Tæsket til blods

For 3 år siden boede jeg hjemme hos min Far, han drak døgnet rundt, og hvis jeg ikke gjorde hvad han sagde eller kom hjem til tiden så fik jeg simpelthen tæsk. Min mor, vidste jeg ikke hvor var. Hun var flygtet fra min far da jeg var helt lille, jeg turde aldrig spørge til ham om det. Tænk hvis min mor var død, eller var en kendt sanger i Afrika eller måske boede hun på gaden tæt ved Istedgade. Jeg kunne ligeså godt lade vær med bekymrer mig så meget om hende, ville alligevel aldrig få svaret på det. En torsdag var jeg kommet op og skændes med min bedste veninde, Frederikke, hun havde sagt til alle fra klassen, at grunden til mine blå mærker var at jeg blev tæsket af min far. Efter skole havde hun skrevet grimme ting til mig over Mobilen. I en af sms’erne stod der 'Hvordan kan det være at du er sådan en dårlig veninde?' var det måske ikke hende der havde sagt det med de blå mærker? Senere på ugen ville jeg skrive til hende, noget grimt om hende, så kunne hun lige føle hvordan det var at få grimme sms'er fra sin bedste veninde. Jeg skrev ' Hvorfor er du sådan en idiot, du tror du er så sej når du siger ting videre hva!?'. Jeg var ret hurtig på knapperne så da jeg skulle søge på 'Frederikke' i modtager, kom jeg Selvfølgelig til at trykke på 'Far', Og var lidt for hurtig om at trykke send. Fuck. Jeg turde selvfølgelig ikke komme hjem, men blev nødt til det. Jeg fandt min nøgle frem, drejede den i nøglehullet, åbnede døren. Og der stod min far, klar til at tæske mig. Jeg lukkede øjnene Idet han slog ud efter mig. Jeg løb ind på mit værelse og låste døren, men min far var stærk nok til at sparke den op. Han slog mig til blods, og lod mig være da jeg begyndte at kaste lidt blod op. Man kunne da ikke dø på den måde. Der var alt for mange tanker i mit hoved, Frederikke, Min mor, Sms'erne. Var det nu jeg skulle flygte, Hvis min mor kunne gøre det dengang så kunne jeg da også. Nej, Hvad ville folk dog tænke hvis en pige fyldt med blod på tøjet og i ansigtet komme løbende hen af fortovet. Min hånd søgte ned mod min lomme, men min mobil var der ikke. Jeg lod hånden lede lidt på gulvet efter den. Haps, der lå den med flækket skærm og manglede 4 knapper. Jeg tastede et nummer ind. 112.

8Likes
10Kommentarer
593Visninger
AA

1. Tæsket til blods

For 3 år siden boede jeg hjemme hos min Far, han drak døgnet rundt, og hvis jeg ikke gjorde hvad han sagde eller kom hjem til tiden så fik jeg simpelthen tæsk. Min mor, vidste jeg ikke hvor var. Hun var flygtet fra min far da jeg var helt lille, jeg turde aldrig spørge til ham om det. Tænk hvis min mor var død, eller var en kendt sanger i Afrika eller måske boede hun på gaden tæt ved Istedgade. Jeg kunne ligeså godt lade vær med bekymrer mig så meget om hende, ville alligevel aldrig få svaret på det.
En torsdag var jeg kommet op og skændes med min bedste veninde, Frederikke, hun havde sagt til alle fra klassen, at grunden til mine blå mærker var at jeg blev tæsket af min far. Efter skole havde hun skrevet grimme ting til mig over Mobilen. I en af sms’erne stod der 'Hvordan kan det være at du er sådan en dårlig veninde?' var det måske ikke hende der havde sagt det med de blå mærker?
Senere på ugen ville jeg skrive til hende, noget grimt om hende, så kunne hun lige føle hvordan det var at få grimme sms'er fra sin bedste veninde. Jeg skrev ' Hvorfor er du sådan en idiot, du tror du er så sej når du siger ting videre hva!?'. Jeg var ret hurtig på knapperne så da jeg skulle søge på 'Frederikke' i modtager, kom jeg Selvfølgelig til at trykke på 'Far', Og var lidt for hurtig om at trykke send. Fuck. Jeg turde selvfølgelig ikke komme hjem, men blev nødt til det. Jeg fandt min nøgle frem, drejede den i nøglehullet, åbnede døren. Og der stod min far, klar til at tæske mig. Jeg lukkede øjnene Idet han slog ud efter mig. Jeg løb ind på mit værelse og låste døren, men min far var stærk nok til at sparke den op. Han slog mig til blods, og lod mig være da jeg begyndte at kaste lidt blod op. Man kunne da ikke dø på den måde. Der var alt for mange tanker i mit hoved, Frederikke, Min mor, Sms'erne. Var det nu jeg skulle flygte, Hvis min mor kunne gøre det dengang så kunne jeg da også. Nej, Hvad ville folk dog tænke hvis en pige fyldt med blod på tøjet og i ansigtet komme løbende hen af fortovet. Min hånd søgte ned mod min lomme, men min mobil var der ikke. Jeg lod hånden lede lidt på gulvet efter den. Haps, der lå den med flækket skærm og manglede 4 knapper. Jeg tastede et nummer ind. 112.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...