Kidnappet

Hvordan ville det være aldrig at se sin familie igen?



Flere kapitler meget snart(:

4Likes
5Kommentarer
1545Visninger
AA

3. Frihed

Hvad er frihed?
Jeg er fri. Jeg kan gå. Men aligevel ikke. Jeg bundet af kærlighedens lænker. Hvis jeg går, før jeg må, finder de min familie. Og resten vil jeg end ikke tænke på. Jeg kan ikke være så egoistisk at gå. Hvilket liv ville det ikke være? Jeg må bare vente.

Da de tog sækken af, befandt jeg mig i en gammel varevogn med 4 andre piger. De var alle mellem 10 og 15 år. De sad alle med hænderne bag ryggen.
Før jeg kunne se sammenhængen, tog nogle kraftige og kolde hænder far om mine håndled bagfra. Jeg kunne mærke hans ånde i nakken. Han hviskede, med en hæs og dyb stemme, "Du bliver god". På det tidspunkt vidste jeg ikke hvad han talte om. Et gammelt og tungt reb blev bundet stramt om mine håndled. Jeg skulle til at skrige, da en stor hånd tog fat om min mund. Jeg var skrækslagen. Da den endelig gav slip, gispede jeg efter vejret. Han smågrinede hæst, og jeg hørte døren blive lukket. Nu var der helt mørkt.

Det var sent. En af vagterne kunne komme nårsomhelst og sige at vi burde sove.
En af mændene kom, men han sagde ikke hvad vi troede.
Han pegede cirka seks af de andre ud. De skulle blive "frie" igen. Pludselig kiggede han over mod mig.
Jeg var blevet valgt.
Det var nu eller aldrig. Enten ville jeg kunne se min familie igen, eller blive "fri".
Vi blev stilt op på række, og beordret at følge stille med.
Vi gik gennem velkendte gange, og kom så til døren vi kun var vant til af se fra én side. På den anden side var der skov. Jeg genkendte straks stedet. Alle minderne kom tilbage. Frygten, håbløsheden, uvidenheden. Det rørte noget i mig. Tårene pressede sig på, og jeg gispede efter vejret. Mor.
Jeg længtes efter at se hendes varme blikke. Jeg elskede min familie. Og det gør jeg stadig. Kan de mon huske mig? Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Alle disse år. Væk. Angsten for døden. Eller endnu værre: Aldrig at se min familie igen. Jeg udstødte små hulk, indtil en af mændene tyssede på mig. Vi gik gennem lange stier i den mørke og våde skov. Det var ikke koldt, og vi var vant til at være beskidte. Altid beskidte. Selv hvis jeg fik lov til at tage et bad ville jeg være beskidt. Alle disse ting de har tvunget mig til at gøre.
Pludselig stoppede vi. Vi fik en ordre om at blive stående. Og det gjorde vi.
Så var alt hvidt. Lyset blændede. Jeg så de andre falde om. Det sidste jeg hørte var pistolerne.
Nu var jeg i sandhed fri.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...