et uforudsigeligt digt!

en misforståelse omkring et kryptisk digt

1Likes
5Kommentarer
661Visninger
AA

1. Et uforudsigeligt digt



Køkkenet var lunt, og hyggeligt oplyst af messing lampen i loftet.
Udenfor vinduet dalede de fine hvide snefug ned, og gjorde snetæppet der dækkede jorden flere lag tykkere.
Men her, i det hyggelige køkken, var jeg i sikkerhed for den fygende sne.
Jeg smilede veltilfreds, mens jeg hældte det kogende vand fra kedlen over i tekanden.
Der lød en insisterende bibben nede fra min lomme.
Jeg bar den dampende varme tekande hen på bordet, snuppede en småkage fra fadet, og hev dernæst mobilen op af lommen, og fik smsen frem på skærmen.
Jeg virrede overrasket med hovedet, da jeg så, at den var fra Laura, og lod nysgerrigt mit blik løbe hen over skærmen.
Der stod 4 korte linjer: lyset er slukket i mit blik.
Mit hjerte er gået i stå.
Tiden der gik.
Der for mig ikke længere vil gå.
Mobilen røg ud af min slappe højre hånd.
Jeg var i mit stille sind lettet over, at der ikke netop nu stod en udenforstående og kiggede mig i øjnene. Vedkommende ville højst sandsynligt tro, at jeg havde set et spøgelse.
Jeg var lamslået, intet mindre!
For mig at se, var der ingen anden måde at tolke denne kryptiske besked på.
Brøkdelen af et sekunt senere, næsten før jeg selv registrerede min handling, havde mine rystende fingre tastet Lauras nummer.
Jeg vidste ikke præcis, hvad jeg ville sige til hende, men jeg vidste bare, at tolkede jeg Lauras udsagn korekt, måtte der gøres noget.
Mit hjerte hamrede rytmer, der var en dygtig trommeslager værdig, mens jeg utålmodigt ventede på, at hun skulle tage telefonen.
Endelig hørte jeg en knasen i røret, og Lauras lyse stemme.
"Hej" sagde hun, overrasket, men glad, da hun hørte det var mig.
"Kunne du lide mit digt, jeg syntes selv, at det var en ret god indlevelse, selv om jeg jo ikke ved det med sikkerhed."
Jeg fornemmede at hun smilede i den anden ende, selv om jeg jo ikke kunne konstatere det ved selvsyn.
Øjeblikket efter gik sandheden om det gådefulde digt op for mig. Den skinbarlige sandhed jeg indtil nu havde været blind for.
Jeg smilede lettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...