Sidney Lee!

Kapitel 1 - I skoven Det var en sensommer aften og Sidney Lee gik tur med sin lille hund og Amin Jensen. De var begge rigtig triste, fordi de havde fået at vide der ikke skulle være MGP i år. De gik på en lille skovsti, som var i en stor skov. Skoven var ikke en helt almindelig skov, for der rendte grædende bjørne rundt omkring. Amin Jensen var lidt bange, men han lod som ingenting og sang en fin lille spejdersang, og sidney var døv. Han kunne intet høre. Den lille hund var klogere end Amin jensen og Sidney Lee til sammen. Hunden blev kaldt Hund. De nærmede sig en bænk og Amin Jensen var forpustet, han skyndte sig at løbe over til bænken og blev derfor endnu mere forpustet. Sidney Lee fandt på at tage hunden op i hånden og hoppe over til bænken på et ben. Hunden begyndte lidt at pive, men Sidney var ligeglad, for han kunne ikke høre at den pev. "Jeg er sulten" sagde Sidney Lee med tegnesprog "Jeg er ligeglad" sagde Amin jensen ikke på tegnesprog, Han var bedrøvet over at der ikke skulle være børne MGP igår, så han lod Sidney Lee sulte. Sidney Lee fandt sig ikke i sin sult og efterlod Amin jensen og hunden ved bænken, og gik dybere end i skoven for at finde og æde en elefant. Jo dybere han kom ind i skoven, jo mørkere blev det. Der rendte en masse grædende bjørne frem og tilbage, men Sidney var ligeglad, for han var bare sulten! Sulten efter elefant. Han ledte efter elefant i lang tid, og opgav til sidst at lede, da der ikke var mere håb tilbage om en lille bid elefant. Han satte sig derfor i aggression ned og begyndte at flæbe. Amin Jensen og hunden hørte Sidney Lee flæbe og skyndte sig derfor over til ham! men Amin Jensen gad ikke at gå, så han hoppede bare op på hundens ryg, og såå skyndte de sig at følge Sidneys flæb frem til ham. Det var ikke svært at følge sidneys flæberi, men det var nu tempoen. Den lille stakkels hund kunne ikke holde til at Amin Jensen sad på hundens ryg. efter 4 timer hvor hunden havde gået rundt med amin på ryggen fandt de frem til sidney lee. Hunden var forpustet og beskidt. Amin Jensen var helt frisk og sparkede lige lidt Sidney Lee. Det var blevet mørkt, og de kunne ikke finde tilbage til stien, så de gav sig til at sove under et stort egetræ. Det var koldt, og Sidney fryste meget i løbet af natten. Amin Jensen faldt i søvn som en sten, og var vidst udmattet efter at have sat på den hundens ryg, og hunden kunne slet ikke sove. Den var skræmt fra vid og sans, fordi den kunne høre de grædende bjørne. Den begyndte at gø lidt af dem, men så begyndte de at tude højere. Kapitel 2 - Kære hjem Næste morgen var Amin Jensen helt frisk og havde måske lidt søvn i øjnene, mens Sidney og hunden ikke havde lukket en eneste øje. De var alle 3 monster sultne, og gav sig til at finde en sø, hvor de kunne måske vaske og bade, eller fange en stor hval. De gik længe efter den sø, og det var Sidney Lee der bestemte hvilken vej de skulle gå. "Vi skal gå den her vej, og jeg bestemmer, for jeg har hvidest tænder her!" sagde Sidney Lee mens han overreagerede med sit smil, Amin Jensen svarede ikke, og kiggede bare ned.. Han skammede sig over at have gule rådne tænder. Hunden var opmærksom og havde skimtet en sø, og kunne lugte hvaler med dens store snude. Den prøvede at give tegn til, at den vidste hvor søen var, og begyndte at gø lidt. "Hold nu op, dumme hund. Du er nummer 3 på top 3 skalaen over flotte tænder, så jeg bestemmer over dig! så lad mig nu sidde på din ryg igen" sagde Amin Jensen og satte sig på hundens ryg. Den begyndte at pive men Amin var ligeglad. "Se!" sagde Sidney og pegede på en bjørn bag et træ, og træet var bag et bjerg og bjerget var bag en flod. "WOW! En flod! Godt fundet, Sidney!" sagde Amin Jensen "Jamen, det var nu den seje bjørn, jeg ville vise dig"

10Likes
11Kommentarer
913Visninger
AA

1. kapitel 1 - I skoven

Kapitel 1 - I skoven

Det var en sensommer aften og Sidney Lee gik tur med sin lille hund og Amin Jensen. De var begge rigtig triste, fordi de havde fået at vide der ikke skulle være MGP i år. De gik på en lille skovsti, som var i en stor skov. Skoven var ikke en helt almindelig skov, for der rendte grædende bjørne rundt omkring. Amin Jensen var lidt bange, men han lod som ingenting og sang en fin lille spejdersang, og sidney var døv. Han kunne intet høre. Den lille hund var klogere end Amin jensen og Sidney Lee til sammen. Hunden blev kaldt Hund. De nærmede sig en bænk og Amin Jensen var forpustet, han skyndte sig at løbe over til bænken og blev derfor endnu mere forpustet. Sidney Lee fandt på at tage hunden op i hånden og hoppe over til bænken på et ben. Hunden begyndte lidt at pive, men Sidney var ligeglad, for han kunne ikke høre at den pev. "Jeg er sulten" sagde Sidney Lee med tegnesprog "Jeg er ligeglad" sagde Amin jensen ikke på tegnesprog, Han var bedrøvet over at der ikke skulle være børne MGP igår, så han lod Sidney Lee sulte. Sidney Lee fandt sig ikke i sin sult og efterlod Amin jensen og hunden ved bænken, og gik dybere end i skoven for at finde og æde en elefant. Jo dybere han kom ind i skoven, jo mørkere blev det. Der rendte en masse grædende bjørne frem og tilbage, men Sidney var ligeglad, for han var bare sulten! Sulten efter elefant. Han ledte efter elefant i lang tid, og opgav til sidst at lede, da der ikke var mere håb tilbage om en lille bid elefant. Han satte sig derfor i aggression ned og begyndte at flæbe. Amin Jensen og hunden hørte Sidney Lee flæbe og skyndte sig derfor over til ham! men Amin Jensen gad ikke at gå, så han hoppede bare op på hundens ryg, og såå skyndte de sig at følge Sidneys flæb frem til ham. Det var ikke svært at følge sidneys flæberi, men det var nu tempoen. Den lille stakkels hund kunne ikke holde til at Amin Jensen sad på hundens ryg. efter 4 timer hvor hunden havde gået rundt med amin på ryggen fandt de frem til sidney lee. Hunden var forpustet og beskidt. Amin Jensen var helt frisk og sparkede lige lidt Sidney Lee. Det var blevet mørkt, og de kunne ikke finde tilbage til stien, så de gav sig til at sove under et stort egetræ. Det var koldt, og Sidney fryste meget i løbet af natten. Amin Jensen faldt i søvn som en sten, og var vidst udmattet efter at have sat på den hundens ryg, og hunden kunne slet ikke sove. Den var skræmt fra vid og sans, fordi den kunne høre de grædende bjørne. Den begyndte at gø lidt af dem, men så begyndte de at tude højere.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...