demonstranterne

En novelle om en familie der ejer et firma som alle hader.¨ det hele ender med at farfaren død på grund af demonstranter.

1Likes
0Kommentarer
875Visninger

1. peace

”vi vil samles, vi vil samles!”
Råbende, vrede, trampende mennesker gik frem og tilbage foran det kæmpe store skinnende hvide højhus.
Jeg kunne knapt nok se indgangen til min fars firma.
For den store demonstration blev det sværere.
For alle de demonstranter med deres store lærreder, hvor de kæmpestore røde bogstaver nærmest sprang ud af billedet.
Jeg troede at vi måske kunne få en rigtig god ferie men jeg tror vist jeg tog fejl. Jeg var lige kommet frem af flokken, da min farfar kom overraskende ud ad den blågrønne glasdør.
Han tog hænderne op ad lommerne og holdte dem oppe, imens han tyssede på demonstranterne. De begyndte at blive stille.
”Vi prøver at holde møde herinde, folkens”. Hans stemme borede sig direkte igennem mig.
Jeg kunne mærke luften blev mega meget tynd. Jeg kunne mærke, at stilheden var ved at forsvinde og så begyndte alle sammen at råbe og trampe. En gammel damme råbte højest: ”Vi vil samles”. Hun begyndte at nærme sig platformen foran glasdøren.
Hun tvang farfar til at gå indenfor. Man kunne se gennem glasset, at der kom ekstra vagter ved dørene og vinduerne, så demonstranterne ikke kunne komme ind.
Jeg valgte at gå hjem, hvor menneskerne ikke stinker af sved og en hel masse andre ting. Derhjemme var der ikke nogen hjemme, kun vores nye hushjælp, der sad foran tv’et med et glas vand i hånden og så nyhederne.
Det eneste de talte om, var de sultende demonstranter, der ikke ville stoppe med at kæmpe.
Tv’et slukkede, da jeg satte mig ned i sofaen. ”Hvad vil du have til middag frk. Julie” sagde Maria til mig. ”Bare pizza”, svarede jeg.
Jeg tændte for tv’et. Der var stadig nyheder om demonstranter. Denne gang er de i gang med at snakke til farfar og far og alle deres advokater.
De snakkede kun om, hvad mødet, de holdte tidligere på dagen handlede om, og hvor da de kan blive i fremtiden. De nævnte også, hvad der kan blive bedre, og dem der skal ud af business, for at de kan blive der.
Alt snakken og hvad der vil ske, hvad der er sket, blev for meget. Jeg slukkede tv’et og gik ind i køkkenet, og satte mig ved disken og begynde at spise pizza. Den smagte ikke særlig godt.
Ind ad døren kom far. Han gik direkte op i soveværelset. jeg fulgte efter ham op i soveværelset, men lige da jeg skulle til at gå derind, hørte jeg, at han snakkede i telefon.
Jeg gik selv i seng. Det havde været en rigtig dårlig dag. Jeg tror ikke, at den kunne have været meget meget dårligere end den var.
Næste morgen
Lyset skinnede ind ad mit vindue. Lugten af hjemmelavede boller var fantastik og med fuglene syngende kunne morgenen ikke blive bedre, end den var.
Hele morgenen var som i et eventyr. Vejret var så perfekt, at det kun kunne bruges til en ting: en rigtig god lang svømme tur.
Vandet var så lyst.
Ude i havet, lige ved strandkanten, kunne man se hele jorden for sig. Jeg havde så meget lyst til at bo i vandet.
Det var som om, alle mine problemer var skyllet væk, at ikke en eneste kunne ødelægge denne svømmetur. Med luften så varm og vandet så fugtigt, men også varmen, skulle jeg mene, at denne dag slog alle dage, jeg havde haft med vandet, så dejligt.
Da jeg endelig var kommet hjem, var der en ny lugt af småkager, og alle mulige andre lugte jeg ikke kunne genkende. Det var helt underligt.
Jeg gik ud i køkkenet for at tjekke det. Lige midt i køkkenet sad mor og ikke hushjælpen. Lige da jeg skulle tage en småkage, kunne jeg høre døren blive smækket, og far dukkede op i køkkenet, med et smil på læben, som han aldrig havde.
”Pak jeres tasker”.
En halv time senere sidder de på et fly til Hawaii. Der går ikke lang tid, før de skal lande.
På hotellet er der en mega pool. ”Jeg tager en tur i poolen, mor”
På vej ned til poolen tænker jeg på, hvorfor far vil have os på et fly til Hawaii. Der kunne være mange muligheder, men jeg kunne kun tænke på en mulighed, og det var, at han var klar til en familietur i paradis, lige hvad jeg havde drømt om i mange år og nu kom det endelig til virkelighed.
Der gik to timer. Så kom mor og far ned til poolen, og far gik i vandet med mig, men mor blev på land få at få lidt søvn. Dagen var så hurtig overstået, at vi helt glemte aftensmad.
Vi var bare så heldige, at restauranten havde åbent endnu, så vi kunne få en super hurtig middag og komme i seng, så vi kunne være friske til i morgen.
Nattesøvnen gik vildt hurtig. Jeg var vildt frisk. Det var en super dejlig følelse. Jeg gik op for at få morgenmad. Det var helt sindssygt, hvor meget det lugtede. Det lammede min næse og mund, da jeg blev puffet bagfra af en hel masse mennesker. Jeg gik frem og satte mig ved et bord.
Jeg kunne ikke vente. Jeg snuppede min tallerken i hånden og løb op til morgenmadsbuffeten. Jeg tog en af hver ting, jeg kunne komme i tanke om. Jeg kunne næsten ikke vente med at spise det hele. Lige da jeg havde sat mig, kom min mor og far hen og satte sig med deres kaffe og morgenmad. Jeg kunne ikke lide kaffe, så jeg gik hen og tog juice i stedet for.
Vi gik direkte ned til stranden, hvor vi gik hele vejen langs med stranden ind til byen. Der var et stort loppemarked, hvor de indfødte solgte smykker og en hel masse andre ting, de kunne sælge og lave.
Vi gik rundt mellem alle boderne. De blev bredere og bredere. De første kunne man ikke kende forskel på, men det var helt forskellige ting de solgte og det var bare helt fantastisk.
Tre timer senere var vi på vej hjem, men denne gang tog vi en strandtaxi, for vi havde købt så mange ting, at det ville blive for svært at gå med det hjem, og vi havde heller ikke set hele stranden, så på en måde var det jo en super god idé, jeg var kommet op med.
Vi var lige kommet tilbage til hotellet, og jeg kunne ikke vente med at hoppe i poolen, så jeg hoppede i vandet helt påklædt. Alle dem ved poolen kiggede på mig som om, jeg var sindssyg. Jeg skulle mene, at mine forældre syntes det samme som alle de andre på hotellet. Jeg tror kun, at det var personalet, der synes det var sjovt. Men alle sjove ting der springer ind i mine tanker så forsvinder det jo også igen så op ad vandet bude jeg gøre men nej tak jeg mener jeg skulle blive. Men det var livredderne uenige med og hvad så. Det er jo deres beslutning selv om det så ud til at der var nogle andre der bestemte det, men det er lige meget.
Jeg gik op ad vandet jeg var driv våd, men heldigvis for mig var det 27 grader varmt, og jeg tørrede rigtig hurtig i vinden, men jeg fik stadig et håndklæde til mit hår. Lige da vi var kommet op på værelset, flækkede min mor og far af grin. De blev ved i hele to timer. Da de endelig var færdig med at grine, gik vi op for at få frokost. Denne gang var det ikke buffet. Det var helt normal restaurant med menukort og tjener klædt i sort og hvidt, og sikke en overraskelse som er det mennesker klædt i sort og så det må jo være tjenerne.
Da vi var færdige med at spise, gik vi ned på stranden, og vi sad bare der og nyd lugten af saltvand og at kunne se det klare blå vand. Det var bare fantastisk at sidde der og nyde det. Hvem ville ikke nyde det.
”Jeg tror, vi har siddet her i over 3 timer nu”, sagde min mor, ”og det er alt for meget uden solcreme”. Hun blev ved med at snakke i en halv time ind til min far besluttede sig for at afbryde hende. Det var på tide, for nærmest alle fra stranden var gået hjem til hotellet. De var vel også blevet trætte af at høre hende snakke hele tiden, for jeg kunne da se, at dem, der lå lidt væk fra os, lå og sov. Det må de have gjort meget længe, men det bude være nok. ”Jeg går tilbage til hotellet mor”, råbte jeg tilbage til dem. Det vækkede også de sovende strandgæster, og de gik også lige bag mig, da de havde pakket deres ting, og de begyndte at snakke om, hvordan en kvinde kunne snakke så meget.
Da jeg var kommet tilbage til hotellet, gik jeg direkte op på værelset og tændte for de engelske nyheder. De havde det samme som alle de andre nyheder. Det var om, at demonstranterne, der havde brændt fars firma ned til ingenting. Det så helt skræmmende ud. Jeg prøvede at ringe til min farfar, men lige da hørte jeg, at en gammel mand var blevet dræbt inde i bygningen og så var det ikke svært at finde ud af, hvem det var.
”Zaap!”. Jeg trykkede fingeren ned på den store røde knap, og nyhederne slukkede, men jeg kunne stadig høre ordene i mine tanker: ”En gammel mand død, da demonstranterne brændte hans og hans søns firma bygning ned”. Det vil bare ikke stoppe.
Mor og far kom ind på værelset. Far tog sin telefon frem fra hans taske og kunne se, han havde 50 missede opkald og en hel masse e-mails.
Jeg kunne se, at ferien aldrig kunne blive god igen. Den ville altid være ødelagt. Man vil ikke kunne flygte fra denne opgave.
”Ring Ring”. Fars telefon ringer. Vi kiggede alle på telefonen, og så på far: ”TAG SÅ DEN DUMME TELEFON”, råbte mor vildt højt.
”Hallo hvem snakker jeg med”, sagde far. ”Du taler med politiet. Vi ringer med nyheden om din far. Du har måske set det i nyhederne”. I det samme han sagde det, greb han fat i fjernbetjeningen og tændte fjernsynet.
Han så med det samme det med, at bygningen var sprængt i luften, og at farfar var død midt i det hele sammen med en hel masse andre, som de ikke havde tallet af døde.
”Hallo hallo er du der Sir”, sagde politimanden. ”Ja jeg er her”. ”Vi kan sende nogen over og hente dem og deres familie”. ”Ved de, at vi er på Hawaii lige nu. Vi har været af sted i et par dage nu”, sagde far til den rare politimand.
Hvad tid flyver det første fly her tilbage fra Hawaii, kunne man høre politimanden råbe. Man kunne ikke høre, at han fik et svar, men alligevel skulle vi være på et fly om 20 minutter, så vi kunne komme hjem, og min far kunne få styr på alt det, der var sket de sidste par dage, og så mor kan planlægge farfars begavelse.
Da vi landede og var på vej ud til bilen, dukkede der en hel ny gruppe demonstranter op, der ville have styr på alt i verden.
Lufthavnspolitiet dukkede op for at få styr på balladen, der var i gang. Imens de fik styr på tropperne, løb vi ud til bilen og blev kørt direkte hjem.
Der gik ikke lang tid derhjemme, før telefonerne ringede og vinduerne blev smadrede, og demonstranterne kom ind.
Der var nu gået en uge, hvor alt var stille. Det var helt fantastisk. Godt alle ens tanker kørte i ring om ordet PEACE. Det fredeligste ord jeg kunne finde.
Morgenen var frisk. Solen skinnede. Lugten af nybagte boller var super. Vinden piftede, da jeg åbnede vinduet. Det var endelig en fredfyldt dag.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...