Hvad en besked kan gøre


2Likes
1Kommentarer
854Visninger
AA

1. Hvad en besked kan gøre

Én besked. Tænk hvor meget én enkelt besked kunne gøre. Asta havde aldrig troet at det ville ske for hende. Men tænk at alt kunne ændre sig, på så kort tid!

Det var en tidlig, kold vintermorgen. Asta tog sin jakke og skyndte sig ud af døren. Uden at sige farvel lukkede hun døren bag sig, og begyndte at gå hen ad fortovet. Kulden bed i hendes kinder, og hun stak sine hænder ned i lommen. Hun kunne se sneen ligge som en let dug over træerne, og vinden blæste sneen op fra vejen. Ellers var der stille. Men det var jo også tidligt og koldt. Hun trak huen længere ned over ørerne, og hun kunne se skolen længere fremme. Hun løb det sidste stykke.

En varm luft bredte sig om hende da hun åbnede døren, og hun tog jakken af og hang den over en af de andre. Hun åbnede døren ind til klasseværelset, og hun kunne mærke at alle de andre drejede hovedet hen imod hende. Asta kiggede ned i gulvet, og gik hen til sin plads. Hun fik øjenkontakt med læreren, og han gav hende et vredt blik. Hun fandt sine bøger frem, og kiggede sig over skulderen, for at se hvilken side de var på.

Et par timer senere ringede klokken, og Asta lagde sine bøger ned i tasken igen. Hun ville skynde sig hjem, men lige som hun skulle til at gå ud af døren, stod Filippa bag ved hende, og kiggede spørgende med sine store mørkeblå øjne. Asta smilte.
”Skal vi ikke tage hjem til mig i dag?” spurgte Filippa.
Asta nikkede og de gik den lange vej hjem til Filippa. Egentlig ville Asta have sagt nej, men hun kunne ikke stå for Filippas øjne. Det var som om, at når hun kiggede på én, kunne hun få den ene person til at gøre hvad som helst. En slags hypnose.

Asta var nu på vej hjem fra Filippa. Hun tog sin telefon op af lommen. Hun kiggede på den. Der var en besked fra Filippa.
”Skal du noget i morgen? For ellers kunne vi jo tage hjem til mig :-)”
Asta rullede med øjnene. Egentlig havde hun mest lyst til at svarer ja, men inden hun tænkte videre, svarede hun hurtigt:
”IGEN?”
Der kom ikke noget svar. Det kom der aldrig. Asta ventede hele weekenden. Hun havde svært ved at sove. Hun tænkte hele tiden på om hun havde såret Filippa.

Mandag morgen løb Asta i skole.
Filippa sad helt stille på sin plads, og kiggede ned i sin bog. Asta kunne se at hendes øjne trak sig helt ud i øjenkrogen, for at se hvem der kom ind at døren. Asta satte sig på sin plads. Hun kiggede hen på Filippa. Hun virkede ked af det.
Efter skole hviskede Asta til Filippa:
”Filippa?”
Filippa kiggede stadig i sin bog stadig. Asta kunne se at hendes øjne var helt røde. Asta vendte sig om. Tænk hvad en besked kunne gøre.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...