Sommer som klovn

Marie og hendes to bedste venner har alle tre fået sommerjob som klovne i tivoliet, hvor de skal tage sig af de små børn i et cirkus.
I begyndelsen oplever de alle tre dette på en meget forskellig måde, men snart bliver de enige om, at der altså er noget underligt ved bygningen bag cirkusset og hende Stefani.. Denne sommer får de tre venner måske ikke kun penge i lommen, men også utrolige oplevelser efter tivoliet har lukket! Og glem nu ikke ham den søde dreng fra snackboden...



1Likes
11Kommentarer
3017Visninger
AA

10. Sindssyge Stefani

Det var som om, Markus' skridt var modige, mens mine ben føltes tunge som bly. For det første var jeg sulten, udmattet, og en anelse søvnig, og egentlig ikke frisk på uventede overraskelser. Jeg var endda for træt til at tænke på, at jeg gik fulgtes ad med Markus, der så godt ud som altid.
"Kommer du?", spurgte han, og det gik op for mig at jeg gik et godt stykke bag ham. "Ja, jeg er bare træt," mumlede jeg, og han ventede til vi kunne gå side om side igen. Jeg tog mig sammen og sendte ham et genert smil, for at vise at jeg var taknemmelig. Inden jeg kunne nå at forsvinde i mine egne tanker nåede vi om bag det store cirkustelt, ikke helt om til bagbygningen, men et godt stykke væk fra stien. Lugten fra før var stærkere nu, og jeg vidste at det var lugten af brand. "Hvad i alverden..." mumlede jeg, og nu var det mig der gik i fortrop. Jeg fik øje på en vogn med redskaber nu, sikkert den samme Stefani havde haft med at gøre. Jeg genkendte det klæde hun havde kastet over, men kunne ikke se noget til Stefani. "Underligt," sagde Markus, og jeg besluttede mig for at fortælle ham om da jeg havde set Stefani med vognen. Han lyttede eftertænksomt mens jeg berettede:
".. Og så tænkte jeg jo ikke længere over det, selvom det var lidt underli--" jeg standsede midt i min fortælling, da hun kom gående om hjørnet. "Stefani?" lød det fra mig. Markus var straks på vagt. "Hvad nu? Flere af jer?!", udbrød Stefani til min forvirrelse. "Du og dine venner er godt nok også besværlige!", fortsatte hun og trampede med hastige skridt hen i vores retning. Kun en snert af irritation og væmmelse var til at se på hende, og jeg bakkede ubevidst bagud. "Hvad mener du?", spurgte Markus, der også var tæt på at trække sig lidt væk fra Stefani.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...