Ude Af Øje Ude Af Sind

Livet går videre, dagene fortsætter og årene går. Ja selvom jeg er død har alle andre stadig et liv

3Likes
0Kommentarer
341Visninger
AA

1. Ude Af Øje Ude Af Sind

Livet går videre, dagene fortsætter og årene går. Ja selvom jeg er død har alle andre stadig et liv. Om to uger er det et år siden jeg døde.
For en måned siden kom jeg ned på jorden igen, du ved som et spøgelse. Man bliver kun sendt ned på jorden igen hvis man har nogen uafsluttede ting, som skal afsluttes inden man tager videre til den ’Næste Verden’. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal afslutte. Alle har tilsyneladende glemt mig, alle er ligeglade - de har fuldstændig GLEMT mig.

Jeg startede med at besøge min familie d.v.s min mor og lillebror. Mit værelse var lavet om til et babyværelse, for min mor har åbenbart mødt en ny mand og ventede sig. Min lillebror bruger nu mine hamstre(Ja jeg havde mange hamstre) som føde til sin slange - ingen tanker om mig!!!
Jeg var fuldstændig revet ud af deres liv, mine venner havde også glemt mig, alle billeder hvor jeg var med, var smidt ud (Jeg fandt dem på lossepladsen). Min bedste veninde gik nu efter min kæreste….MIN kæreste, eller vi er vel eks-kærester - du ved, sådan at jeg er død og han ikke kan se mig. Men det er stadig for meget, og ikke nok med det, så er Jasper ( MIN kæreste) åbenbart blevet totalt vild med stoffer, alkohol og fester 24/7.
Ingen kan huske mig, mit hjerte gav sig til at græde, græde den sorg ud, som jeg ikke kunne vise.
I dag er det præcist et år siden jeg døde, et år siden jeg blev slået ned inde på bytorvet og tæsket ihjel - et år siden jeg var glad. Jeg besluttede at besøge mit gravsted, jeg kan jo ikke tage blomster med, men det er vel okay, hvis jeg besøger min egen grav.

Jeg ville ønske, jeg aldrig havde gjort det. Min grav var forfærdelig at se på: stenen var slået i stykker der var sort og grønt og spraymaling over alt. Grønt græs og mos voksede overalt. Mit hjerte græd og skreg inden i mig, jeg havde bare lyst til at dø igen.

Fodtrin, jeg kunne høre, det var et menneske. Det var nemlig kun et menneske der ville lave så meget larm. Jeg satte mig op og kiggede, mit hjerte slog et ekstra slag, for det var Jasper, min mor, min lillebror og mine veninder - de var kommet….
De var kommet for at besøge mig. Jeg havde misforstået det, jeg havde misforstået det hele, de havde ikke glemt mig, de var bare også nødt til at komme videre med deres liv.

Mit hjerte græd ikke mere, det var fyldt med glæde og varme. Et varmt lys omfavnede mig og trak mig ind og returnerede mig til himlen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...