Familien og den magiske ring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2010
  • Opdateret: 9 nov. 2010
  • Status: Færdig
Det her var en stil jeg for ikke så længe siden skrev. Det kan godt være den ikke er så god. Men læs den, og skriv gerne hvad du kan lide ved den og hvad jeg kunne gøre bedre^^

3Likes
6Kommentarer
1096Visninger
AA

1. Familien og den magiske ring

Regnen styrtede ned og slog mod Flyets ruder, pludselig kunne man mærke det gik ned af og piloten i flyet sagde i højtalerne ”motoren er gået i stå, og derfor lander vi her hvor vi er nu”.
Der blev stille et øjeblik og piloten forsatte ”Vi er i England og alle kommer af her og vi flyver igen når flyets motor er lavet”
Inden for en time var vi i London, Englands hovedstad. Det var holdt op med at regne og solen skinnede fra en skyfri himmel, det var en dejlig sommereftermiddag.
Jeg skulle have været i Eire og holdt min ferie med mine bedsteforældre som boede der over, men lige nu så det ud som om at min ferie skulle forgå i England.
Jeg vidste ikke hvor jeg skulle gå hen og valgte derfor at finde nogle jeg kunne spørge om hvor jeg kunne gå hen.
Man kunne se en masse mennesker og anede ikke hvem jeg skulle spørge.
Jeg fik pludselig øje på en dame og en lille pige. Jeg ville skyde på pigen var ca. 5 år.
Jeg gik hen mod dem og pludselig kunne jeg høre hvilket sprog de talte, det var jo dansk. Kom de fra Danmark ligesom mig?
Jeg stoppede lige overfor dem og sagde ”Hej, jeg kan høre i snakker dansk. Jeg hedder Carla. Jeg kommer fra Danmark gør i også det?”
De svarede hurtigt ja og jeg fortalte dem at flyets motor var gået i stå og jeg nu ikke havde nogle steder at bo fordi jeg skulle have været til Eire.
Damen som åbenbart var mor til den lillepige fortalte at de havde et hus i London som de tit besøgte men de ren faktisk boede i Danmark og at de havde en stor familie.
Den lille pige havde en far og 2 større brødre.
Pludselig kom resten af familien gående hen mod os, moren fortalte dem om mig og fortalte at jeg skulle bo ved dem lidt.
Vi tog hen til deres hus og de havde heldigvis et gæsteværelse jeg kunne sove i.
Der gik mange dage, nætter og uger, jeg havde ringet til min mor og sagt at jeg var i england pga. Flymotoren gik i stå.
Når man kun er 14 år som mig savner man altså sin mor lidt – faktisk lidt meget.
Den første tid sad jeg bare foran computeren og kedet mig, men en dag kom den ene dreng hen til mig og spurgte om jeg ville med ud at ride og jeg svarede ja.
Han var 16 år kunne jeg huske moren havde sagt den første da. Da vi nåede ud til det sted vi skulle ride sagde han pludselig ”Hvad var det nu du hed?” jeg blev ikke underlig over han spurgte for vi havde aldrig snakket sammen og jeg havde også glemt hans navn. ”Carla” svarede jeg og løftede øjenbrynene.
”Og dig?” spurgte jeg så og forsøgte at lyde så ligeglad som mulig, ”Mikkel” sagde han og smilte.
Vi gik ind til hestene og jeg lærte mig hurtigt at ride, da vi kom hjem igen fik vi kage og saftevand.
Der gik nogle dage og vi red stadig ret meget. Hestene blev mine bedste venner, og familien jeg boede ved var rigtig søde. Især den lille pige som hed Sille, den anden dreng hed Marco og var på alder med mig.
En dag var jeg ude at gå en tur med Mikkel og jeg var en smule trist pga. jeg savnede min mor ret meget.
Pludselig så jeg en ring nede i græsset. Jeg tog den op og bestemte at det skulle være min. ”Hey, se! Er min ring ikke flot?” råbte jeg til Mikkel som gik lidt foran mig.
”Er det din?” spurgte han, ”Ja” løj jeg og kiggede ned i jorden.
”Det ligner min mors – rigtig meget” sagde han og løftede øjenbrynene.
”Nå okay, men det er min” løj jeg igen og gik videre, da vi kom hjem sagde moren at hendes ring var blevet væk ude i skoven på den rute de altid gik.
Jeg gispede og løb op på det værelse jeg sov i. ”jeg ved det er hendes ring” sagde jeg stille til mig selv og faldt derefter i søvn.
Næste morgen var der panik omkring ringen, den havde åbenbart været meget gammel og vigtig.
Ved morgenmaden spiste jeg ingenting, jeg havde så dårlig samvittighed, pludselig trak Mikkel mig tilbage. ”Carla, har du stjålet ringen?” spurgte han alvorligt.
”Nej” løj jeg for tredje gang mens ringen havde været væk. Jeg kiggede ned. ”Jo du har, hvis du ikke giver min mor den igen smider vi dig ud af huset” sagde han næsten mere alvorlig.
Mikkel vendte om og jeg fik en klump i halsen og tænkte på min mor, ringen lyste og pludselig kunne jeg høre min mors stemme.
Var ringen mon magisk?
De næste dage snakkede jeg ikke med Mikkel og heller ikke med de andre i familie. Jeg spurgte Mikkel om vi var uvenner, han svarede bare ”hvad tror du?” og gik sin vej.
En dag begyndte ringen igen at lyse og nu kunne jeg snakke med min mor igennem ringen – så ringen var altså magisk!
Jeg havde lige været ude at gå og var nu kommet hjem, men der var sket nogle underligt, alle mine ting stod udenfor det store træ hus som familien boede i.
Der lå en seddel på min taske hvor der stod:

Hej Carla
Vi tror det er bedst -
At du ikke bor her mere.
Vi kan ikke stole nok på dig.
- Mikkel

Efter jeg havde læst det begyndte jeg at græde, jeg gik hen mod den store dør og tog i håndtaget men der var låst.
Der var heller ingen biler hjemme, jeg tog mine ting og begyndte at gå ind mod skoven uden at vide hvad jeg skulle gøre.
Jeg kiggede på min ring og havde mest af alt lyst til at glemme alt om den. Den begyndte igen at lyse og jeg kom i tanke om den nok lyste hver gang jeg stirrede på den.
Ringen sagde noget eller der var i hvert fal en stemme ”hvad vil du gerne have?”
Spurgte stemmen.
Jeg tænkte og tænkte og kom frem til at det kunne være praktisk med en hest at ride på.
”En hest” sagde stemmen og nu stod der pludselig en flot hest lige ved siden af mig.
Jeg satte mig på den og begyndte at ride med mine ting. Der gik dage, nætter og uger hvor jeg bare sad i skoven og spiste, nøder, bær eller tikkede ved folk. Hverdag ville jeg ønske jeg var ved den rare familie.
En dag kunne jeg næste ikke holde ud at tikke ved folk og bo i skoven. Jeg stirrede på ringen og spurgte om jeg kunne snakke med min mor. Ringen lyste ikke og ingen stemme kom frem.
Jeg begyndte at græde, måske skulle jeg have sagt at jeg havde stjålet ringen, inden de havde smidt mig ud af huset.
Hesten var træt, men alligevel satte jeg mig op på den og red. Jeg kunne høre nogle snakke bag mig og de stemmer kendte jeg godt – meget godt.
Da jeg kiggede mig over skulderen så jeg Marco og Sille. Sille løb hen til mig og spurgte hvorfor jeg ikke boede ved dem mere.
Jeg smilede skævt og svarede ”Spørg dine brødre eller dine forældre”. Jeg skævede over til Marco. Jeg gik hen til ham og spurgte om det var muligt at komme hjem til dem at snakke.
Han svarede at det kunne jeg vel godt. Hesten, Sille, Marco og mig begyndte at gå.
Da vi kom hjem til dem bestemte jeg at jeg skulle fortælle dem sandheden og give moren ringen tilbage.
Vi gik indenfor og de sad alle ved spisebordet. Ingen smilte men sad og kiggede ned i bordet.
Jeg satte mig på en stol, tog ringen af og gav moren den. ”jeg fandt den i skoven, løj om at det var min og opdagede at den kunne lyse og tale” sagde jeg hurtigt.
”Undskyld” sagde jeg trist, ”jeg fik den ring af min mormor og hun fik den af sin oldemor som havde fået den i konfirmations gave” sagde moren med et lille smil.
”Undskyld” sagde jeg igen ”den er bare så smuk, jeg ville ønske den var min” forsatte jeg.
”og undskyld Mikkel, undskyld fordi vi blev uvenner” sagde jeg henvendt til Mikkel som kiggede op. ”det gør ikke noget, jeg har savnet at ride med dig og Sille har savnet at lege med dig, der har været så tomt” sagde han som om han faktisk mente det.
Pludselig dyttede en bil udenfor, jeg kendte den og løb ud. Det var min mor, min helt rigtige mor.
Hun krammede mig, solen skinnede og det var rigtig dejligt at være venner med familien igen.
Vi gik indenfor og min mor og familien snakkede længe sammen.
Min mor fortalte at hun søgte på det nummer jeg havde ringet fra, på internettet.
Så havde hun fundet adressen og fløjet her over.
Hun havde også snakket med en fra et kontor der har med flyene at gøre og de havde sagt de havde glemt mig da motoren på flyet var blevet lavet.
Jeg tog mine ting i bilen for vi skulle hjem til Danmark med det samme. Familien skulle først hjem om 3 uger og når de kom hjem boede de på sjælland hvor jeg boede i Jylland. Da vi sagde farvel gav de mig en lille gave, inden i gaven lå den ring jeg lige havde givet moren tilbage.
”Den er til dig, du har fået os til at være en rigtig familie” sagde moren, ”tak” svarede jeg stille.
Jeg krammede dem alle sammen farvel og vendte så ryggen og kig ind i bilen.
Da bilen startede vinkede jeg til familien indtil jeg ikke kunne se dem mere. Da vi kom hen i lufthavnen og steg på flyet kiggede jeg en sidste gang ud over lufthavnen og hviskede stille til luften ”Farvel England” hvorefter jeg forsatte ind i flyet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...