Et sidste farvel

Jeg husker det så tydeligt, som var det i går de forsvandt......

1Likes
0Kommentarer
992Visninger
AA

3. Det sidste farvel...

En tåge lagde sig omkring mig og mørket var brudt frem. En enkel regndråbe ramte min kind, som en tåre banede den sig vej til min hage. Flere regndråber ramte mit hår og mit tøj, men jeg bemærkede det knap nok. Min hals snørede sig sammen, min krop blev kold som is og en følelse af en kæmpe isklump, havde lagt sig i min mave. Tårerne begyndte at presse sig på, men jeg holdt dem tilbage. Min familie ventede på mig og en dag genforenes vi. Trøstede jeg mig selv. Men indtil da vil jeg leve mit liv og gøre min familie stolt. Jeg rejste mig og gjorder mig klar til at gå, men noget holdt mig tilbage. Jeg kikkede nærmer på deres gravsten, en trang til at røre ved den bredte sig i mig. Gravstenen som var formet som et hjerte, i sort granit. Lige netop den gravsten havde jeg valgt til min families grav. Stenen var glat, men den var varm. Sten burde ikke være varme, især ikke da det regnede og var bidende koldt udenfor. Mine fingre sitrede af varme. Det føltes som, når men har rørt ved sne og skyllede dem i varmt vand bagefter. Varmen bredte sig til resten af min krop, isklumpen i min mave forsvandt og med et vidste jeg hvad det var. Minderne om min familie ville altid være en del af mig, ligesom deres kærlighed altid passede på mig. Min familie var en del af mig og uden dem, var jeg ingenting, Lige meget hvor de var, var dette stedet hvor minderne stod mit hjerte nært."Farvel," hviskede jeg. Jeg kunne ikke holde tårerne, tilbage længere. De strømmede i lange baner, ned fra mine øjne og jeg græd stille, for mig selv i mørket. "Jeg elsker jer." Stille gik jeg og lod månen vise mig vejen frem i livet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...