Justin Bieber's danser!

Amanda er et naturtalent til dans! Hun stiller op til en konkurence om at danse på scenen med en kendt!

114Likes
788Kommentarer
46758Visninger
AA

87. Vanessa Williams?!

EN UGE EFTER!!
"Skat! Kom lige ned!", råbte Justin til mig. Jeg tog min mobil i hånden, og gik ned til ham. En anden stod ved hans side.
"Ehh", mumlede jeg bare. Jeg vidste hvem det var. FUCK!
"Jeg går så I to kan snakke alene", hviskede Justin til mig. Han kyssede mig på panden, og gik.
"Vanessa", sagde jeg. Jeg ville ikke kalde hende for mor, for hun opførte sig ikke sådan.
Mor tog sine solbriller af, og kiggede på mig med blå øjne.
"Hej", sagde hun.
"Hvad laver du her? Hvordan fik du adressen?", spurgte jeg bare.
"Melissa gav mig den. Hun fortalte mig alt", sagde hun.
"Alt?", spurgte jeg. Havde hun fortalt jeg har været gravid?
"Jeg har savnet dig min skat. Jeg har ikke set dig i flere år", sagde hun.
"Nok fordi du og far ikke bakkede os op", sagde jeg koldt.
"Nu vi taler om far... Er han her også?", sagde jeg.
"Vi er ikke sammen mere, men han har hjulpet mig med at skrabe penge sammen til dig", sagde hun.
"Penge til hvad?", spurgte jeg.
"Din kæreste skal jo ikke betale alle regninger, vel? Jeg har snakket med Melissa i flere måneder nu, og hun har fortalt mig om dig og Justin", sagde hun.
"Vidste hun du ville komme?", råbte jeg vredt.
"Ja. Og lad være med at råbe skat", sagde hun lavt og strengt.
"Jeg råber hvis jeg vil, for jeg har ingen forældre til at bestemme over mig", snerrede jeg.
"Din far og jeg er din forældre", sagde hun vredt.
"Nej for I bakkede jo ikke Melissa op da hun ville være sanger gjorde I? Jeg sagde jeg ville være danser, men du kom med din dumme mening og sagde jeg skulle være læge eller en advokat. GU GIDER JEG RØV DÉT!", sagde jeg og råbte det sidste.
"Lad være med at råbe!", sagde hun vredt.
"Gå!", sagde jeg lidt efter.
"Hvornår blev du gravid?", spurgte hun bare.
"Det rager ikke dig for Helved! Intet rager dig!", råbte jeg. Jeg kunne hører Justin komme ned af trapperne. Han kiggede forfærdet på mig, og trak mig hen til køkkenet.
"Hun er din mor, Amanda. Du burde tale ordenligt til hende", sagde han lavt nærmest som en hvisken. jeg blev sur på ham.
"Hun er ikke min mor. Jeg hader hende og vil ikke se hende igen. Hun kan bare rende mig i røven, Justin!", snerrede jeg.
"Hold op med det der. Du elsker hende, men vil ikke indrømme det", sagde han, og tog mine hænder. Jeg flåede dem til mig, og begyndte at græde. Da jeg havde taget mig sammen gik jeg ind i stuen igen. Hun var der ikke, men en tyk kuvert lå og flød på bordet.
Jeg tog den og åbnede den. Jeg tog alt indholdet ud, og fandt en seddel.

*Din far og jeg har arbejdet hårdt for pengene, så brug dem nu fornuftigt min skat* stod der

Jeg rev den midtover og tog det andet papir. En chek på 6000$. (44.906,4 DKR)
Kæft det var mange penge!
Justin stod bag mig, og kiggede på mig. Han satte sig ved siden af mig, og lagde armen om min skulder.
"Er du okay?", spurgte han stille. Jeg rystede på hovedet, og stirrede på chekken.
Jeg rakte den hen til ham, og han tog den.
"wow", mumlede han med store øjne.
"Jeg har virkelig dårlig samvittighed nu", hviskede jeg.
Han rettede blikket mod mig, og kyssede mig i håret.
"Nok fordi du elsker hende, og råbte af hende", sagde han.
"Jeg elsker hende ikke. Jeg hader hende! Hvorfor lukkede du hende overhovedet ind?", sagde jeg.
"Fordi hun sagde hun var din mor, men hun lignede dig seriøst ikke. Hvorfor ligner du hende ikke?".
"Jeg ved det ikke. Måske fordi jeg er adopteret", sagde jeg. Helt seriøst, så anede jeg ikke om hun var min biologiske mor eller falske...
"Du er ikke adopteret, for ellers ville hun nok sige det til dig", sagde han surt.
"Måske, måske ikke", mumlede jeg.
"Hold nu op med det der!", råbte han vredt.
"Hold op med hvad?", råbte jeg tilbage. Jeg anede ikke hvad han talte om.
"Du har været sur siden vi kom hjem fra Melissa, og du opfører dig dumt foran din mor!", råbte han.
"Jeg er nok sur, fordi min søster hader DIG! Hvis hun havde hadet mig, ville jeg være ligeglad, men nu handler det om dig, Justin! Du fatter ikke hvad jeg har været igennem. Du fatter ikke hvordan jeg havde det, da jeg var gravid. Du fatter ikke en dyt!", råbte jeg.
"Så hold dog din kæft! Du er så fucking irriterene, og du spiller hele tiden kostbar! Opfør dig for en gang skyld normal, og lad være med at græde!", råbte han i ansigtet på mig.
Jeg skulle til, at slå ham i ansigtet, da han undveg og tog fat i min arme.
"Styr dig Amanda", snerrede han, og strammede grebet i min arme.
"Slip mig din idiot! Hvis jeg er så fucking irriterene, så lad være med at tale til mig!", sagde jeg, og prøvede at vriste mig fri af hans greb, men kunne ikke.
"Nu gør du det igen. Spiller kostbar", sagde han lavt.
"Slip mig nu bare", sagde jeg vredt.
"Nej for så vil du sgu bare slå mig", sagde han.
Jeg sagde ikke noget, men kiggede ned med tårer i øjnene.
"Justin lad vær", hviskede jeg.
"Med hvad?", spurgte han. Jeg skulle til, at sige noget andet, men ændrede det hurtigt.
"Lad vær med at være sådan et svin", sagde jeg, og kiggede op på ham. Hans ansigt fik en rød farve, og hans kinder blussede.
"Lad vær med at være sådan en dum pige som jeg afskyr. Du opføre dig virkelig barnligt, og du bliver sur over ingenting", sagde han stille.
Jeg vristede mig fri fra hans greb, og gik ud. Solen skinnede, men luften var lidt kold. Godt jeg havde mine Converse på, for det var ikke tid til at tage sko på.
Jeg gik ud til parken, og satte mig på en bænk.
Justin ringede flere gange.
*Regner du virkelig med, at jeg tager den? Drop det!* skrev jeg til ham.
*Kom nu tilbage! Hvor er du?!*, skrev han. Jeg svarede ham ikke, men fik bare en sms til.
*HVOR ER DU?!?!*, skrev han.
*Et sted væk fra dig.*, svarede jeg koldt.
Han svarede ikke.
"Hvorfor stikker du af?", spurgte en stemme. Jeg kiggede op, og så ham. Christian.
"Jeg stikker ikke af. Jeg har brug for en pause fra ham", mumlede jeg.
Han satte sig ved siden af mig på bænken, og kiggede på mig.
"Jeg har savnet dig Amanda", sagde han. Jeg smilte og kiggede på ham.
"Jeg har også savnet dig Christian", sagde jeg. Jeg krammede ham, og sådan var det i lidt tid.
"Hvad sker der med dig og Justin??", spurgte han så. Jeg trak mig væk, og han lagde en arm om mig. Jeg kiggede ned.
"Min mor smuttede forbi lige før. Hun havde en chek til mig på 6000$. Justin og jeg kom op, og skændes, fordi jeg råbte af min mor", sagde jeg.
"Og du sagde?", spurgte han.
"Til min mor sagde jeg, at vi ikke var familie mere. Og til Justin sagde jeg han var et svin", sagde jeg flovt.
Christian grinte lidt. Jeg kiggede på ham, og så en skikkelse bag ham.
"Og du var også lige ved at slå mig", sagde HAN. For Helved! Chris vendte sig forskrækket om, og kiggede på Justin der kiggede surt på mig.
"Jeg ville ønske jeg havde ramt dig. Så ville dit kønne ansigt ikke være så kønt mere", sagde jeg, og rejste mig.
"Du er stadig fucking irriterene som før", mumlede han lavt.
"Kommer fra Prins Svagpisser", sagde jeg.
"Amanda hold nu kæft med det der", snerrede han.
"Hold selv kæft", sagde jeg.
"HOLD JERES KÆFT BEGGE TO!", råbte Chris. Jeg kiggede på ham, og rynkede panden.
"Justin helt seriøst! Tag dig for Helved sammen. Amanda du er så irrrh! I skændes sgu hele tiden! I burde ikke skændes, for I elsker hinanden højere end jeg har set andre elske hinanden", sagde han.
Jeg rystede på hovedet, og gik hjem.
Jeg kunne høre dem snakke vredt sammen. Da jeg kom hjem gik jeg direkte op på værelset, og tog min bærbare. Jeg gik på facebook.
*Hvad så smukke?*... Fra MIKE? Min bedsteven og eks?!
Jeg loggede hurtigt af, og klappede computeren sammen.
"Amanda?!" kaldte Justin. Han åbnede døren, og kiggede på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...