Det forkerte nummer

Rosa har lige fået en ny mobil i fødselsdagsgave. Hun menes at kunne sin kæreste Marks nummer udenad. Men hvad sker der når beskeden man sender kun var ment til ens kæreste. Og det er en helt forkert der får den.

2Likes
3Kommentarer
491Visninger
AA

1. Fødselsdagen - der aldrig blev glemt.

'Rosa har fødselsdag og det har hun jo og det er i dag,' sang hele min familie.
Jeg smilede. Min mor kom ind med en flot lagkage med 15 lys i.

Efter vi havde spist lagkage, kom min far ind med en pakke. Han stillede den på bordet foran mig.
"Tillykke min skat" sagde han, og kiggede så ned på gaven.
"Værsgo at åbne den"
Jeg smilede stort. Rev papiret af!
"Yeees" råbte jeg op. Det var en hvid Iphone 4G.
"Tusind tak" sagde jeg glad og gav dem et kram.
Jeg skyndte mig at hente min gamle Nokia og bytte simkortet ud.
Jeg tændte mobilen.
"Jeg skriver lige til Mark" sagde jeg og skyndte mig at taste han nummer ind. Jeg var nemlig ret sikker på at jeg kunne det udenad '26 77 13 98.'
Det ville være lidt pinligt hvis man ikke kunne sin kærestes nummer! Også selvom det er nyt!

'Hej skat. Vi aftalte jo at vi skulle mødes i aften foran det gamle forladte hus. Jeg har fået lov af mine forældre til at du kommer og sover efter. Mød mig kl.8.
Elsker dig!<3 Glæder mig til at se dig! Kys din og kun din Rosa'
Jeg trykkede på send.
Kort efter kom svaret. Sjovt. Han plejede ellers aldrig at svare så hurtigt.
Jeg trykkede på åben. Der stod;

’Super. Jeg kommer! Ses din steg!’
Klokken blev halv otte, og jeg gik ind for at gøre mig i stand.
Lagde en lys øjenskygge på. Noget mascara. Og så nogle tætsiddende jeans.
Så gik jeg ud for at tage en jakke på.

’Jeg går nu' skrev jeg til Mark.
Og lidt efter bippede min mobil. Jeg åbnede beskeden; Jeg står her allerede! Skynd dig.'
Jeg tog mine Hunter gummistøvler på. Råbte at jeg tog af sted nu til mine forældre.
Døren smækkede efter mig. Det var oktober måned, så det var allerede mørkt.
Et par minutter efter var jeg næsten nede ved det forladte hus. Jeg så en utydelig skikkelse under taget på huset. Jeg gik tættere på. Så tæt på at jeg kunne se... det var ikke Mark!
Jeg vendte mig – satte i løb. Men for sent. Personen havde allerede set mig!
"Vent skat - hvor skal du hen?" grinede han. Han tog fat i min arm og hev mig med.
"Hvad vil du!?" sagde jeg strengt - men jeg kunne godt høre det ikke lød særlig overbevisende.
"Slap af. Du sagde jo selv, at vi skulle mødes her!"
Han smilede kækt til mig.
Hvornår havde jeg skrevet til ham? Jeg kendte ham jo ikke.
Mark – slog det mig. Det var ikke ham jeg havde skrevet til. Jeg havde sendt sms’en til et forkert nummer. Marks sluttal var 99 og ikke 98. Åh, hvor dumt!
Den unge fyr tog fat i mig. Jeg kæmpede imod. Men forgæves.
Han slæbte mig over mod buskene.
Da vi forsvandt bag dem, tænkte jeg på, hvor galt det kan gå - pga. et enkelt forkert tal...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...