En særlig sommer 2

Caroline er startet i 8. klasse ligesom hendes kæreste Lucas som hun mødte i ferien på Bornholm.
Lucas og Caroline har ikke set hinanden siden ferien og selvfølgelig savner de hinanden.
En dag ser Caroline Lucas på deres skolebibliotek og opdager at han er den nye dreng som skal gå i hendes parallelklasse.
Men i paralell klassen går også den super snobbede pige Maria som prøver alt hvad hun kan at skilde Lucas og Caroline fra hinanden!

4Likes
14Kommentarer
3536Visninger
AA

13. Undskyld alt

De næste dage gik med, ja de gik med ingenting. Jeg vågnede, jeg gik i skole, jeg gik hjem, jeg satte mig foran computeren, jeg spiste aftensmad og jeg gik i seng.
Alligevel havde jeg det dog som om denne torsdag var noget specielt, jeg skulle til skolefest og Olivia og jeg havde aftalt af gøre os klar sammen.
"Er du klar?" spurgte Olivia, vi havde lige fået fri og hun havde lige været på toilet imens jeg havde pakket min taske.
"Jep" sagde jeg og svang tasken om på min ryg, vi var næsten nået hjem til mig da jeg blev revet tilbage.
"ARRGH LAD MIG VÆRE" råbte jeg, "rolig, det er bare mig" sagde en ALT for dejlig stemme, det var ingen ringere end Lucas.
"Ja okay, men du kan godt lade hver at tage livet af mig" sagde jeg surt og forsatte, "Må jeg lige snakke med dig?" sagde han og forsøgte at gå ind foran mig.
"Okay så" sagde jeg og gav Olivia et blik der sagde, jeg - kommer - om - 2 - minutter
Vi gik lidt tilbage, og jeg ventede på at han ville lægge ud med at sige noget, og rigtig nok, det gjorde han.
"Virkelig undskyld!" var det første han sagde, jeg kunne se han ville sige mere men hvad vidste jeg ikke.
Han tænkte sig om i et par sekunder hvorefter han forsatte ..... "Det med Maria, undskyld. Jeg ved ikke engang hvorfor jeg kyssede hende. Jeg ved ikke hvorfor hun sagde at jeg skulle overveje at slå op med dig... jeg aner det ikke" sagde han forvirret.
Som han stod der i et par almindelig jeans, og en sort jakke med et forvirret udtryk i ansigt så han så sød ud.
Et grin slap ud af mine læber, "HEY? Hvad griner du af?" spurgte han og begyndte at kilde mig ude midt i naturen.
"DIII....GG!!" råbte jeg imens jeg grinte, jeg var virkelig kildesyg og Lucas vidste det, det var det værste.
Han stoppede efter lidt tid, "kan du tage i mod en undskyldning?" spurgte han alvorligt, "Ja" mumlede jeg, hans bredte sine arme ud til et kram og jeg tog i mod det.
"jeg har savnet dig" mumlede han i håret på mig, hvad mente han med det? havde han savnet mig som ven eller.... ja måske som mere end en ven?
Jeg holdt af Lucas, fra første øjekast, dengang over på Bornholm. Den dreng jeg med det samme havde forelsket mig i var så tæt på mig nu.
Han trak sig ud, jeg kiggede på ham. Pludselig lyste hans øjne ligeså meget som dengang jeg så ham på Bornholm for lang tid siden, hans hår sad nærmest på den samme måde.
Og et ord der beskrev ham meget godt var; lækker.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...