Pinligt

Line er træt af at være ’’barnepige’’ for lillebror, og ville ønske at hun hellere kunne være hjemme end at sidde på åndssvag legeplads hele dagen. Endelig bliver hendes ønske opfyldt, men der venter hende en besked på mobilen...

0Likes
1Kommentarer
892Visninger
AA

1. Sand i hovedet

’’Knirk, knirk’’, lyder det fra den grønne gynge, som jeg sidder på. Hvad ellers er der at lave på en legeplads med en masse skrigende unger rendende om ørerne på en! Jeg er 12 år, hedder Line og fik en undulat i fødselsdagsgave og en åndssvag lillebror for 4 år siden. Nu er jeg barnepige og ville ønske, at jeg kunne sidde hjemme i stuen og æde ’Kims barbecue chips’, men dem har far sikkert spist. Så hvad andet er der at gøre end at tage imod det sand, som lillebror kaster i hovedet på mig, og mig der desperat råber, at han skal holde op! Derhjemme kaster jeg mig over mobilen, sætter høretelefoner i og rocker med på mit absolutte yndlingsnummer: ”Den jeg er” med Rasmus Seebach. Musikken bliver overdøvet af lillebror, der har tændt for et Kaj og Andrea-mix. Jeg stønner, rejser mig fra sofaen og lunter ind på værelset. Endnu et støn rammer mig, da jeg snubler over lillebrors action figur, som ved en dårlig tilfældighed er havnet her. Jeg kaster den ud ad den åbne dør og sætter mig på sengen.
Pludselig bipper mobilen. Det er fra Kaja, en mms-besked. Jeg åbner billedet og kigger på det. Det er et smykke, der fylder billedet, og neden under står der skrevet: Jeg har dit armbånd! Og det er rigtigt. Det er mit armbånd, og jeg har ledt efter det i flere uger. Mit yndlings armbånd, som både er blevet spildt juice ud over, og kommet i vaskemaskinen tre gange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...