you wowtiz

Det var en mørk og kold aften i december, jeg var sammen med Luna, Josefine og Tine. Det var fredag aften, vi havde set gyser film, og vi skulle sove sammen. Mine forældre var på kursus så vi var helt alene.

1Likes
0Kommentarer
930Visninger

1. you wowtiz

Det var en mørk og kold aften i december, jeg var sammen med Luna, Josefine og Tine. Det var fredag aften, vi havde set gyser film, og vi skulle sove sammen.
Mine forældre var på kursus så vi var helt alene. Vi havde lagt os ned i soveposerne, der var fuldkommen stille i stuen, vi lå bare og kiggede på hinanden.
”Skal vi ikke fortælle uhyggelige historier hinanden?” spurgte Tine spændt, hun elskede gysere.
”Ej” svarede Luna skræmt ”Hvad med en slikpose” tilføjede hun og smuttede ud i køknet.
”Hvem begynder?” spurgte Tine så
”Hørte du ikke lige Luna vi skal ikke fortælle noget” sagde Josefine overbeskyttende, Luna og Josefine havde været bedste veninder lige siden børnehaven. Og ifølge Josefine skulle ingen, og jeg mener virkelig ingen gøre Luna noget.
”Jeg kan altså ikke nå” råbte Luna ude fra køknet, hun var ikke særlig høj så det var klart. Jeg lynede min sovepose op og gik ud for at hjælpe.
”Laura Du starter” sagde Tine inde fra stuen. Vi gik ind i stuen igen og kravlede ned i soveposerne.
”Okay” sagde jeg træt ”Jeg skal nok lave hver at lave den uhyggelig” jeg kiggede på Luna, for at se om det var okay.
Jeg begyndte:

Det var en mørk og kold aften, og jeg var på vej hjem igennem den snedækkede skov. Jeg var kommet for sent til bussen, og jeg havde besluttet at gå. Det var jo trods alt ikke så langt, hvis jeg bare tog genvejen. Men det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg var ikke kommet mere end et par meter før jeg hørte nogle tabe noget længere fremme. En mand klædt i sort løb længere ind i skoven, jeg strakte hals for at se hvor han gik hen, men han var allerede væk.
Tingen han havde tabt var en lille ring, en guld ring med en knaldrød smaragd i.
Jeg havde den i hånden, den var utrolig smuk. Den var så smuk…
-Tine afbrød
”Helt ærligt det der det er simpelthen for kedeligt” jeg ignorere det og forsatte på historien.
… Jeg lod den forsigtigt glide ned over min finger, den passede perfekt.
I det sekund jeg rørte ved Smaragden, blev alt sort, kuld sort og koldt mere koldt end der havde været i skoven.
Billeder for rundt omkring mig, det stoppede. Jeg kiggede forvirret rundt, jeg stod i en sort kasse af en art. Helt sort, der var kun mig derinde.
Pludselig fald væggene i kassen ned, de foldede sig ud og lå på jorden
Jeg kiggede mig omkring, det var et kæmpe hvidt landskab, med bakker og Grantræer.
Foran mig var en skrant, jeg gik hen til den og kiggede ned, der var langt ned, mindst 200 meter.
Jeg rørte ved ringen igen, et lysglimt blændede mig.
”Hej” en pige foran mig var dukket op.
”Øhh” fremstammede jeg.
”Du bliver nød til at hjælpe mig” Hun så skrækslagen på mig.
Hun var køn hun havde, langt lyst hår og store skinnene lyseblå øjne, men hun var udsevanlig beskidt.
Hendes tøj var flænset og hun var forpustet, som om hun havde flygtet fra nogle.
Jeg kiggede undrende på hende
”Hvad skal jeg hjælpe med?”
”Kom med” sagde hun og tog fat i min arm, hun lukkede øjnene og et blåt lys lyste i en lang streg fra himlen og helt ned til os. 2 sekunder efter stod vi i en skov, fuld af nøgne bøgetræer med sne på.
Hun kiggede rundt, og tog så fat i min arm igen, hun førte mig igennem det tykke lag sne hen til en hule mens hun hele tiden kiggede bange rundt.
vi gik ind i hulen, pigen trykkede så på en knap lige indenfor og en sten kørte for indgangen.
”Du bliver altså nød til at hjælpe mig” hun så bange på mig.
”Med hvad?” spurgte jeg forvirret
”Det skal du nok få at vide, du skal bare love mig du vil hjælpe” hun så stadig urolig ud.
”Jeg lover”
”Det er fordi” hun kiggede rundt ”Thoro er efter mig, han har sat alle hans vagter efter mig”
”Hvorfor dog det” jeg lød skræmt, men efter at have set hendes blik før var det helt naturligt.
”Han, han vil fange mig” hun havde stadig det skræmte blik i øjnene
”Jamen hvorfor dog” spurgte jeg igen, men jeg havde stadig ikke forstået hvem Thoro var!
”Jeg ved noget” hun kiggede på mig ”Noget han ikke vil have jeg skal vide”
”Som hvad?” jeg var blevet godt nysgerrig nu.
”Det kan jeg ikke fortælle dig” sagde hun og kiggede ned i græsset i bunden af hulen.
”Kom vi må væk igen” hviskede hun pludselig og inden jeg nåede at sige noget tog hun fat i min arm og det blå lys kom igen. 2 sekunder efter stod vi i et lille skur i endnu en skov, fuld af nøgne træer med sne på.
Mine tæer begyndte at blive til is, og til sidst kunne jeg slet ikke mærke dem. Skuret var det rene ingenting, 4 stykker træ op af hinanden plastisk poser og grene som tag og lidt plastisk hvor det ellers var nødvendigt.
”Her sæt dig her” hun rykkede en papkasse frem til mig.
Jeg satte mig ned på det gamle pap, en pige og en dreng på min alder kom indenfor.
”Hej” sagde pigen der havde fået mig hertil og spurgt mig om hjælp.
”Øh, det her er Mia og Mads” sagde hun så ”Og jeg hedder selv Linhne, men bliver kaldt for Linn”
Jeg nikkede til dem
”Laura” sagde jeg så.
Så skete det utrolige, Mia rakte fingeren ud og trak den tilbage ind mod sig selv, pap kasserne kom nærmest flyvende hen til hende og hun satte sig roligt ned.
”Mia, du ved at vi ikke må bruge magi” Råbte Linn stille men med en streng tone.
”undskyld” Sagde hun, mens Mads selv gik over og tog en papkasse.
”Hvem er Thoro?” spurgte jeg stille, de kiggede undrende på mig.
”Ved du ikke det?” spurgte Mia stille, Linn vendte sig om mod Mia
”Hun har ringen” hviskede hun og Mia nikkede forstående.
”Thoro, er vores konge” begyndte mads ”Eller, han styre landet” han lød underlig bange ”Han er ond” tilføjede han.
”Han bruger hans kræfter, på onde ting, dårlige ting” sagde Mia ”Han vil udrydde, alle dem der kan stoppe ham”
”Og det kan i eller hvad?” Jeg kiggede mistroisk på dem, magi, onde mennesker nu blev det altså for mærkeligt.
”Det kan vi ikke fortælle dig” Svarede Mia mig.
”Så skal vi vist også af sted” sagde Linn og tog igen fat i min arm, men denne gang også i Mias og Mads’. Det blå lys lyste og så stod vi på en markedsplads.
Der var fyldt af underlige boder, og underlige folk. Nogle af dem gik ikke engang men svævede.
”Org” sagde jeg og kiggede endnu engang ”Hvor er vi?”
”På Matichiks markedet” svarede mads mig.
Linn kom pludselig løbene op til os.
”LAURA” råbte hun ”GIV RINGEN TIL MIA” nu skreg hun virkelig ”NUU”
Jeg så forvirret rundt, 5 mænd i sorte dragter løb hen mod os, nu var de lige bag ved Linn.
Jeg tog hurtigt ringen af og kastede den over til mia.
I et øjeblik var det som om alt var i slowmotion. Ringen fløj langsomt igennem luften og Mia stod med hænderne ude klar til at gribe den. Alle menneskerne omkring os var bare ligeglade, de vadede bare langsomt videre mens mads stod og prøvede at få den ene af de fem sorte mænd væk.
Linn stod nærmest ubevælig og kiggede mens de andre fire mænd kom løbene bagfra hen mod hende.
Alting blev hurtigt igen, Mia greb ringen. Mads sparkede manden i hoved.
Mia holdt ringen i hånden, rørte ved den store røde smaragd
”Op, in O’ fo slumuti boks” råbte hun.
Alt blev sort, i et sidste glimt havde jeg set Linn, mændene havde taget hende, de havde været i gang med at binde hendes arme.
Nu stod vi, mig Mia og Mads inde i den sorte boks igen.
Billeder begyndte af fare rundt omkring os, som der var en masse tv’er rundt om os.
Det var helt det samme som da jeg var kommet hertil, fra skoven af.
”Hvad sker her” spurgte jeg
”Vi er på vej væk” Mia så bedrøvet på skiftevis mig og Mads ”men uden Linn”
Jeg kiggede på hende. Linn var hendes store søster havde hun fortalt mig da vi gik på markedet, og at vi var i en verden. En verden, med kun et land, en by og en konge, en ond konge Thoro.
En verden ved navn, Youwowtiz.
Jeg havde fortalt hende at jeg havde fundet ringen i en skov. Det havde hun spurgt meget til. Hun havde spurgt om hvordan der så ud. Hun regnede med at det var en anden verden, i en anden dimension. Det sagde hun var noget hun havde lært i skolen. Efter min menig lød det rimelig mistroisk.
Billederne stoppede, og der blev sort.
Nu stod vi på markedet igen, men der var bare ingen mennesker eller nogle boder. De var blevet aften eller nærmere nat.
Det var helt mørkt og snevejr.
”Vi skal finde Linn” sagde Mads så og brød stilheden ”Vi skal”
Jeg gik hen til stedet hvor jeg havde set Linn sidst.
Noget skinnede direkte ind i mine øjne, jeg bøjede mig ned og så en halskæde.
Jeg tog den op i min hånd, Den var smuk.
Jeg hold ringen Mia lige havde givet mig igen, op ved siden af halskæden.
Det var som om de hørte sammen, på halskæden var der små knaldrøde smaragder og der var jo også en stor knaldrød smaragd i ringen.
Mia kom hen til mig, med et armbånd i hånden.
”Vi har alle et” sagde hun med tåre i øjnene.
Hun lagde armbåndet i min hånd, hvor ringen og halskæden også lå.
”Hvorfor har jeg så også en?” spurgte jeg så.
”Fordi, vores anden søster, Maria” hun fik tåre i øjnene ”Hun blev også taget af Thoro, ligesom Linn! Hun havde ringen med sig da hun flygtede fra Thoro igennem næsten alle dimensioner, hun tabte den da hun blev fanget, i din dimension.”
”åh” sagde jeg og kiggede ned. Jeg havde vist ramt et ømt punkt for tårnene løb ned af hendes kinder.
”Mads er også vores bror” sagde hun så.
Jeg nikkede som svar og pillede lidt ved smykkerne.
Mads gik stille hen til os.
”Kom” han tog fat i vores arme ”Vi skal finde Linn”
Han lukkede øjnene og det blå lys kom ned fra himlen. Nu havde jeg efterhånden prøvet det et par gange så denne gang, var der intet sus i min mave.
”må jeg overhoved få at vide hvorfor Linn blev fanget?,” spurgte jeg da vi var kommet ned i det lille skur i bøgeskoven igen.
”Linn og Maria har et specielt forhold sammen,” startede Mads
”De er uovervenlige sammen,” Forsatte Mia for ham ”Når de to er sammen, kan intet ondt stoppe dem. Og hvis de var sammen ville de kunne dræbe Thoro og forbedre Youwowtiz for altid”
”Derfor fjernede Thoro Maria fra Linn, eller det var egentlig meningen at han skulle dræbe den begge,” sagde Mads
”Men Linn undslap mens Thoro jagtede Maria igennem en masse dimensioner, så han besluttede sig for at beholde hende i live og på den måde ville Linn ikke angribe ham for så vidste hun at han ville dræbe Maria,”
Jeg kiggede på dem.
”Så han vil dræbe dem nu?” fremstammede jeg.
”Ja” nikkede Mia.
”Endnu en grund til at tage af sted nu” Tilføjede mads.
Et par timer senere stod vi bag en busk foran den kæmpestore sorte slot agtige bygning.
Sorte uhyggelige skyer svævede over de højeste tårne.
”Hvordan kommer vi ind” hviskede jeg og kiggede op på de høje, store, bredde vagter der gik frem og tilbage foran døren.
”Ingen anelse” Hviskede hun tilbage.
”Bagdøren?” spurgte jeg helt stille.
”Han har ingen bagdør” svarede Mads.
”Hvordan kommer vi så ind?”
”Han skal jo henrette Linn og Maria på et tidspunkt, ikke?” hviskede Mia.
”Jo” svarede Mads stille.
”Så går vi bare ind som gæster, og redder dem,” hviskede hun.
”Smart,” nikkede jeg.
Der stod vi, Forover bøjet bag ved en busk i Thoro’s, den onde konge i Youwowtiz have og ventede.
Da vi havde stået i lang tid, begyndte mennesker, at komme.
De gik ind af den store port som var blevet åbnet.
”Kom så” Mia tog fat i min arm, og trak mig med ”Nu er vi bare helt normale mennesker” tilføjede hun og gav os to hætter hun lige havde tryllet frem.
Vi gik hen af grusstien, sammen med den store mængde af mennesker, men da vi nåede ind i gården mødte vi et forfærdeligt syn.
Maria og Linn var allerede døde.
Stendøde, og de var ved at blive taget ned fra galgen.
Vi, stod alle tre og måbede, vi kom for sent, det var forfærdeligt.
”Nej, nej” Tårnende løb ned af Mias kinder ”Nej. Det her er bare ikke virkeligt”
Hun tog hænderne op foran ansigtet, og begyndte at græde, græde højlydt.
”Det her sker bare ikke” Hulkede hun.
”Vi kom for sent” sagde Mads helt kold. ”Vi kom for sent” gentog han, og en lille tåre trille ned af hans kind.
Det var det værste jeg nogle sinde har oplevet, et søskende par med så stor forståelse for hinanden, i en fantastisk magisk verden, hvor to af dem bliver dræbt.
Direkte Forfærdeligt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...