Sommer som klovn

Marie og hendes to bedste venner har alle tre fået sommerjob som klovne i tivoliet, hvor de skal tage sig af de små børn i et cirkus.
I begyndelsen oplever de alle tre dette på en meget forskellig måde, men snart bliver de enige om, at der altså er noget underligt ved bygningen bag cirkusset og hende Stefani.. Denne sommer får de tre venner måske ikke kun penge i lommen, men også utrolige oplevelser efter tivoliet har lukket! Og glem nu ikke ham den søde dreng fra snackboden...



1Likes
11Kommentarer
3016Visninger
AA

8. Op til alternativet

Det var en underlig sms med mange stavefejl, men jeg formåede at læse den uden at tage mig af det. -Marie, jeg ved ikke hvad der sker. Vi mødte Stefani, som sagde hun lukkede dig ud for fem minutter siden. Hvor er du nu?- skrev Bjørn. Det kunne ikke passe! Jeg var overhovedet ikke blevet lukket ud. -Stefani lyver!!- skrev jeg straks tilbage, men efter fem minutter uden svar skrev jeg også til Nathan. Heller ingen svar der. Jeg ringede til dem begge. Ingen tog den. Af bekymring rejste jeg mig og forsøgte håbløst at åbne døren. Jeg kaldte på hjælp igen, op til flere gange.
Til sidst overvejede jeg at kontakte mine forældre. Da jeg scrollede ned gennem min kontaktliste så jeg Markus navn og nummer. Han kendte tivoliet lige så godt som vi, måske endda bedre. Hvem ved, var han til en hjælp? Jeg tog mig sammen og ringede.
"Det er Markus," lød der i den anden ende, og jeg var lettet over at tale med nogen. "Hej, det er Marie!" svarede jeg straks, og fortrød med det samme, at jeg havde ringet. "Hvordan... har du mit nummer?", spurgte Markus forbløffet. "Øøøøøøh... Lang historie. Jeg skal bruge din hjælp," sagde jeg, og blev alvorlig. "Nå, hvad er der galt?", spurgte Markus bekymret. "Ser du... Øhm..", jeg rømmede mig. "Jeg var inde i omklædningsrummet for at hente min pung. Og så lukkede døren bag mig og gik i baglås, og jeg har stortset siddet herinde ligesiden," forklarede jeg. "Ej hvad?! Klokken er allerede halv ni!" udbrød Markus. "Ja.." sagde jeg. Jeg havde jo holdt øje med tiden på min mobil hele tiden. "Jeg har også kontaktet Nathan og Bjørn for over en time siden, og de var på vej herhen, men nu kan jeg pludselig ikke få fat i dem mere overhovedet," jamrede jeg. "Wow. Skal nok komme straks. Du lyder til at tage det hele med stiv arm, bare vent tyve minutter, så er jeg der," lovede Markus. Da jeg lagde på, var jeg mest af alt lettet, men også lidt lykkelig indeni. Lykkeligheden blev desværre overtaget af en anden følelse; det gik op for mig, hvor sulten jeg var. Jeg havde ikke spist noget siden middagspausen, og det var snart ni timer siden!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...