Sommer som klovn

Marie og hendes to bedste venner har alle tre fået sommerjob som klovne i tivoliet, hvor de skal tage sig af de små børn i et cirkus.
I begyndelsen oplever de alle tre dette på en meget forskellig måde, men snart bliver de enige om, at der altså er noget underligt ved bygningen bag cirkusset og hende Stefani.. Denne sommer får de tre venner måske ikke kun penge i lommen, men også utrolige oplevelser efter tivoliet har lukket! Og glem nu ikke ham den søde dreng fra snackboden...



1Likes
11Kommentarer
3098Visninger
AA

7. Marie i problemer

Ivrig efter at se, om min pung stadig lå præcist hvor jeg havde forestillet mig det, svang jeg døren op med en enorm fart. Den smækkede hårdt ind mod muren, og jeg skar tænder. Jeg trådte ind i rummet hvor jeg til min lettelse fandt min pung og straks stak den i lommen, og først bagefter, gik det op for mig, at døren var smækket bag mig. Den var gået i baglås. Jeg stod og ruskede i håndtaget i noget tid, derefter begyndte jeg at kalde på Stefani. Det hjalp ikke, så jeg begyndte bare at kalde om hjælp. Der var ikke noget vindue som jeg kunne kravle ud af. Den eneste udvej var den dumme dør, tænkte jeg. Hvorfor skulle det her ske for mig?! Rasende på mig selv trampede jeg i gulvet og fiskede derefter min mobil op ad lommen for at kontakte Nathan og Bjørn. Jeg sendte dem begge en sms, og lige straks ringede Nathan til mig. "Marie? Er du seriøs?", spurgte han alvorligt. "Ja! Hjælp mig ud herfra for fanden!", bed jeg ham af. "Ro på" sagde han. Jeg satte mig hidsigt ned på bænken i rummet. "Tag din cykel herhen. Det går hurtigere. Jeg skal også snart på toilet," beklagede jeg mig. Nathan sagde, at både han og Bjørn ville tage afsted. I noget tid sad jeg og stirrede ind i væggen. Den grimme, kolde betonvæg stirrede tilbage på mig. Jeg åndede ind og skulle til at råbe om hjælp af fulde lungers kraft igen, men standsede brat. Mine venner skulle nok komme snart, tænkte jeg, og fortrød lidt at jeg havde brugt så meget tid på at råbe. Jeg kunne bare have kontaktet dem fra starten af i stedet for at lyde som en tåbe!! Den bippende lyd fra min mobil fik mig ud af mine tanker igen. Jeg tjekkede straks min sms.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...