Sommer som klovn

Marie og hendes to bedste venner har alle tre fået sommerjob som klovne i tivoliet, hvor de skal tage sig af de små børn i et cirkus.
I begyndelsen oplever de alle tre dette på en meget forskellig måde, men snart bliver de enige om, at der altså er noget underligt ved bygningen bag cirkusset og hende Stefani.. Denne sommer får de tre venner måske ikke kun penge i lommen, men også utrolige oplevelser efter tivoliet har lukket! Og glem nu ikke ham den søde dreng fra snackboden...



1Likes
11Kommentarer
3004Visninger
AA

12. Den onde plan

Det tog os ikke lang tid, før hun gik til bekendelse. Vi blev tavse da hun begyndte at tale. Hun rømmede sig til at starte med. "Jeg... Som I nok har gættet, så ja, jeg havde tænkt mig at brænde det store cirkus," mumlede hun. Det lød helt akavet når ordene kom fra hendes side, som om hun aldrig havde overvejet hvor voldsomt det ville lyde. "Hvorfor?", spurgte Markus. Stefani så ned i jorden, men Nathan strammede sit greb om hendes arme, og hun løftede irriteret blikket. "Rolig nu Nathan," hviskede jeg og lagde en blid hånd på Nathans arm. Så fortsatte Stefani: "Det ville være flot. Den flotteste forestilling, hvis I spørger mig," lød hendes svar. Bjørn rynkede panden. "Du mener det er en flot forestilling at se et cirkus blive til aske? Er du klar over, at det er ret så alvorligt?", spurgte han bebrejdende. Stefani nikkede klodset. Pludselig kom Markus med en konstatering: "Stefani. Hun er pyroman."
Det kunne han sagtens have ret i. Stefani som en pyroman - en ild-glad kvinde, ja, det kunne hun velnok godt være. Stefani hvæsede. "Det er jo én side at se på det," snerrede hun, men Nathan strammede igen sit greb om hendes arme, og hun skiftede attitude. "Okay, det er rigtigt. Mine forældre har sendt mig hjemmefra, fordi jeg altid satte ild til alting. De mente jeg skulle finde mig et passende arbejde. Noget med børn og glæde. Dette her var den perfekte mulighed. Og jeg sværger, jeg havde ingen planer fra starten. Det kom da jeg havde været her i noget tid... Jeg tænkte på, hvor flambart materiale sådan et cirkustelt var lavet af. Og så begyndte det hele..."
"Så slæbte du papkasser, tændvæske, og en hel vogn med cirkusobjekter herud?", spurgte Bjørn befippet. Stefani sendte ham et koldt blik.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...