Fantasiens virkelighed

Det her er en lille historie om en pige ved navn Jessica som mister sine forældre og sorgen overtager hende nærsmest indtil noget fantastisk sker

0Likes
0Kommentarer
1368Visninger
AA

3. Blå mærker, blod, digte og magiske træer

Men jo mere jeg blev slået jo flere fantastiske ting skete der, og en dag sagde Nao jeg var den udvalgte og jeg var den eneste der kunne få dem tilbage til deres verden gennem "Den magiske eg"
Gennem de næste måneder blev jeg slået af Per og lærte at bruge magi af Nao, men han sagde jeg ikke måtte bruge det på andre og det eneste jeg skulle huske udover det var et digt som jeg skulle bruge til "Den magiske eg" det lød:
Oh Magiske eg
Skal vi lægge i ske?
Åben dine kroner,
og lad mig ej blive tæsket af dine mange koner.

En dag kom Nao hen til mig med alle de magiske væsner jeg havde set (enhjørninger, alfer, elvere ovs) + mange flere og Nao sagde:" Tiden er moden. Lad mig føre dig til Den magiske eg, hvor du føre vore folk gennem porten og lad den blive forseglet i alt evighed"
Efter den tale smuttede jeg med væsnerne flere kilometer,
før vi nåede en motorvej og jeg havde selvfølgelig stadig min sunde fornuft så jeg sagde blankt nej til at gå over men Nao som altid var klog sagde:" Jeg skal nok lave et skjold så stort at det kan beskytte alle der er med"
Helt fortryllet gik jeg vidre over vejen, der lød dytten, sure råd, men en dytten kom tættere og tættere på, jeg vendte mig om og så en lastbil hvor chaufføren hysterisk prøvede at standse, mig selv stod lammet til jorden, mens lastbilen kom tættere og tættere på indtil den ramte mig
Jeg fløj flere meter hen af asfalten, så jeg blødte voldsomt.
Stemmerne omkring mig blev langsomt til et svagt ego, der blev overtaget af mine forældres stemmer, de kaldte på mig, jeg kunne se dem, mærke dem, men nogle store kræfter tog fat i mig,
de trak mig væk fra mine forældre....
Min mor råbte til min far selvom han var lige ved siden af hende" De genopliver hende, de genopliver hende jeg vil ikke miste hende igen"
hun sagde noget mere, men jeg kunne ikke høre det begrund af hendes gråd og så at jeg var for længt væk fra hende.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...