Kærester eller ej?

Maria, er min bedste ven. Vi fortæller hinanden alt. Og for en uge siden skete der noget fantastiks. Jeg er forelsket i en dreng fra min klasse, og til en fest indså han, tror jeg, at han også kunne lide mig. Vi har skrevet sammen lige siden. Han er bare så sød.

2Likes
0Kommentarer
365Visninger

1. Kapitel 1

”Ej okay, sådan er han da slet ikke! ” sagde jeg til min veninde, Maria. ”Jo han er da!” Min mobil blinkede. ”Se, han kan jo slet ikke holde op med at skrive til dig. Han er fuldstændig vanvittig forelsket i dig!”. Vi grinede begge. ”Når men jeg må hellere se at gå hjem nu.” Sagde Maria.
Maria, er min bedste ven. Vi fortæller hinanden alt. Og for en uge siden skete der noget fantastisk. Jeg er forelsket i en dreng fra min klasse, og til en fest indså han, tror jeg, at han også kunne lide mig. Vi har skrevet sammen lige siden. Han er bare så sød.
Senere på aften skrev vi sammen over sms.
’Glæder mig til at se dig imorgen ’ Skrev han.
’ilm’ skrev jeg, med et smil på læben.
’tænkte på om vi ikke skal være kærester? :) 'Skrev han.
Jeg blev helt vildt glad. Jeg ringede til Maria, med det samme. ”Hej det er mig. Jeg ville bare sige at han har spurgt mig.” ”Virkelig?! Ej hvor godt, du har svaret ham ik’?” ”Ups, det har jeg glemt. To sek. ringe tilbage om lidt.”
’Ja det vil jeg self. <3’ Skrev jeg. Jeg ventede på at han svarede mig, men det gjord han ikke. Pludselig kunne jeg se min mobil blinkede.
’ Hvad fanden mener du??!! Det var jo bare for sjov’
Jeg blev så ked af det. Jeg lod mig falde om på sengen. Tårnende begynde at presse sig på. Jeg kunne mærke at min mobil vibrerede i min lomme. Jeg vidste at det var Maria, der ville høre hvad han svarede. Men jeg kunne ligesom ikke overskue det.
Næste dag melde jeg mig syg. Jeg ville ikke se ham, eller nogen andre. Jeg ville bare kravle under dynen. Næste dag var jeg også hjemme. Og dagen efter. I de dage jeg har været syg, har min mobil blinke helt vild meget. Maria, har ringet 10 gange om dagen, eller sådan noget.
Da det blev torsdag besluttede jeg at stå op. Jeg tog noget tøj på og gik ned i køkkenet. Jeg kunne høre dørklokken ringe. Det var ham. Drengen som jeg lige har gjort mig selv godt, grundig til grin. Jeg gik hen for at åbne døren. ”Hej.” Sagde han. Jeg svarede ikke. ”Jeg ved faktisk ikke hvorfor at jeg er kommet, men må jeg komme ind?” ”Ja okay”. ”Din veninde har fået mig til at indse at jeg også godt kan lide dig. Jeg tror at jeg skrev beskeden som en joke, fordi jeg er bange for mine følelser. Du ved. En drenge ting.” Jeg begynde at smile lidt mere. Han kunne lide mig. ”Så hvis du også har på samme måde så kan vi måske…” Sagde jeg. ”dem med kærester er måske lidt for tidligt. Men måske senere?” Vi gav hinanden et kram. Nu var jeg glad.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...