Flugten

Anna og Elias lever at hårdt liv på Sønderborg Slot i året 1863. De lever et liv uden forælder og uden et rigtigt hjem......

2Likes
2Kommentarer
1776Visninger
AA

1. Sådan er livet....

Køkkenet lå mørkt og fredeligt hen, kun oplyst af solens første morgenstråler. Jeg listede stille på tåspidser hen mod forråds-kammeret, åbnede døren på klem og greb ud efter et par æbler, som jeg straks puttede i mine lommer. På bordet lå en humpel brød, som jeg greb med. Min mave rumlede og mit hjerte bankede af frygten for at blive opdaget. Det var to dage siden min lillebror og jeg sidst havde fået noget ordentligt at spise. Jeg lukkede døren forsigtigt i efter mig og listede tilbage over gårdspladsen. En hånd greb fat i min arm. Jeg forsøgte forgæves, at vride mig fri af grebet.”Nå, der er nok nogen, der er ude at stjæle,” sagde en dyb mørk stemme. Jeg vendte mig om og kikkede direkte ind i en mands ansigt. Han var bredskuldret, høj og kraftig bygget. Hans ansigt var dækket af sved. Hans mørke halvlange pjuskede hår klistrede sig til hans kinder og øjnene var spærret vidt op. Hans øjne var mørke og stirrende. Tænderne var sammenbidte, mens han smilede ondskabsfuldt. Jeg havde aldrig set ham før, men han lignede en af soldaterne fra slottet, som bar rustning med et sværd langs siden. Han strammede grebet om min arm og ruskede mig.”Nej, nej,” prøvede jeg.”Jeg arbejder her,” forsøgte jeg. ”Løgner.” Brølede han ind i mit ansigt og løftede sin anden hånd. Jeg lukkede øjne og mærkede slaget før det ramte min kind. Smerten jog igennem min krop og mine øjne fugtede af tårer. Endnu et slag ramte min kind. Jeg åbnede øjnene for at forberede mig på at se det næste slag komme. Manden skubbede mig i jorden. Æblerne og brødet faldt ud af mine lommer. Han satte sig på hug ved siden af mig.”Denne gang slipper du, min fine ven, men næste gang jeg griber dig i at stjæle, får du med mig at bestille,” sagde han truende. Han rejste sig og sendte mig et vredt blik inden han skrånede over gårdspladsen, med lange langsomme skridt. Jeg kom op at stå og samlede æblerne og brødet sammen. Min kind brændte efter slagene, tavse tårer trillede ned af mine kinder.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...