Justin Bieber's danser!

Amanda er et naturtalent til dans! Hun stiller op til en konkurence om at danse på scenen med en kendt!

114Likes
788Kommentarer
46007Visninger
AA

54. Justins syn

JUSTIN'S SYN!!!!

Hun råbte mig vredt op i ansigtet. Så tog hun ringen af jeg gav hende. Og halskæden... Hun havde to. Den ene var min og den anden hendes egen. Hun smed ringen i sneen foran mig og kastede halskæderne ud på den frostne sø.
"Så.... Hvis du finder dem kan du give dem til tæven!!" sagde hun med et smil. Et koldt og biddene smil. Hun vendte sig om og gik. Jeg bukkede mig ned og tog ringen på og børstede stille sneen væk fra det lille guldhjerte. Jeg kiggede mod Amanda og gik hen til søen. Jeg bad til Gud, så jeg kunne finde halskæderne. Det tog lidt tid.. De lå hver for sig. Kun en meter fra hinanden.
Jeg tog dem op og holdt dem i min hånd. Hun havde slået op?.... Jeg kunne ikke fatte det... Simpelthen ikke.... Så skulle hun oss' flytte til LA.... Det var for meget.
Jeg glemte de andre tre og gik hjem til Amanda.
Victor åbnede døren.
"Hun er oppe på sit værelse.. Hun er ret oprevet, Justin" sagde han med et koldt blik.
"Jeg skal bare tale med hende. Det er vigtigt!" sagde jeg.
Han sukkede og trådte til side, så jeg kunne komme ind.
Jeg gik stille op af trapperne og hørte en hulken og snøften.
Uden at jeg bankede på, gik jeg derind. Amanda løftede sit hoved fra puden. Hun lå uden jakken og med en trøje.
"Hvem har lukket dig ind? Skrid nu bare!!" hulkede hun vredt.
Jeg sagde ikke noget, men gik hen til hende efter jeg lukke døren.
"Amanda" sagde jeg.
"Nej! SKRID UD!!" råbte hun i puden. Jeg tog min jakke af og andet overtøj.
"Vil du ikke nok høre på mig?" spurgte jeg stille.
"Nu fucker du af inden jeg smadre dig!" råbte hun. Jeg sukkede og satte mig på hendes sengekant.
"Undskyld. Please tilgiv mig. Jeg ved det var dumt, at kun beskytte Jasmine, men hun er min ven" sagde jeg stille.
"Og jeg er din kæreste. Eller nej vent. VAR!" rettede hun koldt og hånene.
"Du er stadig min kæreste" sagde jeg bare.
"Nej. For jeg slog op" snerrede hun af mig.
"Ikke før jeg også slår op" drillede jeg for at få hende til at grine.
"Vi er ikke gift din idiot! Vi skal ikke have en skilsmisse ting" snerrede hun videre.
"Hvis der skal dét til, skaffer jeg dem... Eller nej vent. Jeg skaffer dem IKKE. Jeg vil stadig være sammen med dig, Amanda" sagde jeg.
"Nuuurh.... Men jeg hader dig og vil IKKE være sammen med dig. Skal der bankes fornuft i hjernen på dig? Vent lidt.... Du mangler en hjerne..." sagde hun koldt og hurtigt.
"Hør nu på mig" bad jeg.
"Ok. Fint. Kom med en forklaring på hvorfor du beskyttede Jasmine og ikke mig!" sagde hun beslutsomt. Jeg tænkte mig om.. Hvad skulle jeg svare?!
"Jeg aner det ikke. Jeg har bare kendt hende i flere år og jeg er gode venner med hende" sagde jeg bare. Jeg kiggede ned på hendes hænder der strammede grbet om tæppet.
"Ud! NU!" sagde hun højt. Jeg sukkede og tog mine ting og skred. Jeg havde sagt undskyld. Men jeg ville ikke ligge på knæ og tigge om forladelse....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...