Sommer som klovn

Marie og hendes to bedste venner har alle tre fået sommerjob som klovne i tivoliet, hvor de skal tage sig af de små børn i et cirkus. I begyndelsen oplever de alle tre dette på en meget forskellig måde, men snart bliver de enige om, at der altså er noget underligt ved bygningen bag cirkusset og hende Stefani.. Denne sommer får de tre venner måske ikke kun penge i lommen, men også utrolige oplevelser efter tivoliet har lukket! Og glem nu ikke ham den søde dreng fra snackboden...

1Likes
12Kommentarer
2845Visninger
AA

1. Sommer i cirkus

(Hovedpersonen i historien hedder Marie og er ikke mig) Tivoliet var fyldt med mennesker. Blandt dem stod jeg et sted, med mine to bedste venner Bjørn og Nathan. Der var varmt, især hvis man nu så på, hvad vi var iført. "Smiiiiil!" befalede Sissel, Nathans lillesøster. Hun holdt et lyserødt kamera op og kort efter blitzede det for øjnene. Det var ikke nødvendigt at have blitz på eftersom vi var midt på en utrolig solskinsdag. "Nathan, kan du ikke bare se lidt glad ud?", spurgte Sissel med et suk da hun så på billedet i skærmen. "Hvordan kan jeg smile i det her tøj?", spurgte han og så ned af sig selv. Jeg lo og måtte give ham ret. Vi så jo latterlige ud i de her klovne-kostumer! Det var Bjørn, der havde fundet os et sommerjob der gav os mulighed for at være sammen og tjene penge samtidig. Selvom det ikke lige var drømmejobbet at være klovn i tivoliet, der kun var der om sommeren, så synes jeg det var en genial måde at tjene penge på. Nathan havde hun lige været til at overtale, men nu stod han her da... "Nå, ses senere," sagde hans Sissel. Vi blev sat igang. Bjørn fik lov til at underholde nogle børn inde i det lille cirkus, mens Nathan og jeg skulle stå udenfor og byde små børn velkommen. "Hader små børn," mumlede Nathan. Jeg smilede, mens jeg spejdede rundt for at se efter små børn. I stedet faldt mit blik på en dreng i snackboden skråt overfor. Med min personlighed og alder af fjorten var det en ret normal ting at tjekke drenge ud... Og ham her var da pæn. Nathan fløjtede - han havde set, hvad jeg kiggede på. "Der er kun gået fem minutter, og du har allerede fundet sommerflirten! Jeg burde have vidst det..", sagde Nathan og kunne ikke tilbageholde et smil. "Nej nej. Jeg kiggede ikke på ham. Det var popcornene i boden, der så fristende ud!" løj jeg for sjov.

Da aftenen faldt på, fik vi at vide, at cirkusset lukkede, og vi kunne tage hjem.
Inde bag det store rødt med hvidt stribede telt lå en bagbygning, hvor vi kunne klæde om, og det valgte vi selvfølgelig alle tre.
"Hvor er det godt, vi kan få sådan nogle friske unge til at arbejde her," sagde vores arbejdsgiver Stefani glad efter hun havde lukket og låst døren ind til hendes kontor. Der var ikke nogen vinduer i bagbygningen, men lysstofrørene der hang højt oppe i loftet, gjorde det muligt for mig at se hende smile til os med de utrolig hvide tænder.

Vi sjoskede hjem fra tivoliet. Det havde været en sjov dag, og faktisk nød jeg at snakke til de mange små børn, der med store øjne trådte ind i cirkusset. Det var ikke et ægte cirkus med dyr og farlige forestillinger, men der var tryllekunst og underholdene shows. Bjørn fortalte henrykt om alt hvad han havde været med til derinde, og Nathan og jeg drillede ham med, at han jo var en klovn helt igennem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...