Den udødes gård

Museumsdirektøren er på vej til en forladt gård på Juleaften da hun har fået et opkald om nogle gamle ting. Hvad mon der vil ske?

4Likes
4Kommentarer
1751Visninger
AA

1. Afsnit 1: Vi er her.

Det var Juleaften, museumsdirektøren arbejde som sædvanligt over. Det var meningen at hun skulle have været hjemme hos sin familie nu, men havde for ikke så længe siden fået et opkald om nogle ældgamle ting der var værdige til at komme på museet. Turen varede 3 timer i bil, og tingene befandt sig på en ældgammel forladt gård langt ude på landet. Det var allerede mørkt, men sådanne nogle småting tog museumsdirektøren sig ikke af. Mørke var mørke, og så var der heller ikke mere i det. Medlemmerne af hendes team sad alle i museumsbussen og beklagede sig. Direktøren var på nippet til at bede dem alle gå hjem. Den eneste grund til at hun personligt var ude på den her tur var kun fordi de fleste der arbejdede for museet var taget hjem til deres familie for at holde Juleaften.

”Vi er her.” hørte hun chaufføren sige. Han skuttede sig og bad dem alle om at skynde sig så han kunne komme hjem og holde jul. Direktøren stønnede. ”Slap af Jensen. Det er bare Jul.” sagde hun med sin strenge skolelærerstemme. Dette scorede hende et vredt blik. Hvorfor reagerede alle sådan hver gang hun talte om Jul? Ikke desto mindre steg hun af bussen. Foran hende og resten af holdet, lå der nu en kæmpe vej ned til selve gården. Den virkede ret øde. Ikke engang træerne virkede livagtige. Men det var sikkert bare mørket der spillede dem et pus. Hun tog sin trofaste lommelygte frem og tændte for knappen. Lommelygtens lys flakkede lidt, før det antog en mere fast form. ”Skal vi gå?” spurgte hun bag sig. De andre svarede ikke. Kyllinger er de, hele bundtet tænkte direktøren for sig selv. Gruset knasede da hun gik ned af vejen med sine højhælede sko. De andre fulgte langsomt efter.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...