Sommer som klovn

Marie og hendes to bedste venner har alle tre fået sommerjob som klovne i tivoliet, hvor de skal tage sig af de små børn i et cirkus.
I begyndelsen oplever de alle tre dette på en meget forskellig måde, men snart bliver de enige om, at der altså er noget underligt ved bygningen bag cirkusset og hende Stefani.. Denne sommer får de tre venner måske ikke kun penge i lommen, men også utrolige oplevelser efter tivoliet har lukket! Og glem nu ikke ham den søde dreng fra snackboden...



1Likes
11Kommentarer
3124Visninger
AA

15. Drømmesommer

Varmt vand plaskede ned i badekaret. Det havde været en anstrengene dag, igår, og et badekarbad -også selvom det var midt på sommeren - var meget tiltrængt. Jeg var kommet vaklende ind af fordøren imorges og det første jeg så var min mor der hastede sig hen til mig. Hvordan kunne hun være bekymret, når jeg havde sendt hende en sms aftenen inden? Jeg lod mine sko og min taske flyde i gangen, mens jeg selv fandt noget nyt tøj frem og optog badeværelset.
Lige idet jeg lagde mig i det varme bad drev jeg væk i mine egne tanker. Det var rart. Rart at drive væk som man kun kan i et varmt bad med massevis af skum og bobler. Jeg tænkte på igår; hvor uvirkeligt det hele var. Så uvirkeligt, at man skulle tro det var en drøm. Tanken om at det så også ville være en drøm, at vi havde været hjemme hos Markus og haft det så sjovt og at møde Anne-Sofie... nej, det ville være trist.

Formiddagen slog an, og jeg sad på gulvet og lakkede tåneglene. Mor kaldte, men lige nu var ikke den rette tid til at rejse sig og gå ned af trappen. Lidt efter hørte jeg lyden af skridt op ad trappen, og da min dør blev åbnet, så jeg ikke op. Det kom derfor som en overraskelse da jeg hørte Nathan's stemme. "What's up?", spurgte han, og jeg var nær ved at ramme ved siden af fordi jeg havde travlt med at se hen i døren. "Når du er færdig med.. hvad det nu er du laver, så har vi et spørgsmål," sagde han og satte sig i min seng. "Det hedder neglelak, Nathan, og hvad mener du med 'vi'?", spurgte jeg og fortsatte omhyggeligt med den lille tå på venstre fod. "Bjørn, Markus, Anne-Sofie og mig," forklarede han. For anden gang måtte jeg se op på Nathan, denne gang for at se om han var alvorlig. Han nikkede ganske ivrigt.
"Hvad skal vi?", nysgerrigheden havde genklang i min stemme. Først da jeg havde pakket neglelakken væk, fortalte Nathan det. "Ud til stranden. Vil du med? Anne-Sofie kører".
Om jeg ville med! "Men mit hår er stadig fugtigt!", udbrød jeg. Det fik Nathan til at le af mig. "Dit hår bliver jo vådt alligevel!", okay, han havde ret. Hurtigt som lynet fik jeg pakket en strandtaske og jeg nåede vist ikke engang at se min mors svar til at jeg tog til stranden, men i farten synes jeg at have set hende nikke. Anne-Sofie sad i chaufførsædet med store solbriller - og et stort smil, da hun fik øje på mig. Jeg smilede lige så stort tilbage. Jeg vidste godt at Anne-Sofie var fyldt atten, men var ikke klar over at hun ejede en bil. "Hop ind!", lød det gennem hendes vindue. Jeg maste mig ind på bagsædet sammen med Bjørn og Markus. Nathan havde reserveret forsædet og kaldte sig selv for 'V.I.P'. Anne-Sofie trykkede speederen i bund og trykkede på en knap så alle vinduer rullede ned. Derefter tændte hun for musikken og skruede højt op. Mennesker udenfor gloede lidt i begyndelsen, og jeg dukkede diskret hovedet for ikke at blive genkendt. Bjørn puffede mig i siden med en hård albue og lidt efter var jeg fløjtende ligeglad med om vi lignede en bande tossede teenagere i en bil. Beatet kunne mærkes helt i gennem bilsædet og musikken blæste alle tankerne væk. Dog formåede en lille tanke at overleve inde i mit hovede: dette her var som en drøm. Men den var ægte.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...