget galt. Sammen med en masse andre døde teenagere er hun fanget mellem liv og død. Hun møder et andet mobbeoffer fra sin skole, der har begået selvmord og drengen Jonas. Måske er det ikke så slemt at være død?

14Likes
48Kommentarer
3600Visninger
AA

14. Jaloux

Vi gik i stilhed, men det begyndte hurtigt at blive lidt for stille. Jeg følte at jeg var nødt til at sige noget.
"Jonas. Er du okay?" spurgte jeg forsigtigt og så op på ham. Der gik et halvt sekund før han svarede.
"Jeg forstår det ikke..." svarede han så lavt.
"Det er jo ikke din skyld. Carmen kan ikke bare kræve..." han kiggede på mig og jeg stoppede med at tale. Han slap min hånd.
"Tror du hun løb tilbage?" spurgte han
"Det... ved jeg ikke"
Jeg var vred. Jeg var vred på Carmen over at ødelægge det her. Jeg var vred på Jonas over at han tænkte så meget på Carmen. Hvorfor skulle Carmen ødelægge det?
"Det er vi altså nødt til at finde ud af. Hun kan jo ikke bare løbe rundt" Jonas så ikke vred ud mere. Han greb hårdt fat i min hånd og begyndte at løbe. Jeg var forvirret længe nok til at han måtte slippe min hånd. Så fulgte jeg efter ham.

Carmen sad i et hjørne i kælderen med ansigtet begravet i hænderne. En af de andre piger - jeg kunne ikke huske hvad hun hed - sad og snakkede til Carmen. Hun havde kort hår og meget smalle øjne. Hun kiggede op på os. Hun så ikke venlig ud. Jonas skyndte sig over til hende.
"Carmen" sagde han omsorgsfuldt "du må ikke græde Carmen"
Han strøg hende kejtet over håret. Jeg stod lidt væk og betragtede dem. Jonas burde ikke have medfølelse med Carmen. Det skulle han ikke. Jeg var fyldt op med jalousi, da jeg så ham snakke dæmpet til hende, mens han strøg hende over håret...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...