Længere væk end Louise

Louise har fået nok af at bo sammen med hendes mor, og kontakter hendes far i udlandet. Så optaget af at komme bort fra hjemmet og barndomsbyen ænser hun slet ikke at hun efterlader alt det, hun kender.
Med femten skidne år i bagagen burde Louise være i stand til at klare sig som fremmed, men kun tiden kan vise om hun virkelig er.

3Likes
13Kommentarer
2983Visninger
AA

7. Lutalo

Louise bakkede lidt væk fra de to. Hvis der skulle opstå noget drama, skulle hun ikke være en del af det. Manden med cyklen var åbenbart fornærmet, og Louise fulgte opslugt med i deres diskution, fra en afstand. Til slut begyndte hun langsomt at snige sig væk, men manden fik øje på hende, og tilbød hende endnu engang en lift. Drengen, på den anden side, sagde til Louise at hun skulle begynde at gå. Louise tog nogle hastige skridt, men det gik op for hende, at manden fulgte efter hende.
Drengen løb om foran cyklen og holdt manden op. Louise fik besked på at fortsætte med at gå hjem.
Endelig forsvandt manden, men han var godt og grundigt arrig. Drengen løb hen til Louise, der takkede ham mange gange. "Han er ikke til at regne med. Mange turister er kommet i fedtefadet på grund af ham," forklarede drengen på engelsk. Louise nikkede. "Jeg bor her," fortalte hun uden at tænke videre over det. Drengen var overrasket, men blev så betænksom. "Du bor sikkert i den store bygning," gættede han, og hentydede til lejligheds komplekset. Louise nikkede tøvende, for hun var ikke helt sikker på, om hun brød sig om at en fremmed vidste hvor hun boede.
"Lutalo. Mig. Lutalo," præsenterede drengen sig leende. Louise smilede og præsenterede sig selv. "Louise? Ok, Louise. Du er en god kunde i vores forretning," sagde han.
Louise spurgte, om hele familien arbejdede i forretningen. Lutalo nikkede bedrøvet, og sagde, at han indtil fornyligt havde gået i skole, men nu hvor mor var gravid igen, skulle der bruges ekstra arbejdskraft i forretningen. Han savnede sine venner, sagde han, og straks lyste han op i et smil. "Men idag har jeg fået en ny ven!", udbrød han. "Nå," var det eneste Louise kunne sige. "Du er min nye ven", sagde han og prikkede til Louise. Louise kom til at grine. Var de venner? "Hvis du siger det..." lo hun, og de tog afsked.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...