Når kærligheden vinder over døden - Hestens Dagbog

Hej derude :-DD Jeg har hørt for mange der afliver sine heste, fordi de har fået en skade. Der måske gør de aldrig kommer tilbage på stævnepladsen, bare fordi. DU måske førte hesten over springet, men den styrtede. Og der skete noget med den. Der gjorde så hesten aldrig vil kommer over et spring igen. Men stadig havde chancen for og komme langt op i klasser, bare i spring. Eller måske, havde den fået en rygskade så den aldrig vil blive ridehest igen.. Så tænk over det. Håber i kan lide novellen. God fornøjelse.. OBS: Den er set fra hesten synsvinkel.

2Likes
19Kommentarer
2061Visninger
AA

1. Første gang du så mig..

Jeg stak hovedet ud over boksen da jeg hørte nogen kommer ind i stalden, så derhen. Det var min ejer. Men hun var ikke alene, ved siden af gik der en høj mand, måske lidt gammel. Han var lidt tyk, eller måske bare kraftig. Men han så flink ud. På min ejers anden side, gik der en høj pige. Hun så ud til at være omkring de 15-16 år. Hendes lange hår gik ned til lidt under brysterne. Hun så måske lidt gernet ud, men ellers flink og sød.
De kom hen til min boks, min ejer åbnede den. Pigen så på mig. Hun gik ind i boksen, klappede min blanke sorte pels. Hun snakkede stille til mig, hendes stemme var fantastik at høre på. Hendes blide, bløde og meget rolige bevægelser, var utrolige dejlige.
Hun trak mig forsigtigt ud af boksen. Hendes ben gik små skridt og meget usikkert ud af boksen, og imod spiletovet. Hun gik i mit tempo, hun gik stille og forsigtigt. Kunne mærke og se på hende hun var nervøs. Måske os lidt spændt.
Kunne mærke striglen mod min pels. Det var dejligt at blive striglet. Hun havde striglet mig i 30 minutter. Det var længe siden jeg var blevet striglet i så lang tid. Hun er da sød, tænkte jeg. Hun kom med min sadle og hovedtøj. Hun lagde sadlen forsigtigt og stille op min ryg. Hun gav mig mit hovedtøj på, og trak mig ud. Hun snakkede med min ejer, jeg ved ikke hvad de snakkede om. Men hendes bløde stemme, kommer ind af det ene øre. Men aldrig ud af de andet. Hendes stemme blev ved med og være i mit hovede, ligesom mine minder fra min gamle ejer. Husker tydeligt hver gang jeg så ham piske, sparke eller skære i min mor. Hun døde desværre da jeg kun var et halvt år gammel. Jeg glemmer det aldrig. At se min mor dø er det værste der er sket i mit liv! Husker lige så tydeligt da han gjorde det samme ved mig. Rystede ved tanken. Men blev hurtig afbrudt af pigens stemme der snakkede til mig.
Hun stillede mig i midten af ridehallen, spændte gjorden og lavede stigebøjlerne om til hendes størrelse. Hun stramte tøjlerne og steg op. Hun landte let og elegant i sadlen. Hun klappede mig og roste mig. Hun lagde forsigtigt schanklerne(staves?) til mig. Helt uden pres fra de spore der sad på hendes støvler. Hun fandt hurtigt min takt. Efter 10 minutter begyndte hun og arbejde på tøjlerne. Men hun brugte næsten ikke tøjlerne, mere bene og stemmen. Det var underligt og anderleds. Men dejligt. Jeg så min ejer sætte nogen spring op. Først nu spekulerede jeg på hvorfor det var pigen der red på mig, og ikke min ejer. Men glemte det hurtigt igen. For pigen bedte mig om at slog over i trav. Hun sad dejligt, helt rolig. Uden nogen problemer med at styre mig eller finde takten. Igen kom alle signalerne fra schenklerne eller stemmen. Det var fantastik. Hun virkede meget sikker på mig, selvom jeg kun var 5 år
Da vi havde travet lidt, begyndte min ejer og pigen igen og snakke sammen. Imens pigen klappede og rostede mig.
Hun satte mig i galop efter lidt tid. Hun sad let og behagligt i sadlen. Igen drev hun mig kun frem med stemmen og schenklerne(staves?). Det var utroligt, hendes spore havde ikke rørt mine flanker endnu. Hun havde ikke engang pisk med. Min ejer red altid med pisk og spore, og hun brugte dem altid. Det her var fantastik, en helt utrolig følse. Hendes arme sad helt stille, så der kom ingen smerter i munden. Det var som om tøjlerne var helt slappe.
Hun førte mig imod det første spring. Jeg galopede glad og frisk imod springet, med ørene fremme hele vejen. Hun klemte blidt med sporene, som tegn til jeg skulle sætte af. Jeg fløg let over det lille krydsspring, på kun 60 cm. Hun sad helt stille, let, elegant og helt roligt på min ryg. Der kom ikke et lille ryk i min mund. Hele vejen igemmen, det var dejligt. Hun rostede mig, og jeg blev glad.
Efter og have sprunget i 15 minutter satte hun mig ned i trav, og derefter til skridt. Roste mig, og skridtede mig af i lang tid. Det var dejligt. Hun gav mig helt løse tøjler, så jeg kunne strækker halsen.
Efter 25 minutter hvor vi bare havde skridte rundt, stej hun af og satte stigebøjlerne op, og spændte min gjord op. Hun snakkede roligt til mig, imens hun tog tøjlerne over hovedet. Så gik vi, min ejer var lige blevet færdig med og ryder springe væk. Så hun gik med os.
Hvor bliver det dejligt og komme ind i en boks, hvor man ikke står helt varm og puster som en sindsyg. Fordi sin ejer ikke har skridte en af længe nok, tænkte jeg.
Vi kom ind i stalden, hun sadlede mig af, og brugte masser af tid. Hun snakkede delvist med mig og min ejer. Jeg nød bare opmærksomheden og hendes stemme. Hendes opmærksomhed, var så dejlig. Hun gjorde alt så dejligt og behagligt. Efter lidt tid klappede hun mig, gav mig 2 godbider. Satte mig ind i boksen.
Og så gik hun??
Jeg vrinskede efter dig. Du kiggede tilbage, og smilte med det største smil. Jeg prustede, imens jeg sparkede på boksdøren. Jeg vil have dig tilbage, du må ikke gå. Det hele var lige så dejligt!!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...