Den udødes gård

Museumsdirektøren er på vej til en forladt gård på Juleaften da hun har fået et opkald om nogle gamle ting.

Hvad mon der vil ske?

4Likes
3Kommentarer
1810Visninger
AA

3. Afsnit 3: Ejeren?

Afsnit 3
Da de havde fået liget ud fra under sofaen kunne direktøren se at det overhovedet ikke lignede manden på billedet. Hvordan havde de mon kunne være i familie? Da hun kiggede nærmere på liget kunne hun se to huller i nakken. Såret var gammelt. Mindst en dag gammelt. Hun rejste sig helt op. ”Lad os gå.” sagde hun. De andre var enige. Så gik stearinlysene, som de havde tændt, ud. Nu var der helt mørkt. ”Hv.. hvad sker der?” spurgte en eller anden. Direktøren tyssede på dem. Hun kunne høre at det var begyndt at regne udenfor. ”Jeg kan se at de har fundet den gode mand der kontaktede dem.” lød en blød stemme pludselig i mørket. Alles øjne vendtes mod skikkelsen i lænestolen. Han sad i den som om han ejede stedet. ”Er de.. ejeren?” spurgte direktøren med bævende stemme. ”Det er korrekt. Eller det var jeg en gang. Når man har levet i over 200 år er det vel naturligt at huset tilkommer en anden. Men mine ejerfornemmelser var vist for stærke.” fortsatte stemmen. Han spøgte som om intet var hændt. ”De dræbte ham.” konstaterede direktøren. ”Korrekt.” kom det kort fra manden i stolen. Pludselig blussede det op i kaminen. Flammerne reflekterede i den blege mands tomme sorte øjne. Han lignede fuldstændig manden på billedet. ”Vent lidt.. siger de at de har levet i over 200 år?” spurgte assistenten vantro. Den blege mand i lænestolen nikkede og smilede. Det var et uhyggeligt smil der viste hans kridthvide tænder. ”Og nu hvor i ved det, kan jeg umuligt lade jer gå. Det forstår i vel?” hvislede han. Han lignede en kat der nød at lege med sit bytte. ”Hvorfor ikke? Vi har ikke set noget.” prøvede direktøren. Manden rystede på hovedet og tsk’ede. ”Hvis bare det var så let.” svarede han, næsten bedrøvet. I samme øjeblik smilede han igen så man kunne se hans lange spidse hjørnetænder. ”Skal vi få det overstået? Jeg er humør til lidt leg med maden.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...