Justin Bieber's danser!

Amanda er et naturtalent til dans! Hun stiller op til en konkurence om at danse på scenen med en kendt!

114Likes
788Kommentarer
46116Visninger
AA

40. Uventet..

2 dage efter!
--
Jeg vågnede af en hård banken på døren. Hvem bankede på kl..... 3?! Altså om dagen.
Jeg kørte fingrene gennem håret og åbnede døren.
"Hey. Wow! Du ser forfærdelig ud, Amanda!" kom det fra den forbløffede Justin.
"Virkelig? Så gå og glo på din dumme kæreste i stedet for mig, Justin! Hvad vil du?" sagde jeg koldt.
"Jasmine er ikke dum! Og jeg ville bare sige undskyld for sidste gang" mumlede han og kløede sig i nakken.
"Hun ER dum. Altså jeg tror ikke du har bemærket det, men under alt det sukkersøde, falske, honningsøde Jasmine er der en heks der kun følger sit store ego....." sagde jeg for at gøre ham sur.
Justin kiggede på himlen og sukkede.
"Gider du tale pænt om hende? I det mindste foran mig" bad han.
"Nej" sagde jeg bare.
"Nå.... Ehh... Er jeg tilgivet?" spurgte han så...
"Lad mig tænke mig om..... Hmmm.... NEJ!" sagde jeg og smækkede døren i fjæset på ham.
Jeg traskede op og gik i bad. Jeg viklede et rødt håndklæde rundt om mig og gik ud på mit værelse.
Jeg tørrede min krop og tog undertøj på. Jeans, stram rød bluse, hyggesokker og en hurtig makeup. Jeg redte mit hår og satte det i en knold, fordi det var vådt.
Jeg tog et æble og spiste lidt af den, da jeg satte mig ned.
Hoveddøren blev åbnet. Justin kom ind og satte sig ved siden af mig ved køkkenbordet.
Jeg kiggede overrasket på ham.
"Hvad laver du her?" spurgte jeg koldt.
"Hænger ud her indtil du tilgiver mig, men du er alt for egoistisk til det..." mumlede han og trak på skuldrene.
Jeg stirrede ondt og dumt på ham. Hvorfor opførte han sig sååå dumt?!
"Gå hen og hæng på den bums du kalder Jasmine!" sagde jeg og kiggede ud af vinduet.
"Du kalder hende for mange ting og jeg er ligeglad" sagde han og sukkede.
"Ja. Du så også ligeglad ud, da jeg hakkede på hende, fordi hun grinte af mig" sagde jeg og kiggede så på ham.
"Du spiller kostbar" sagde han med sammenknebne øjne.
"Jeg spiller ikke kostbar. Du er for dum til, at vide jeg ikke gider dig" rettede jeg ham utålmodigt.
"Vi kommer aldrig videre med det her Amanda" sukkede han.
"Nok fordi du er en blind sanger der er sammen med en heks!" mumlede jeg.
"Aha! Så du er jaloux!" råbte han op og pegede på mig. Gennemskuet..
"Jeg er ikke jaloux" løj jeg.
"Jo du er" grinte Justin.
"Jeg er ikke jaloux!" gentog jeg gnavent.
"Indrøm det nu bare! Du er jaloux, fordi du stadig kan li' mig! Jaloux, fordi Jasmine og jeg er sammen!" sagde han og lo.
"Justin jeg er ikke jaloux. Hvis du er kommet for at sige jeg er jaloux og bebrejde mig, så få dit Jasmine befægtede hoved ud af mit hus, inden jeg smadrer både dig og hende!!" sagde jeg højt og overbevisende.
Justin sagde ikke noget, men stirrede på mig. Endelig tøede hans ansigt op.
"Dit forhold til Jasmine er falskt. Man kan tydeligt se det. Du gøre det KUN for at gøre mig jaloux og vred. Kun fordi du vil ha' jeg kommer grædene tilbage til dig" fortsatte jeg koldt.
Først sagde han ikke noget, men kiggede bare koldt og sjælløst på mig.
"Jeg elsker hende, Amanda. Højere end jeg har elsket dig!. Det er ikke falskt. DU er falsk. Du lader som om du er kommet over mig, men i virkeligheden er du fortabt" sagde han og rejste sig. Han gik ikke. Han kiggede bare på mig med knive som øjne.
"Ud!" sagde jeg og rejste mig. Jeg kiggede koldt på ham.
"Nu er du ikke så kæphøj mere, vel? Fordi du fik sandheden" sagde han og gik et skridt tættere på mig.
"Gå. Ud. NU!" sagde jeg og prøvede lade være med at græde eller hulke.
"Med glæde" hvæsede han og vendte sig for at gå.
"Så har du endelig fået en kælling der gider at gå i seng med dig, var?!" røg det ud af min mund.
Han stoppede brat og vendte sig koldt mod mig.
"I det mindste har jeg nogen. Det er ikke mig der bliver efterladt af nogen røvhuller af forældre at være, Amanda" bed han af mig. Raseriet boblede i mig.
"Jeg blev ikke efterladt. Melissa tog mig herhen, fordi de var blinde af deres eget ego og meninger" hviskede jeg nærmest. "Lissom dig, Justin" fortsatte jeg lidt højere.
"Samligner du mig med dine forældre? Hvor latterligt! Du skulle faktisk nødigt snakke" sagde han og fnøs let.
"Er du klar over du er den mest fucket up svin i hele verden?! Skrid!" råbte jeg. Tårerne kom... Hele min krop rystede af vrede og sorg.
"Og nu kalder du mig for ting, fordi du ikke har mere at sige?! Kan du blive mere latterlig?!" råbte han igen.
"F*ck af! Din idiot! Gå hen til lille røv Jasmine! Bare gå ud!" skreg jeg og prøvede at finde noget, som jeg kunne kaste efter ham.
"F*ck selv af! Få dig et liv!" råbte han og skred endelig.
Da jeg hørte døren smække brast jeg sammen på gulvet. Hulkede som aldrig før.
Jeg kunne bare ikke få ordene ud af mit hoved. Sætningerne fløj rundt i mine tanker. Det var ikke mig der skulle få mig et liv. Det var ham. Idioten fra Helved. *Helveds lærling* skulle man kalde svinet.
Efter 10 minutter tog jeg mig sammen og rejste mig op. Jeg satte mig på en af de der barstole i køkkenet og lagde mine arme over kors på bordet. Så lagde jeg mit hoved på armene og snøftede højlydt. Jeg kom til at falde i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...