Når kærligheden vinder over døden - Hestens Dagbog

Hej derude :-DD
Jeg har hørt for mange der afliver sine heste, fordi de har fået en skade. Der måske gør de aldrig kommer tilbage på stævnepladsen, bare fordi. DU måske førte hesten over springet, men den styrtede. Og der skete noget med den. Der gjorde så hesten aldrig vil kommer over et spring igen. Men stadig havde chancen for og komme langt op i klasser, bare i spring.
Eller måske, havde den fået en rygskade så den aldrig vil blive ridehest igen..
Så tænk over det.
Håber i kan lide novellen.
God fornøjelse..

OBS: Den er set fra hesten synsvinkel.

2Likes
19Kommentarer
2193Visninger
AA

3. En ny start - et nyt liv

Rampen på hestetraileren kom ned, og der kom lys ind. Zindy åbnede døren, hun trådte forsigtig ind. Hun klappede mig stille på halsen, imens hun snakkede beroligende til mig. Hun klipsede træktovet i min grime, og bakkede mig meget forsigtig ud af traileren. Da jeg var kommet ud var der en masse flotte renracet heste der løb op til ledet. De vrinskede mig imøde, der var fire store ridehuse, et lille ridehus, tre store dressurbaner, to små dressurbaner, fem store springbaner med mange forskellige forhindringer, to små springbaner, 2 undervisning baner til eleverne, tre privatstalde, to rideskolestalde og så var der tusindevis af folde, fuldt med heste og ponyer i tusindevis af forskellige farver. Det var helt fantastik og flot sted. Her ser så rart ud.
Jeg gik stille efter Zindy. Hun gik rundt med mig i 25 min. og så satte hun mig ind i en boks. Det var en meget større boks, man kunne jo næsten trave rundt i den. Det var en meget lille pony der stod ved siden af mig, den så sød ud. Jeg snakkede lidt frem og tilbage med den, vi kunne måske bliver bedste venner?. Det var en vallak, og han hedder Asi. Han var en islænder, og var 13 år gammel, var rød med en mørkerød ål. Han har en lang man og pandelok, en suskede hale og så mega nuttede ud og flik ud.
Jeg stod stille og gumlede på mit hø. Efter lidt tid blev jeg lukket ud på folden, der var mange nye heste og ponyer. Jeg hilste på dem alle, de var alle søde. Der var ikke rigtigt nogen kamp, for jeg gider ikke og bliver leder, jeg vil bare have nogen venner. Jeg legede med unghestene og ungponyer, i 1 time. Så kom Zindy og hentede mig, hun striglede mig i rigtig lang tid, efter lidt tid sadlede hun mig op og trak mig ud på en af dressurbanerne. Hun skridtede stille rundt, jeg havde savnet hendes måde at håndter en hest på, den var så dejlig og rolig. Ikke som de andres, de var mere hårde og bestmente. Da vi var færdige med at ride trak hun mig ind i stalden, hun striglede mig i 45 minuter. Nogle deglige lange og helt fantastikke minuter. Hun gav mig slikkesten, og så satte hun mig ind i boksen. Hun kom tilbage med min aftensmad. Imens jeg stille stod og spiste kom alle de andre ponyer og heste ind i stalden, der blev en frygtelig larm. Alle stod og sparkede på deres boks døre, de vil have deres fodre nu. Hele natten var der ellers ro, alle var faldet til ro.
Tiden gik, og Zindy kom hver dag. Vi havde været et team, et par i snart 3 månederne. Imorgen skulle vi til vorse første stævne, i spring.
Vi var nu på opvarmningen. Jeg var spændt og meget nervøs, men Zindy var helt afslappet, det fik mig til at slappe mere af. Jeg skridtede stille rundt, imens mange andre heste både spring og galoperede. Mange heste var stresset, men andre var os helt afsalppet. Zindy prikkede stille til mig, og jeg sat frem i trav, vi travede lidt til jeg blev varm. Så galoperede hun og sprang lidt. Efter det skridtede vi i cirka 5 min.. Så steg hun af mig og gik ud ad banen, imens der var en eller anden pige der trak mig. Zindy kom tilbage igen, efter lidt lang tid. Da hun kom op på mig, begyndte hun at galopere med det samme, og så sprang vi. Det blev vorse tur, nu skulle vi ind på ind på banen. Zindy satte mig i galop, og vi var nu begyndt. Vi var fejlfrie, og vorse omspringning var virkelig hurtig, 27.03 sekunder. Jeg håbede på der ikke var nogen der vil slå den tid. Og det var der heller ikke, vi kom til præmieoverrakelse, fik vores flotte røde og hvide roset, og red en æresrunde. Vi vandt også vores næste klasse.
Det hele gik bare så godt, mig og Zindy var belvet rigtige kendte på stævnepladsen. Vi skulle til Danmarks mesterskabet imorgen. Jeg stod meget spændt i boksen, da Zindy om morgen kom ind. Klokken var ikke særlig mange, og det var virkelig tidligt. Jeg fik som den eneste morgenmad, lige da jeg færdig skulle jeg i traileren. Vi kørte i virkelig lang tid, inden vi var fremme. Der var mange mennesker og tilskuer. Der var hestetrailer og heste overalt. Jeg blev sadlet op, og vi red ind på opvarmningen. Efter lidt tid var det os der skulle ind. Banen så lang og meget svær ud, men jeg håbede på det ville gå godt. Vi red rundt, og så ringede klokken. Zindy førte mig igennem målet, og nu var vi igang! Jeg fløj over forhindring efter forhindring, de var ikke så svære som de så ud som. Vi kom i mål, vi var fejlfrie! Zindy klappede mig, og vi gjorde klalr til omspringingen. Igen red vi igennem mål, og vi var igen igang.
Vi sluttede fejlfrie, som de enste, i omspringingen. Vi belv Danmarks mester. Vi var det bedste team i Danmark for heste, jeg var den bedste hest i Danmark! Jeg var så glad, og fik en helt speciel følelse i hele kroppen, en følelse jeg aldrig havde haft for!
Vi trænede hver dag, og det gik bedre og bedre for hver dag. Springende blev sat op, og nu sprang vi virkelig højt. Vi havde altid noget. med hjem fra stævner. Vi gik nu fra klubplan til diskretplan, det hele gik så hurtigt. Vi havde været til stævne i udlandet, et par gange. Og var kommet hjem med noget hver gang. Det hele kørte bare, og igen imorgen skulle vi til endnu et stævne. Det var bare et lille stævne, for hyggens skyld.
Jeg kom op i hestetraileren, og vi kørte. Der gik ikke særlig lang tid, før vi var der. Vi opvarmede som normalt, og Zindy var helt afslappet. Vi red ind på banen ........ (Sorry, men synes lige man skal stoppe her, for at irritere jer xD)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...