Bent på Fjæsbog

Bent sidder på facebook lige før han skal til svømning og får en besked fra en der hedder Dorte...

1Likes
2Kommentarer
361Visninger
AA

1. Bent på fjæsbog

Det var et være lortevejr en søndag eftermiddag og det havde regnet i de sidste fem timer. Jeg sad og ventede i de der irriterende tyve minutter før man skal til svømning og man ikke ved hvad man skal lave. Det kunne ikke betale sig at tænde for computeren eller starte på at lave lektier, da de der tyve minutter kun lige er nok til at komme i gang. Udsigten til at skulle cykle i pis' øsende regnvejr var ikke ligefrem opmuntrende. Jeg må virkelig være sunket dybt, for jeg smed mig i min ”fatboy”, tændte min iPod Touch og gik ind på facebook. Mit åndssvage profil billede af min fede kat dukkede op på den lille skærm. Jeg tjekkede lige hvem der var online. Det var blandt andet min ven fra svømning, så jeg skrev til ham: ”Hej Jørgen,” og han svarede ”Hej Bent. Jeg pakker og kører nu. Ses om 10 min.,” Så så jeg at der var en venneinvitation fra en eller anden ved navn Dorte. Jeg kendte ikke navnet, så jeg ignorerede det bare. Men så så jeg at der også var en besked fra hende der Dorte.
”Hej Bent:)
Tak for i går. Det var skide hyggeligt. Husk nu at komme i aften.
Din Dorte <3”
Jeg flækkede af grin. Der er en i min parallel klasse der også hedder Bent. Det må ha' været fordi han var til den der skolefest i går. Så jeg skrev tilbage:
”kender jeg dig?”. Hun må have været online, for hun skrev traks tilbage, at jeg var falsk, dum og pisse ond. ”OK” skriver jeg tilbage med et smil på læben og så bankede det på døren. Først fik jeg et chok. Tænk hvis det var hende Dorte med at tæske hold. Men jeg slog selvfølgelig hurtigt tanken ud af hovedet. Det var bare min ven fra svømmeholdet der kom for at følges ad til svømning.
På cykelturen til svømning (i det pis'øsene regnvejr), snakkede jeg lidt med min ven om det der var sket på facebook. Han var enig med mig: Det kunne jeg bare skide på. Det var jo ikke mit problem. Der har enten været en misforståelse eller en stor idiot indblandet...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...