Flugten

Anna og Elias lever at hårdt liv på Sønderborg Slot i året 1863. De lever et liv uden forælder og uden et rigtigt hjem......

2Likes
2Kommentarer
1822Visninger
AA

6. Redningen....

Vi kom til en lille lysning i skoven. Der sad en ældre herre omkring et lille bål. Han var tynd af bygning, med gråt hår og et gråt langt skæg. Han var klædt i en beskidt skjorte og et par bukser. Den ældre herre hørte os, da vi kom. Han rejste sig og gik tværs over lysningen, hen imod os. ”Hvem er I?” Spurgte han. Han havde en venlig varm stemme. ”Vi er flygtet fra Sønderborg slot, på grund af krigen,” sagde jeg desperat. ”Vagterne er efter os. Vi mangler et sted at skjule os,” forklarede Elias hurtigt. Hestehovene lød meget tæt på nu. ”Du må hjælpe os,” bad jeg. Jeg kunne mærke tårerne presse på. ”Løb ud i skoven og gem Jer der,” sagde han. ”Jeg tager mig af vagterne.” tilføjede han hastigt. Mit hjerte dansede af lykke og i et kort øjeblik glemte jeg alt om faren omkring os.”Tak,” hviskede jeg. Den ældre herre sendte mig et smil.”Kom Anna, de er meget tæt på nu.” Elias lød desperat.
Vi gemte os i skoven. Elias lå fladt ned på maven og pressede sin spinkle krop mod skovbunden. Jeg pressede mig stående mod et træ. Mine øjne var lukkede. Jeg turde knap trække vejret. Jeg hørte stemmer, ikke langt fra, hvor Elias lå. Hvad nu hvis de opdagede os, hvad ville der ikke ske. Jeg kunne ikke bære tanken. Kommandoer blev udstedt og hestenes vrinsken lød overalt. Minutterne gik, tiden sneglede sig af sted, det forekom som en evighed før den ældre herre råbte på os. Jeg løb direkte ind i den ældre herres favn. Jeg kendte ikke denne fremmede, men han havde reddet vores liv og jeg var ham dybt taknemmelig. Han lo, jeg rødmede. ”Undskyld,” sagde jeg lidt genert. Elias tog min hånd, han smilede over hele sit lille ansigt, jeg smilede tilbage. ”Jeg elsker dig Anna,” sagde han stille. Jeg glemte alt omkring mig og træk ham ind i min favn.” I lige måde,” hviskede jeg. Den ældre herre rømmede sig. Elias trak sig ud af min favn. Mit navn er Alfred,” sagde den ældre herre. ”Jeg er også på flygt fra krigen, ligesom Jer. Jeg er på vej Nord Øst på.” Han rakte hånden frem mod mig. Jeg tog imod den og hviskede et stille hjerteligt taknemmeligt ”tak.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...