Den forkerte sms


0Likes
0Kommentarer
225Visninger

1. kap 1

Det var en helt almindelig dag. Jeg sad og læste en bog da jeg pludselig fik en sms. Sms’en var fra min kæreste, Søren. Jeg tog mobilen og læste beskeden, der stod: jeg hader dig og vil aldrig se dig mere. Jeg blev vildt ked af det, men besluttede mig for ikke at skrive tilbage.
Dagen efter kom jeg i skole og Søren kom hen til mig. Han gik hen til mig og prøvede på at kramme mig men jeg skubbede ham væk. ”Du kan ikke bare kramme mig efter det du skrev sagde jeg”. ”Hvad mener du” sagde han,” jeg skrev slet ikke til dig i går”. ”Nå men jeg tror ikke på dig og jeg hader dig din løgner”, sagde jeg og vendte om på hælen og gik. Jeg kunne høre en af hans venner sige ”hvad handlede det om”?
Da vi kom ind i klassen, satte jeg mig så langt væk fra ham så muligt. Men alligevel fik jeg en sms hvor der stod: hahahahah, nu har du vel slået op med din kæreste hehe. Det er bare synd at han fik stjålet sin mobil i går, Men lad os nu se om du ved hvem jeg er ellers må du jo finde ud af det. Jeg blev vildt sur og besluttede mig for at undersøge det nærmere. Jeg gik hen til Søren. ”Undskyld jeg vidste ikke at du havde fået stjålet din mobil kan du tilgive mig?” Sagde jeg og kikkede bedende på ham. ”joh det kan jeg vel godt” sagde han og smilede. ”Ved du hvem der har stjålet din mobil?” spurgte jeg, ”næh men jeg ved det var en dreng”, ”ok tak for det” smilede jeg og kyssede ham på kinden.
Dagene efter gik jeg bare rundt og rundt og ledte efter den dreng, der havde sendt de beskeder, men forgæves. Og så, lige pludselig fik jeg en besked den sagde: Jeg vil gætte på du leder efter mig men du kikker ikke der du har været. Og så løb jeg.
Da jeg var kommet hjem ringede min telefon. Jeg blev vildt bange men tog alligevel telefonen. Det var min mor. ”hej min skat jeg er på vej hjem” sagde hun. ”Okay” svarede jeg rystende, ”hvad er der galt??” sagde min mor og lød nu pludselig bekymret. ”Jeg tror at er er nogen efter mig” sagde jeg. ”bare rolig” sagde min mor ” der sker dig ikke noget”. ”Og hvorfor ikke det” sagde jeg. ”Tjah” Sagde min mor ”Du er jo hjemme nu så der sker dig ikke noget og ellers ved du vel hvor vores baseball bat er ikke???”, ”joh da det tror jeg” hviskede jeg næsten. Så ringede det på døren. Jeg faldt sammen på gulvet og skreg. Så åbnede døren og det var bare min mor. Hun knælede foran mig og jeg krammede hende mens jeg græd.
Bagefter fik jeg en sms der stod: ”hehe Camilla nu er du da rigtig forvirret hva??, men bare så du ved det jeg kommer efter dig”. ”Camilla” tænkte jeg ”Hvem i al verden er det”. Jeg slog nummeret op i de gule sider og så at det var forkert nummer. Det havde intet med mig at gøre. Jeg ringede til politiet og de fik ham arresteret
Jeg hørte aldrig fra ham igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...