Efter døden

Malina, en smuk ung pige, bliver mishandlet af sin papfar og mobbet i skolen. Derfor begår hun selvmord. Men hun var ikke forberedt på at det var liv efter døden. Hun burde komme videre, men der er noget galt. Sammen med en masse andre døde teenagere er hun fanget mellem liv og død. Hun møder et andet mobbeoffer fra sin skole, der har begået selvmord og drengen Jonas. Måske er det ikke så slemt at være død?

14Likes
48Kommentarer
3484Visninger
AA

16. Grådighed

Carmen kunne have fået det hele. Jeg var helt opslugt at vrede, da Jonas kyssede hende. Hun kunne have gjort så meget - hun kunne have taget ham fra mig. Men hun gjorde det ikke, for hun blev grådig.
Hun greb fat i hans nakke og kyssede ham hårdere. Jonathan skubbede hende væk. Hun greb ud efter ham igen, og han stirrede på hende.
"Carmen!" Hans stemme smældede som tusind piskeslag og hendes øjne blev våde igen.
"Undskyld... jeg," hun så ned. Hun havde ødelagt det for sig selv, og hun vidste det. Jeg frydede mig over hendes dumhed. Pludselig lød hendes hulken endnu mere falsk, og det var tydeligt, at det var krokodilletårer. Jonas kunne også se det.
"Hun er en god skuespiller..."
Jeg fik et chok, da Samira pludselig stod bag os. Hendes hånd lå på Jonas skulder.
"Hvad?..." Jonas troede ikke på det.
"Hun er grådig... Har du slet ikke kunne se det?" Samiras stemme var rolig, og hun lød slet ikke som sig selv.
"Nu tror jeg lige..." Man disser ikke Jonas venner.
"Tænk dig om!" Hendes stemme blev piget og en smule hånlig, og den sære stemning forsvandt.
"Måske skulle I i stedet prøve at koncentrere jer om jeres langt ude mission? Finde ud af hvorfor vi ikke kan komme over på den anden side. Dødsriget, you know?!"
"Shit, det var det, vi skulle. Det glemte jeg helt!" sagde Jonas.
"Natten er ikke overstået endnu," sagde Samira."I kan nå det!"
"Det lyder som en god idé," samtykkede jeg og så nervøst på Jonas. Han trak på skuldrene og skævede til Carmen, der så ud til at græde ægte nu.
"Lad hende være," sagde jeg. Var det ok, at jeg sagde det? Han tøvede og nikkede så.
"Så lad os finde ud af det..."
Jeg nikkede og turde ikke smile til ham - situationen var for sær. Samira gik mod sin sofa igen, men da Jonas gik mod udgangen, trak hun fat i min skulder og hviskede i mit øre.
"Sådan, Malina. Go girl!"
Jeg smilede forsigtigt og fulgte efter Jonas, uden at kigge tilbage på Carmen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...