Justin Bieber's danser!

Amanda er et naturtalent til dans! Hun stiller op til en konkurence om at danse på scenen med en kendt!

114Likes
788Kommentarer
46012Visninger
AA

50. Hmmm...? Ja eller Nej?

Justin fuldte mig i hælene hele vejen hjem, før jeg smækkede døren i ansigtet på ham.
Jeg gik direkte op på mit værelse og lagde mig i min seng. Jeg havde selvfølgelig taget overtøj og sko af først. I cirka et minut lå jeg der, før jeg faldt i søvn.
"Amanda... Vågn op sovetryne!" ...
Melissa stod foran mig med hendes giganorme mave.
"Hmmm" mumlede jeg.
"Victor og jeg tager på sygehuset... Jeg skal bare tjekkes" sagde hun.
"Okay. Lås døren efter jer" sagde jeg.
"Okay. Ses smukke" sagde hun og gik. Klokken var.... 4. Det var allerede lidt mørkt udenfor.
Jeg gik ned i køkkenet og tog et glas vand. Så stenede jeg tv i flere minutter..
Kun 2 måneder til en lille baby blev medlem af familien. Trods alt var det jo Melissa og Victor's familie. Men de betragtede mig, som hver deres lille søster.. Jeg.....
"Amanda!"..... Det bankede på døren..
Jeg gik hen for at åbne. Justin stod med en rød næse og fugtige øjne.
"Tuder du?" spurgte jeg.
"Nej det er bare koldt. Jeg skal snakke med dig" sagde han.
"Du snakkede med mig fra et par timer siden. Behøver du at gøre mig til grin én gang til?!" mumlede jeg.
"Undskyld. Jeg ved jeg er en idiot, som ikke skal blande sig i dine sager, men jeg kan stadig lide dig og jeg bekymre mig vildt meget om du har det godt!.." sagde han hurtigt. Han rystede af kulde. Jeg trak i hans arm, så han kunne komme ind.
Han smilte og kiggede på mig.
Jeg kiggede ned og snakkede ikke til ham.
"Vil du ikke nok tilgive mig?" spurgte han.
"Justin jeg er forvirret. Du slog op, men du kan stadig lide mig" sagde jeg underligt.
"Ja jeg ved det er lamt, men jeg har kun følt sådan for én pige i hele mit liv! Og det er faktisk kun 16½ år, men alligevel" sagde han med et smil.
"Jeg ved virkelig ikke om jeg......" mumlede jeg, men stoppede. Jeg ved virkelig ikke om jeg kan tilgive dig, Justin. Du dummede dig utallige gange.... Det ville jeg sige, men det kunne jeg ikke.
Han tog min hånd og klemte den lidt. Jeg trak den til mig og han sukkede.
"Please" hviskede han.
Jeg tænkte mig om...
"Fint. Men vi er kun venner" sagde jeg stille.
Han krammede mig hårdt ind til sig. Jeg smilte og lagde min hage på hans skulder, da jeg klrammede ham tilbage. Han duftede ikke af sig selv. Altså sin egen parfume blandet med noget andet. Jeg kunne ikke lide det.
"Justin du dufter mærkeligt" mumlede jeg.
"Hvad? Nååååår.... Jeg tror det er Jasmine's parfume" sagde han flovt.
"Jasmine? Dvs. du har krammet hende før du krammede mig?!" spurgte jeg dumt.
"Ja" sagde han tvivlsomt. Jeg trak mig hurtigt væk og kiggede ondt på ham.
"Du ved jeg hader hende! Og jeg gider ikke lugte som hende!" sagde jeg.
Han grinte og tog sin jakke af.
"Jeg krammede hende med jakken på. Trøjen lugter i det mindste ikke af hende" sagde han med latter i stemmen.. Jeg svingede armene om ham og krammede ham igen. Så snusede jeg til hans tøj. Han grinte fordi han hørte det.
"Jeg har savnet dig" hviskede han i mit øre.
"Vi bor ved siden af hinaden og ser hinanden lissom hver dag. Hvordan det?" sagde jeg.
"Jeg har savnet at være tæt på dig uden, at vi er uvenner!" sagde han.
"I lige måde" mumlede jeg. Jeg begravede mit ansigt i hans mørke trøje.
"Amanda?" hviskede Justin.
"Justin" sagde jeg bare.
"Jeg er nød til at gå nu" sagde han.
"Hvorfor?" spurgte jeg trist.
"Jeg.. Jeg skal ud med mine venner" sagde han.
"Jasmine?" spurgte jeg frastødende.
"Yep" mumlede han.
Jeg trak mig væk uden at kigge ham i øjnene.
"Kig på mig" hviskede han. Hans hænder lukkede sig om mine skuldre.
Jeg løftede langsomt mit hoved og kiggede tomt på ham.
"Mød mig i parken kl. 10 i aften!" sagde han og stirrede ind i mine øjne.
Jeg smilte lidt.
"Hvorfor?" hviskede jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...