min værste, bedste veninde


8Likes
6Kommentarer
1029Visninger
AA

1. min værste bedste veninde

min værste, bedste veninde
Plot nøgleord: misforståelse1
Beskrivelse:
Har du hørt om den slags piger, der altid er alene? Som aldrig får et kompliment for hendes personlighed eller tøjsmag? Som altid bliver holdt udenfor? Så ved du, hvordan jeg har det. Jeg er 15 år, jeg hedder Celeste Lair, og jeg kommer fra Frankrig. Mine venner er ikke rigtige venner, men det tror mine forældre selvfølgelig. De siger altid, at alle døre er åbne for sådan en skønhed som mig. Men jeg synes ikke selv, jeg er særlig smuk. Der er en i skolen, der hedder Vanessa, og hun er i spidsen for alle ”Celeste-haderne”. Hun synes, at folk, der ikke kommer fra Danmark, ikke burde bo der. Jeg havde selvfølgelig en bedste veninde. Hun hed Fatima, og hun havde det som mig. Derfor var vi bedste veninder. Vi havde nogle lorteliv. Men en dag, da jeg havde været ude på en cafe med Fatima, havde jeg lige pludselig fået en sms fra hende, mens hun stod ovre ved disken. Der stod:´ Jeg synes du er en dårlig bedste veninde, jeg vil meget hellere være bedste veninde med Vanessa. Haha! ` . Hun sendte mig et smil, men jeg var allerede ude af døren. Jeg blev bare SÅ sur mens jeg løb hjem. Det måtte være mit Franske temperament. Den næste dag, da jeg kom i skole, kom Fatima hen til mig. ”Hej, søde.” ”Søde, hvad?”. Jeg spurtede hjem efter skole. Men så mødte jeg Vanessa. ”Burde du ikke følges med Fatima hjem? Hun kan jo godt lide dig. Venskabs-morder.” Råbte jeg. ”Med Fatima? Ha! Som om!” Sagde hun. De næste dage sad jeg bare og stenede tv. Jeg ville ikke i skole. Men jeg begyndte at få dårlig samvittighed. Skoleafslutningen nærmede sig, og jeg ville ud af niende. Bare få mit eksamensbevis, og så smutte, til en eller anden efterskole langt væk. Så dagen efter kom jeg i skole, og jeg brugte meget tid på at gøre mig klar til eksamen. Jeg ved ikke, hvad der skete, men lige pludselig var jeg klar til eksamen, og i morgen var der afslutning. Jeg tænkte:”Godt klaret, Celeste!”. Næste dag gik alt i stå, for der stod Fatima! Lige foran mig. ”Hej, Celeste. Kom her. Jeg skal tale med dig.” ” Hvad?” ”Bare kom med.” for første gang på en måned, følte jeg, at jeg var klar over hvad det var, der skete omkring mig. Hun havde virkelig noget at sige, det lignede hende ikke. Hendes tale lød sådan her: ” Jeg savner dig, og jeg ved ikke hvad sker for dig for tiden, men jeg vil have, at du kommer til fornuft, og lytter til mig. Jeg er din bedste veninde, og jeg har brug for at vide hvornår det her startede.” ”Du sendte mig en sms, hvor der stod, at du synes jeg var dum.” ”Det var Vanessa. Hun havde taget min mobil.”. Så udbrød vi i kor: ”Du er verdens bedste veninde!” Og det var vi virkelig!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...