Der er KUN en vej.

Mit navn er Nicolaj. Nyt - Det var torsdag i oktober, og vi var i skole. Det var dansk time. Pludselig banker det på, læren kigger på sit ur. Hun åbner døren, og en pæn pige med brunt hår står i døråbningen, hun havde løst hår og store grønne øjne. "Her har vi Cornellia, hun er en nye pige i klassen, ta' godt imod hende" læren pegede på en stol til pigen, og pigen gik ned på sin nye plads. Og vi gik videre med timen. En måned senere - jeg havde snakket med hende, hun var sød, spillede tennis, hun havde fået venner, jeg skrev tit med hende, vi snakkede over i skolen, hun var sød... Tanker - Min fejl, jeg ville vise mig lidt for hende, jeg var lidt vild med hende, og jeg skrev noget MEGET dumt over sms, jeg mobbede faktisk og det var ikke smart. Over i skolen - Dagen efter at jeg havde dummet mig, og alle snakkede om det, rygterne løb, alle hviskede, alle snakkede til mig enden godt eller... dårligt, Josefine hende jeg havde skrevet det dumme til, og Cornellia, hun vendte ryggen til mig når jeg kom, de snakkede slet ikke til mig. Josefine var gode venner med Cornellia. Det var nok også meget dumt at skrive det jeg havde skrevet. Men alt i alt skrev jeg det nok fordi at Niclas pressede mig. Ham der altid var så "sej" og skulle vise sig over for de andre, han var faktisk en rigtig piv skid, han kunne intet selv, ikke en gang dyrke sport, eller lave sine lektier. Det eneste han kunne var at fyre jokes af, men de handlede altid om andre, og det var altid ondt det han sagde. Beslutning - Jeg viste at det jeg havde gjort var dumt, jeg skulle jeg ikke have gjord det. det på tide at sige undskyld, det ikke var nok, ville det altid hjælpe lidt. Niclas ville grine men... F*ck Niclas, det betød mere at Josefine ikke var ked så det mere. Undskyld - Jeg gik ind ved siden af. Cornellia stod sammen med Josefine. Niclas stod og snakkede med dem, hvorfor ? Da jeg kom tætere på, kunne jeg høre hvad de snakkede om, ” Han er den dummeste”. Der spaseede jeg, det var ham, Niclas der havde fået mig til det, og nu havde han tænkt sig at vare mester "flink". "Niclas !"udbrød jeg. Cornelia vendte ryggen til og lod som om jeg ikke var der. Jeg gik over til Niclas "Det var måske mig der skrev sms'en, det var dig der fik mig til det. Du presser folk, går bag deres ryg, lyver, nedgør alle" flere kom. Jeg kiggede ham dybt i øjne, jeg kunne se han fortrød. Men jeg viste at han aldrig ville ind se at det var ham der var nar røven her. og det ville han aldrig indse. Undskyld - UNDKYLD var det jo bare at sige, og det gjorde jeg, og jeg mente det.

2Likes
3Kommentarer
839Visninger

1. Tak

:Tak fordi du har læst denne historie, det sætter jeg stor pris på :)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...