Længere væk end Louise

Louise har fået nok af at bo sammen med hendes mor, og kontakter hendes far i udlandet. Så optaget af at komme bort fra hjemmet og barndomsbyen ænser hun slet ikke at hun efterlader alt det, hun kender.
Med femten skidne år i bagagen burde Louise være i stand til at klare sig som fremmed, men kun tiden kan vise om hun virkelig er.

3Likes
13Kommentarer
2990Visninger
AA

6. 6. En ny ven

Da de gik hjem var solen ved at gå ned.
"Nåja, en ting mere, Louise," sagde Eric. "Hm?", Louise så afventende på ham.
"Jeg vil gerne have du holder dig inden døre efter solen er gået ned," sagde han alvorligt.
Louise nikkede. "Hvorfor?", spurgte hun. "Der er alle mulige slags mennesker i den her by. Om ikke mindst fattige folk, der vil gøre utænkelige ting for at tjene penge. Enhver kan blive udsat for vold, tyveri, eller værre, hvis de er ude på gaderne når mørket har lagt på," fortalte Eric i samme alvorlige tone. Han overvejede at tilføje, at det ville være forfærdeligt at miste hende, når hun nu langt om længe var hos ham igen, men lod være. Han lod hende være i fred - Louise betragtede gaderne og menneskene. Hun var fremmed her, komplet fremmed.

Da hun vågnede op næste morgen stod solen allerede højt på himlen. Hendes far var taget på arbejde - han arbejdede som læge på det store hospital. Louise kiggede sig med søvnige øjne i spejlet og vaklede ud i køkkenet for at finde noget morgenmad. Til hendes store overraskelse stod en pakke cornflakes klar, og en tom skål og en ske og et glas. På en gul seddel ved siden af stod der 'Juice og mælk i køleskabet', og på en anden gul seddel, stod der hvordan hun kunne få vasket sit tøj når det nu var. Der stod også, han ville forsøge at komme hjem tidligt, men kunne ikke love hende noget.
Louise spiste morgenmad og klædte sig på, hvorefter hun greb den gule seddel der forklarede hende vejen til vaskeriet - far havde ingen vaskemaskine, så han brugte det lokale vaskeri i stedet.
Louise fandt et lille vaskeri en gade længere henne, og trådte forsigtigt ind. I en pose havde hun bragt det beskidte tøj fra igår, selvom det ikke var særlig meget, men hun ville ikke gå til et vaskeri med tomme hænder.
Louise kunne næsten se en hel familie derinde. En af dem, en afrikansk dreng der så ud til at være på alder med hende, nærmede sig. "Kan jeg hjælpe dig?", spurgte han. Louise lagde mærke til, at hans engelsk var ret godt. Louise lagde posen op på disken. Handlen var hurtig aftalt. Hvis hun kom igen dagen efter efter middag, skulle hendes tøj nok være vasket. Louise gik derfra med tomme hænder. Det hele var bare for underligt!

"Ey! Ey" nogen kaldte, og det gik op for Louise at det var hende, der var pågældende.
Hun blev forskrækket da hun vendte sig om og så en cykel med en lille vogn bagpå. Den unge mand på cyklen pegede på Louise og derefter på den tomme vogn. "Jeg vil køre dig hen lige hvor du vil," tilbød han. Louise tøvede og trak på skuldrene. Var det normalt, at få et lift på den måde? Hun spurgte ham om prisen, og han sagde: "For dig, yndige pige, næsten ingen penge,".
Louise var tæt på at indgå en handel med ham, men så kom en tredje og afbrød dem.
Det var drengen fra vaskeriet, og han talte et uforståeligt sprog til den unge mand på cyklen.
Derefter vendte han sig mod Louise. "Tro ikke på ham," sagde han.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...