Forfulgt

Emma skal i biografen med en virkelig sød fyr men han dukker ikke op. Pludselig høre hun lyde og inden længe bliver hun forfulgt af fulde mænd. Klare hun den?

12Likes
6Kommentarer
389Visninger

1. Biografturen

Jeg var blevet så glad. Med i biffen, kunne det blive bedere? Og så med ham. Men nu vidste jeg ikke helt. Jeg havde snart stået i en time og ventet på ham. Kom han overhoved? Havde det bare været for sjovt? Nu stod jeg i vært fald her alene foran byens biograf. Mørket var kommet for et stykke tid siden og kulden havde sneget sig med. En tåre tittede frem og begyndte stille at løbe ned af min kind i takt med sandheden gik op for mig. Han kom ikke.
En flaske smadrede og jeg kiggede mig bekymret omkring. Der var nogle, det var jeg sikker på. Jeg kunne mærke blikke hvile på mig men kunne intet se. Et brøl af et grin udbrød pludselig igen da en flaske igen smadrede. Jeg kiggede mig over skulderen til synet af en flok slingrende mænd komme gående rundt om hjørnet.
-”Hey skath!” råbte den ene.
Der var noget galt med mine ben. Jeg stod som forstenet og kunne ikke bevæge mig ud af flækken. Det var først da de var så tæt på mig at jeg næsten kunne smage, lugten af røg, sprut og sved der hang ved dem, at mine ben ville sætte sig i gang. Jeg satte i løb over mod en smal gyde på den anden side af vejen.
-”Hvor løber du hen skath!?”
-”Ja! Der sker dig ikke noget, lad os bare få det lidt sjovt sammen”
Jeg fik en ubehagelig smag i munden og satte farten ydeligger op. Gyden var ikke så lang så jeg nåede hurtigt enden og drejede skarpt til højre, lige ind i..... Jeg skreg så højt jeg kunne. Den ukendte holdt mig fast og prøvede på at få mig til at tie stille men det ville jeg ikke. Jeg blev kastet ned på den kolde jord og kæmpede for at få personen der lige havde sat sig oven på mig til at gå af. Mit hår fløj mig om øerne jo mere jeg sprællede men jeg var bare ikke stærk nok. Mine arme blev tvunget op over hoved på mig og en hånd lagde sig over min mund.
-”Emma. Ti så stille!”
Jeg åbnede øjnene og fik øje på ham. Hvad? Han gjorde tegn til at jeg skulle holde mund og vi lyttede sammen. Der var intet at høre.
-”Er du klar over jeg næsten har ventet i en time?” spurgte jeg vredt da jeg var sikker på at der ingen kom.
-”Hvad mener du? Jeg har da ventet på dig”
-”Hvad? Skulle vi ikke mødes ved KINO, biografen?”
-”Hvad? Nåå....” nu fandt han fejlen men jeg var stadig helt blank. ”Jeg mente Kino, altså Kinagrillen. Det må du altså undskylde, jeg ville have budt på en bid mad inden filmen”
Nu faldt alt på plads inde i mit hoved.
-”Nååå... det okay. Og tak”
-”For hvad dog?” han smilede og tog min hånd.
-”For at du var her nu hvor jeg havde brug for dig”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...