Sommer som klovn

Marie og hendes to bedste venner har alle tre fået sommerjob som klovne i tivoliet, hvor de skal tage sig af de små børn i et cirkus.
I begyndelsen oplever de alle tre dette på en meget forskellig måde, men snart bliver de enige om, at der altså er noget underligt ved bygningen bag cirkusset og hende Stefani.. Denne sommer får de tre venner måske ikke kun penge i lommen, men også utrolige oplevelser efter tivoliet har lukket! Og glem nu ikke ham den søde dreng fra snackboden...



1Likes
11Kommentarer
3101Visninger
AA

17. Sommeraften

Der var gået mange dage, men ikke en dag uden at jeg havde set Markus. Det var efterhånden en vane at vi kontaktede hinanden om morgenen og aftalte noget alle sammen senere på dagen. Idag var dog den første dag hvor jeg bare skulle hænge ud med Anne-Sofie og Markus alene. Nathan og Bjørn skulle med Nathans onkel i sommerhus for et par dage.

Der gik længere tid, hvor jeg ventede på at Anne-Sofies bil skulle dukke op på vejen, men intet skete. Lige da jeg var ved at ringe til Markus, for at spørge hvor de blev af, fik jeg øje på ham ude på vejen. Cyklende. Jeg åbnede straks døren.
"Hvad har du gang i?", spurgte jeg ham forundret. "Anne-Sofie orkede ikke. Hun er også bagud i pakning," forklarede Markus. Nå ja, det var også rigtigt... Imorgen skulle de afsted til Malta, heldige Markus og Anne-Sofie. "Nåh, ok, så er det bare os," sagde jeg og lukkede hoveddøren bag mig. "Jep, det er det. Tør du sidde bagpå cyklen igen? Jeg vil køre lidt rundt med dig," sagde Markus, og jeg hoppede bagpå med et smil. Da vi var et stykke nede af gaden sagde Markus: "Nu er vi kommet væk fra dit hus og dine forældre kan nok ikke se os gennem vinduet mere. Så må du godt holde fast i mig". Hjertet bankede stærkt da jeg løftede armene. Denne gang nøjedes jeg ikke med at holde hænderne i hans side, men lod armene glide hele vejen rundt om ham, og på et tidspunkt tog jeg mig sammen og lænede hovedet på hans ryg.
"Hvor skal vi hen?", spurgte jeg. "Ved jeg ikke," mumlede Markus.

Han bremsede ude på stien ved søen og lod cyklen hvile op ad en bænk. "Imorgen skal vi til Malta," sagde han mut og stirrede ud over søens blanke overflade. "Ja," kom det fra mig. Det skete helt af sig selv, at vores hænder lige pludselig holdt sammen. Det føles rart, men jeg ønskede meget mere end hans hånd. Mindet om hvad Anne-Sofie sagde til mig forleden dag skød op i mine tanker, og jeg rømmede mig sagte. Det ville helt klart være den rette timing nu, tænkte jeg. Markus så på mig med iagttagende øjne. "Selvom du finder de sødeste Maltiske piger, så skal du bare huske, at der venter en glad pige herhjemme mens du er på ferie," indrømmede jeg. Markus lyste op i et smil. "Det skal jeg nok. Forresten hedder det 'Maltesiske', og forresten så betyder du mere for mig end bare 'en glad pige', Marie." svarede Markus. "Nå, nu gider jeg ikke vente længere," tilføjede han og så kyssede vi endelig. Bagefter spottede jeg et gammelt ægtepar længere henne der havde fået øje på os, og pinligheden fik mig til at grine lige så stille.

Samme aften sad jeg ved mit skrivebord og tegnede hjerter og krusseduller. Faktisk var jeg klædt på i nattøj og klar til at hoppe i seng, men månen lysede alt for kraftigt gennem mit vindue, og mine tanker kunne ikke falde til ro. På mit skrivebord tændte jeg mine små stearinlys. Mens jeg legede lidt med de små flammer faldt mine tanker på Stefani. Faktisk var det takket være hende, at sommeren var blevet til sådan en dejlig sommer for mig. Selvom tanken at hun var pyroman virkelig var langt ude, så kunne jeg godt forstå hende nu hvor jeg sad og legede med de levende lys selv. Der var noget ved disse flammer der var spændende og smukt. Jeg greb et vilkårligt papir på skrivebordet for at flambere det, men så, at det var et postkort fra min tante. Nok ikke sådan en god idé. Jeg greb noget andet, men dette var en konvolut med billederne fra den første dag i tivoliet - billederne som Sissel havde taget. Et kort øjeblik kom jeg til at le af os allesammen, især Nathans skeptiske ansigtsudtryk på mange af billederne. I baggrunden fik jeg øje på Markus i snackboden, og igen dukkede et smil op på mine læber.
Så pustede jeg stearinlysene ud - uden at have været så tosset at flambere noget - og vandrede tilbage til sengen i mørke.

Slut ! :-)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...