Forkert Nummer...

Den er meget spænende, kort og anderledes. Man kommer til at håbe på at der kommer mere, før at man tør at tænde sin mobil igen!

10Likes
1Kommentarer
936Visninger

1. Forkert nummer

"Tillykke" sagde min mor, og lillebror i kor da de kom ind på mit værelse. Jeg åbnede mine øjne, som protesterede på at forblive lukket.
"Gå" mumlede jeg, da min lillebror hoppede op på min seng. "Julius ned!" mumlede jeg igen. Julius var min lillebror.
"Kom nu sovetryne! 14 år fejre man ikke hver dag! Plus, for du gaver..." lokkede hun. "Gaver?" spurgte jeg. Min stemme var en del hæs, og man kunne godt høre at jeg lige var vågnet. "Ja, åben den nu" sagde min mor, og rakte mig en firkantet æske. Var det virkelig det jeg troede det var? Jeg rev næsten kassen op af bare ren spændning. Det var det, det var det jeg havde håbet på at få, i næsten 6 år. Det var en mobil. Den var klar til brug, og manglede kun en til at trykke på "tænd"-knappen.
"Tak" fik jeg fremsagt. Jeg krammede min mor, og gav min lillebror et ordenligt smækkys lige på panden, så han skar en grimasse og udbrød: "Ard July!" July var mit navn, og som sagt var jeg lige blevet 14 år, eller jeg havde fødselsdag i hvert fald. Min mor havde haft det lidt svært med at betale regningerne, efter min fars død, og derfor havde jeg først fået en mobil nu.
"Kom Julius, jeg skal følge dig i børnehave. July, mobilen er altså en genbrugs mobil. Den er måske ikke den bedste, men den var på udsalg så... Men altså tillykke skat, vi ses senere" sagde min mor, og tog Julius i armen og gik ud. Lidt senere kunne jeg høre hoveddøren smække i, så nu var de nok gået. Da jeg havde ordnede mig selv, og var klar til at gå i skole, tændte jeg mobilen. Wow...der stod at jeg havde fået 36 beskeder. Var der nogle der allerede havde fået mit nummer? Jeg tjekkede dem, de var alle sammen fra den samme person. Jeg kendte ikke nummeret, og jeg forstod ikke beskederne, men der stod hele tiden: Hvordan kunne du? Hvordan kan du se dig selv i spejlet? Og du er en morder, og det glemmer jeg adrig! Hvad? jeg forstod ikke en skid, men det var nok forkert nummer. Jeg gik igennem skoven, fordi det var vejen til skolen, og pludselig fik jeg en besked. "Hvorfor kommer du hen til mig?" Ok, nu begyndte det at være creepy! Jeg skrev hurtigt tilbage: "Jeg kender dig ik'!" Pludselig begyndte en mobil-beskedtone at blive afspillet under mine fødder. Jorden var dækket til af blade, fordi det var efterår, men der hvor jeg stod, var en form for bule som ikke var andre steder. Jeg stønnede en enkel gang, og begyndte at feje bladene væk. Hvorfor mig? Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere nu, og det var ikke svært at se, hvad bulen der stak op fra jorden var. Det var en grav. Min mobil-beskedringetone afbrød stilheden, og jeg så på beskeden der stod: "Du kender mig"...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...