Den låste dør

Det var lige blevet ferie og min mor og far skulle til paris......

1Likes
1Kommentarer
879Visninger
AA

2. Mit kæledyr

Jeg skyndte mig op af trappen med lammende skridt.
"Hvorfor må jeg ikke vide hvad der er bag den dør? Jeg vil vide det..... Jeg må finde nøglen til døren. Den skal være her et eller andet sted i huset. Hvis de ikke vil sige det skal jeg nok selv finde ud af det!"
Jeg lå der stille i min seng og kiggede op i loftet og ventede bare på de gik i seng. Jeg ville helst ikke have de fandt ud af at jeg gik rundt om aften efter sengetid og ledte efter nøglen til døren. Jeg ventede og ventede og efter flere timer hørte jeg nogen gå op af trapperne.
"Julie? Hvor er du? Jeg har mad med til dig."
Det var min tante der kom op. Men jeg gad ikke svare hende. Min dør ind til mit værelse blev lukket op og min tante kom ind.
"Jeg har lidt mad med til dig... Det er ikke de gamle fisk men lidt brocolli med hvid sovs på. Håber du kan lide det."
"Har min mor ikke sagt at det er min livret?"
"Nej men jeg vidste at i tit fik det så jeg troede også du kunne lide det. Men det kan du jo også. Du skal bare komme ned hviis du vil have mere."
"Det skal jeg nok."
Jeg spiste fem store portioner og der efter gik jeg uden for at få lidt frisk luft. Jeg var meget træt efter den lange vej her op så jeg gik tidligt i seng og læste en af min onkels bæger. Næste morgen ville jeg prøve og spørge igen om hvad der var bag døren. Men jeg havde ingen held. Nu vidste jeg en ting... Jeg skulle selv finde ud af hvad der var bag den lille dør.
"Har vi ingen dyr her tante?"
"Jo men kun dem dre bor ude i skoven. Men jeg fodre dem tit med brød jeg fisk. Jeg synes faktisk at vi skal gå en tur i skoven idag. Vil du det?"
"Ja det vil jeg gerne. Må jeg så også tage et dyr med hjem som køledyr?"
"Det er vilde dyr men nu for vi at se om der er et dyr der kølen nok til at vi kan tage den med hjem."
"Tak tante!"
Så bakkede min onkle en kurv til os med lidt mad fra i går aftes. Jeg kan rigtig godt lide at gå i skoven men den her skov var der et eller andet uhyggeligt over. Selvom det var middag var der ret mørkt der inde. Men det var sjovt og også hyggeligt at fodre alle dyrene. Jeg kiggede godt efter et dyr jeg kunne lide og tage det med hjem. Der var mange dyr jeg ville have med hjem men de var enten for vilde eller også var de for store.
"Når Julie skal vi sætte os ned jeg få noget at spise?"
"Det kan vi godt... Men hvorfor kan vi ikke finde et dyr til mig?"
"Sja... Det ved jeg ikke men vi har jo stadig lang tid til at finde et."
"Ja det har vi vel men jeg vil gerne have........ Hov....... Se der! Den vil jeg have. Det er en abe."
"Godt så lad os lokke den her ned. Hvis du tager den her banan i hånden og sider helt stille så skal den nok komme ned til os..."
Og hun havde ret. Den kom stille og roligt ned fra træet. Til sidst stod den lige foran mig... Jeg tog bananen længere ind til mig for at få den lidt tættere på.
"Sid helt stille Julie den skal nok komme. Alle dyrene her inde de komme alligevel altid hen for at sige tak til dne der har givet dem mad. Og det er der du har chancen for at vinde dens tillid."
Den tog bananen og hoppede op på min skulder.
"Hej med dig lille ven. Vil du med hjem til mig?"
"Nå Julie jeg tror den kan lide dig. Kom så spiser vi lidt og så gå vi hjem igen."
"Ja og tak for hjælpen med at få mig et vildt kæledyr. Det var faktisk sjovt at lokke den her ned. Men hvad skal jeg give den og spise? Jeg ved ikke så meget om aber."
"Du skal bare give den bananer og lidt salat fra haven."
"Har vi salat og bananer i haven?"
"Salat ja men ikke bananer. Bananerne køber vi inde på markedet."
"Skal vi ikke tage hjem nu for så kan jeg vise mit værelse til min nye abe."
Så gik vi hjem og jeg fik vist mit værelse til min abe og jeg gav ham et navn. Nu hedder han ikke abe men Kasper.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...